Realkredittens ’cashcow’

Realkreditinstitutterne har skruet voldsomt op for de bidrag, som kunderne skal betale, til skader for danske virksomheder og lønmodtagere.
Den danske realkreditsektor har sat deres egen lille ’cashcow’ på græs. Den lille glade, tyggende ko, er den bidragssats, som alle låntagere betaler til deres realkreditinstitut. Bidragssatsen dækker realkreditinstituttets administration, nedskrivninger, tab og indgår også i det samlede overskud.

Alt imens de borgerlige politikere på Christiansborg larmer op om lettelser i selskabsskatten, personskatten og diverse afgifter, ja så øger den mest ærkekapitalistiske branche, finanssektoren, de danske virksomheders omkostninger.

Og koen fedes grundigt op i disse år. På blot 3½ år har realkreditinstitutterne i følge Økonomisk Ugebrev øget indtægterne fra bidragssatsen med gennemsnitligt 33,5 pct. Dette svarer til samlede merindtægter på 5,5 mia. kr. i perioden fra 2008 til 2012. I alt forventes realkreditinstitutterne at kradse samlet set 15,3 mia. kr. ind i 2012.

Når man dykker ned i de enkelte institutters tal, er der ganske stor forskel på stigningerne. DLR, som særligt har ydet lån til landbruget, er ikke overraskende topscorer med en stigning på 68,9 pct. Instituttet er skarpt forfulgt af BRF-kredit med 53,8 pct. og med Realkredit Danmark på en lidet flatterende tredje plads med en stigning på 37 pct.

Realkreditinstitutternes officielle forklaring på stigningerne er forøgede kapitalomkostninger – altså omkostninger til bl.a. funding og dækning af tab. Den uofficielle forklaring skal findes i det faktum, at bidragssatsen mere eller mindre er realkreditinstitutternes eneste volumenknap, når det kommer til at øge indtjeningen. Bidragssatsen kan skrues op uden løftede pegefingre fra Finanstilsynet, hvis blot realkreditinstituttet kan begrunde det med udefrakommende faktorer af den ene eller anden type. Og det er ikke vanskeligt i disse tider.

Den form for økonomisk 'waterboarding' koster arbejdspladser. Der er næppe tvivl om, at de fleste virksomheder til enhver tid vil foretrække lavere renter, lavere gebyrer og lavere bidragssatser fremfor lavere selskabsskat og lavere afgifter.

Stigningerne i bidragssatsen har både ramt private kunder og erhvervskunder, hvoraf mange har oplevet stigninger på op mod 0,5 pct. Det svarer til årlige stigninger på 5.000 kr. pr. 1 mio. lånte kroner, og det bliver unægteligt til noget, hvis man er en virksomhed med belåning på 40-50 mio. kr., hvilket ikke er usædvanligt.

Her er vi ved sagens kerne. For alt imens de borgerlige politikere på Christiansborg larmer op om lettelser i selskabsskatten, personskatten og diverse afgifter, ja så øger den mest ærkekapitalistiske branche, finanssektoren, de danske virksomheders omkostninger.

Det er altså situationen. Først er der afslag på lån i banken. Så dumper der rudekuverter ind fra selv samme bank med besked om forøgede gebyrer og forringede kreditforhold. Og nu trækker realkreditinstitutterne stille og roligt flere og flere penge ud af virksomhederne gennem bidragssatsen. Det er ikke let at være virksomhedsejer, når banker og realkreditinstitutter tørrer egen uduelighed af på vedkommende.

Det er tid til en offentlig undskyldning fra den finansielle sektor for de skader, som sektoren har påført danske virksomheder og danske lønmodtagere.

Den form for økonomisk 'waterboarding' koster arbejdspladser. For sådan er det, når virksomhedernes omkostninger stiger. Det ved vi. Og der er næppe tvivl om, at de fleste virksomheder til enhver tid vil foretrække lavere renter, lavere gebyrer og lavere bidragssatser fremfor lavere selskabsskat og lavere afgifter.

Finanssektoren nød tidligere stor anderkendelse for evnen til at levere ’olie til den store samfundsmaskine'. I dag er tilliden til især bankerne - men i stigende grad også realkreditinstitutterne - helt i bund. Det er tid til en offentlig undskyldning fra den finansielle sektor for de skader, som sektoren har påført danske virksomheder og danske lønmodtagere.

Der er behov for et betydeligt politisk og folkeligt pres på finanssektoren for at tage ansvaret på sig. Desværre er det ikke en erkendelse, der er nået til de borgerlige politikere på Christiansborg. Tværtimod. De borgerlige politikere markerer sig tydeligst med total mangel på kritik af finanssektoren. Se det er blodpenge, når det er værst.

 


Kommentarer fra Facebook