Annonce

Price-direktør svarer på kritik: Vi elsker den danske model

Direktør og medejer af Brdr. Price-restauranterne og Dragsholm Slot mener ikke, at de tjener en krone på at droppe overenskomsten med 3F
Foto: Steven Achiam
Mads Bøttger, slotsejer og direktør i Brdr. Price
Direktør og medejer af det selskab, som driver de tre Brdr. Price-restauranter i København og Herning samt gourmet-restauranten Dragsholm Slot, Mads Bøttger, siger nu, at han og James og Adam Price elsker den danske model.

Også selv om Mads Bøttger, James og Adam Price har opsagt overenskomsten med 3F, sådan at medarbejdere på de fire restauranter siden april har stået uden overenskomst.

Vi støtter 100 procent op om den danske model

“Vi støtter 100 procent op om den danske model og har på ingen måde meldt os ud af den. Det vi ønsker, er at forhandle en overenskomst, der matcher arbejdsmarkedet af i dag,” skriver Price-direktøren Mads Bøttger i et mail-svar til Netavisen Pio.

Vi bad oprindeligt om et interview med Adam Price, men denne henviser til Mads Bøttger for nærmere kommentarer til konflikten mellem 3F og Brdr. Price-restauranterne samt Dragsholm Slot.

Ni af ti restauranter i A Hereford Beefstouw-kæden har på samme måde og i samarbejde med Price-restauranterne/Dragsholm Slot opsagt deres overenskomst med 3F.  

“En meget svær konkurrencesituation”

Mads Bøttger skriver videre, at han og Price-brødrene har meldt sig ud af 3F-overenskomsten på grund af det, han betegner som den svære konkurrencesituation:

“Udfordringen i dag er også, at det kun er 10 procent af landets hoteller og restauranter, der har tegnet overenskomst, hvilket vil sige, at 90 procent står udenfor. Det giver os en meget svær konkurrencesituation i forhold til dem, der kan agere frit uden overenskomst."

"På et arbejdsmarked, hvor vi i vores branche skriger på medarbejdere, har vi svært ved at følge med i det lønpres, der er på de dygtige medarbejdere, når vi samtidig skal betale de unge ufaglærte en løn, der er så meget højere, end vores konkurrenter betaler.”

Mads Bøttger understreger, at de kæmper mod konkurrenter, der betaler 105 kroner i timen, hvor Brdr. Price og Dragsholm Slot under overenskomsten betalte næsten 200 kroner i timen:

“Flere af vores konkurrenter betaler de unge ufaglærte helt ned til 105 kroner i timen, hvor vi under overenskomsten med tillæg, pensioner og så videre giver dem næsten 200 kroner i timen. Det er en konkurrence, vi før eller siden kommer til at tabe, og som sagt udhuler det vores samlede lønbudgetter, og gør at vi har svært ved at honorere de dygtige faglærte medarbejdere den løn, de fortjener.”

“Vi regner ikke med at spare noget”

3F har beregnet, at A Hereford Beefstouw i Tivoli årligt sparer 1,7 millioner kroner i lønninger ved ikke at betale overenskomstmæssig løn.

Men Price-direktør, Mads Bøttger, mener ikke, at Price-restauranterne tjener en krone på at have opsagt 3F-overenskomsten:

Vi regner ikke med at spare noget på opsigelsen af overenskomsten

“Vi regner ikke med at spare noget på opsigelsen af overenskomsten, men det vi regner med at opnå er at få en mere fair konkurrencesituation, hvor vi netop kan differentiere i lønnen, så vi kan fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere.”

“Derudover regner vi med at opnå en større fleksibilitet, der gør, at vi kan imødekomme de mange individuelle ønsker og krav, som medarbejderne har i dag.”

“Eksempelvis har vi medarbejdere, der sidder i en privat situation, hvor de har deres børn i nogle rutiner, der gør, at det passer nogle godt at arbejde få men lange vagter, andre godt at arbejde i hverdagene og igen andre fint at arbejde weekender.”

“Dette kan ikke honoreres under den nuværende overenskomst, hvorfor vi oplever at medarbejderne søger hen til steder uden overenskomst, hvor deres specifikke ønsker og behov kan imødekommes.”

Price-direktør: Vi vil forbedre de ansattes forhold

Mads Bøttger mener, at han og Brdr. Price ved at opsige overenskomsten med 3F i sidste ende forbedrer forholdene for deres medarbejdere:

Vi forsøger netop ved denne øvelse at forbedre deres forhold

“Vi står 100 procent på mål for de forhold, som vores medarbejdere har. Vi forsøger netop ved denne øvelse at forbedre deres forhold, så vi kan imødekomme deres ønsker og behov for en fleksibel hverdag, der matcher deres øvrige livssituation.”

