Annonce

Stress og jag giver dårlige studerende og usund kultur

Hvad sker der, når elever igennem tre år skal aflevere mellem 2 og 4 afleveringer om ugen, lave to timers lektier om dagen og en reel arbejdsuge fylder 50 timer eller derover? Svaret er enkelt, man bliver presset.
I sidste uge offentliggjorde vi i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning en del af vores store elevundersøgelse. Denne gang med fokus på, at elever føler sig presset og viser symptomer på stress. Og siden offentliggørelsen har debatten raset derudaf i diverse medier.

For hvis skyld er det egentlig, at en stor del af gymnasieeleverne føler sig presset og oplever koncentrationsbesvær og søvnproblemer? Er det vores egen skyld? Er det samfundets skyld? Vores forældre måske?

Svaret er langt fra entydigt. Det samme gør sig gældende med løsningen.

Vi har meget klart kunne se en tendens til, at elever føler sig mere presset i skolen end uden for skolen. Hvilket i sig selv må være et argument for, at det er skolen, der er noget galt med.

Når man som elev konstant får at vide, at det eneste, der er centralt for ens uddannelse, er ens karakterer, samt hvilke fremtidsplaner man gør sig, så fremprovokerer det meget naturligt et unaturligt pres og en performancekultur, der hæmmer den sociale sammenhængskraft i klassen og lysten til at lære.

Der er ingen tvivl om, at vi elever også selv bære en del af skylden. Forventninger om, at vi skal gøre det hele rigtigt, fylder også. Vi skal være på de sociale medier, vi skal se rigtige ud, vi skal træne, og vi skal helst også have et fritidsjob. Alt sammen ting, der er med til at lægge et pres på os unge. Det interessante er således blot, at i sådanne tilfælde svarer en stor del af eleverne i undersøgelsen, at det er mængden af afleveringer og lange skoledage, der er skyld i det stigende pres.

Konsekvensen kan være fatal. Hvorfor? Fordi når elever opdrages til at performe konstant, er det meget simpelt tallet og præstationen, der kommer i første række frem for lysten til at lære. Vi risikerer at få en generation af unge, for hvem kvantitet for det meste vil være vigtigere end kvalitet.

Hvis vi vil gøre op med denne tendens, kræver det først og fremmest, at vi tør gøre op med tanken om et uddannelsessystem, hvor vi død og pine skal møde kl. 8.15 og gå igen kl. 15.30. Og hvor antallet af afleveringer fylder mere end fordybelsen i sig selv.

Phillip Dimsits Lehrer er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Netavisen Pio har inviteret fire unge formænd fra den virkelige verden til at skrive en uddannelsesklumme. Klummen vil  i den kommende tid gå på omgang mellem Phillip Dimsits Lehrer fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,  Morten Ryom fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever og Zacharias Polonius fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Flere artikler om emnet