Overordnet set mener Price-direktøren, at den opsagte overenskomst ikke matcher det nutidige arbejdsmarked:

“Det er vores oplevelse, at den aktuelle overenskomst ikke matcher det nutidige arbejdsmarked. Overenskomsten bygger på et fundament, der er snart 100 år gammelt, og hvor arbejdsmarkedet så meget anderledes ud, end det gør i dag.”

Mads Bøttger peger i sit mail-svar konkret på, at den opsagte overenskomst ikke gav mulighed for “at differentiere i lønnen mellem ufaglærte og faglærte”:

“Og vi synes ikke, det er fair, at en 18-årig gymnasieelev skal have det samme i løn som en faglært tjener. Vi vil gerne give de unge mennesker et incitament til at tage en erhvervsuddannelse og dygtiggøre sig, det har vi brug for i branchen. Nogle vil så sige, at vi bare kan sætte lønnen endnu højere op for de faglærte, men når man kigger i vores regnskaber, kan man se, at så lønsomme er vores virksomheder på ingen måde.”

Gennem august måned har 3F København afholdt en række demonstrationer foran både A Hereford Beefstouw og Brdr. Price i Tivoli og Brdr. Prices restaurant i Rosenborggade i indre København.

Torsdag er der fra kl. 16 til kl. 19 demonstration på Axeltorv ud for Tivolis hovedindgang


Flere artikler om emnet

Kommentarer

3F har intet imod den tyrkiske model: Søg boligstøtte, børneydelser, kontanthjælp og førtidspension, og klip så hos fætter for 100 kroner kontant i timen. Hav en anden adresse hos fætter end konen, så hun får enlig forsørgertillæg.

Kan Du ikke forklare ,os uvidende ,hvad dit indlæg har med overenskomst konflikten at gøre?🌹

Hej Finn,
Der er nogle stykker herinde, der er ligeglade med debatter, men blot elsker at udstille deres intellektuelle mangler.
De hærger alt og alle med deres had til folk, der er anderledes end dem.
Du vil med stor sikkerhed snart se et svar til mig, der opfylder det beskrevne.
Undgå dem, thi de er udenfor pædagogisk rækkevidde.

Kære Arvid
Jeg takker for din anerkendelse af, at folk der tilhører en ideologi, der vil slagte homoseksuelle, er anderledes end mig.

Der kan man bare se, bare et par timer og så stak trolden sit grimme ansigt op af hullet.
Igen med en gang sludder og vrøvl, der intet som helst har med sagen at gøre.

Sikken en gang vrøvl han kommer med ! han fjerner jo alle rettigheder som de ansatte her ret til bla. pension ferie og sygepenge ! det kan da godt være han siger de betaler en god løn ! men når man ikke har de basale rettigheder på parpir hvad er de så værd ? og der er jo ikke en tillidsmand ! der kan gøre noget hvis der opstår noget !!! så alle burde holde sig langt fra dem indtil der er en overenskomst i hus

Det spørgsmål som retteligt burde stilles til 3F i forbindelse med denne artikel. Hvorfor har kun 10% af branchen overenskomst?
Det er jo konkurrence forvridning for dem med overenskomst.

Nordea elsker også den nye "moderne" danske model.

Har du set den seneste Kontant på DR? Nordea burde virkelig virkelig virkelig skamme sig. De gør ganske enkelt ALT for at give deres kunder skylden og ALT for at få kunderne til at føle sig skyldige for Nordea's manglende sikkerhed på deres bank platform. Det er sgu for sølle og amoralsk.

Hvis et ældre menneske med et en aften begynder at flytte rundt på formuer til kontoer de ALDRIG før har overført penge til bør alarmklokkerne ringe og de røde lampe blinke i på Nordea's bank platform. Men nej.

For et par år siden skulle jeg som kunne udfylde et sikkerhedsformular, hvor jeg kunne beskrive det pengeflow jeg forventer kommer til at foregå på min konto. Efter at have set Kontant på DR om bank svindel får det mig til at tænke på, om det overhovedet drejede sig om et sikkerhedsdokument og ikke en art samtykke. For så har Nordea lagt ansvaret på mig som kunde, hvis min konto bliver misbrugt.

Før i tiden var et ord et ord og et håndslag et håndslag - Det kunne du stole på og det er vi lidt ældre mennesker vant til. At man kan stole på hinanden. I dagens "moderne" Danmark forholder det sig nærmest stik modsat. Her er et ord kun et ord, som forsøger at manipulere en fordel bag din ryg. En omgang elhandel CEO bonus på 300.000.000 kr.. Man har KUN ansvar for sig selv og sine egne interesser. Så skide være med resten. Den "moderne" narcissist uden samvittighed sætter dagsorden i det "moderne" Danmark.

Men sikkert helt i tråd med det "moderne" nye Danmark, som borgerlige partier er så begejstret for. Ikke mindst Den-Lille-Svindler.