Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at regeringen i et nyt udspil blæser til kamp mod dieselbiler og brændeovne i byerne, at kvinder har sværere ved at få lærepladser i mandsdominerede fag, og at pengene fosser ud af Jensens Bøfhus. Og endelig mener en Venstre-profil, at det - set i bakspejlet - havde været bedre, hvis Søren Gade havde overtaget formandsposten tilbage i 2014.

Tak fordi du læser med.

Mette Frederiksens nye udspil: Til kamp mod dieselbiler og brændeovne i byerne

Regeringen vil have renere luft og mere natur i byerne med nyt udspil, der hedder ”Grønne byer og en hovedstad i udvikling”.

Udspillet indeholder en stribe initiativer, der skal give mere natur og idræt i byerne, mens man slår ned på eksempelvis dieselbiler og luftforurening.

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

“Den ene del af initiativerne skal bidrage til, at byer i hele landet bliver endnu grønnere og endnu bedre at leve i. Med renere luft, med grønnere biltrafik og med mere plads til naturen.”

"Den anden del af initiativerne retter sig mod hovedstadsområdet," står der i udspillet.

For byer i hele landet involverer udspillet mulighed for forbud mod dieselbiler uden partikelfilter, områder kun for elbiler og forbud mod gamle brændeovne. Samtidigt skal der være mere ladeinfrastruktur og mere bynatur.

"Ligesom det er lykkedes at få rent badevand i havnen i blandt andet København, Aarhus og Aalborg, skal det også lykkes at gøre luften i byerne renere.

"Derfor skal kommunerne have nye muligheder for at nedbringe luftforureningen," står der i udspillet.

I København har udspillet fokus på flere idrætsfaciliteter og udvikling af store projekter som Køge Bugt Strandpark, Lynetteholmen og udvikling af Københavns Lufthavn.

Læs hele historien her.

 

Kvinder har sværere ved at få lærepladser i mandsdominerede fag

Mens der i årevis har været fokus på at få flere kvinder ind i byggebranchen og andre mandsdominerede fag, så er en anden barriere for ligestilling på arbejdsmarkedet gået under radaren.

Der er nemlig en tendens til, at kvinderne på erhvervsskolerne har sværere ved at få lærepladser end deres mandlige medstuderende.

Det skriver Fagbladet 3F.

Det viser tal, som 3F har trukket fra Undervisningsministeriet.

Tallene dækker over 11 af de største uddannelser inden for 3F’s område og har næsten alle det til fælles, at de er domineret af mænd.

Så selvom der er markant færre kvinder, der starter på en uddannelse som for eksempel tømrer, lastbilchauffør, anlægsgartner eller kok, så er der stadig en større andel af kvinder, der ender med at stå uden læreplads på de enkelte uddannelser.

Mens det fra 2016 til 2020 gennemsnitligt var omkring ni procent af mændene, der ikke fik en læreplads på de 11 uddannelser, så var det for kvindernes vedkommende 15 procent.

Den tendens bekymrer Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F med særligt ansvar for uddannelse.

“Vi vil jo gerne tiltrække kvinder til traditionelle mandefag og omvendt, og det kan være svært nok i sig selv. Derfor er det virkelig bekymrende, at virksomhederne så også ser ud til at trække i den traditionelle retning, når de indgår lærlingeaftaler. Hvordan skal vi overbevise kvinderne om at tage en typisk mandsdomineret erhvervsuddannelse, hvis de allerede efter grundforløbet skal kæmpe med, at der er flere lærepladser til mændene?” siger han.

Læs hele historien her.

 

Pengene fosser ud af bøfhus – ledelsen bebrejder regeringen for tocifret millionunderskud

Tallene på bundlinjen er røde – som en bøf stegt rare.

Jensens Bøfhus har ligesom store dele af restaurationsbranchen haft et svært år under coronakrisen.

Det samme kan siges om moderselskabet Jensens Food Group, der netop har offentliggjort regnskab for 2020.

Det skriver Berlingske.

Året bød på et samlet resultat på bundlinjen på -40,5 millioner danske kroner.

Resultatet landede på et overskud på 8,6 millioner i 2019, og over en række andre nøgletal er bøfkoncernen ligeledes gået tilbage i coronaåret.

Koncernens indtjening (EBITDA) lyder på -29,9 millioner kroner. I 2019 var det 25,6 millioner kroner.

I ledelsesberetningen vedhæftet regnskabet for 2020 kaldes resultatet for “utilfredsstillende”.

Ledelsen henviser til covid-19 og regeringens administration af kompensationsordninger som forklaring på det utilfredsstillende årsresultat.

“Omsætningen er faldet 23 procent i forhold til 2019 til DKK 363 millioner og kan henføres til covid-19. På grund af regeringens besynderlige fortolkning af neutralitetsprincippet har Jensen's Bøfhus ikke modtaget kompensation ved lukning på lige vilkår med den øvrige restaurationsbranche i Danmark, og det er således ledelsens vurdering, at der mangler et tocifret millionbeløb,” skriver den.

Jensens Bøfhus har været midtpunkt i en konflikt med Erhvervsstyrelsen og fagforeningen 3F i en sag om arbejdskonflikt og hjælpepakker.

Læs hele historien her.

 

I Finland lader Danske Bank og Nordea privatkunder slippe for negative renter

Mens både Nordea og Danske Bank lader danske privatkunder betale en del af regningen for de negative renter, friholder de deres finske privatkunder.

Det skriver Finans.dk

Ræsonnementet for at tage negative renter fra de danske kunder er ellers, at Nationalbankens negative renter direkte og indirekte påfører bankerne omkostninger. Det samme gælder i Finland, som er euroland og dermed underlagt Den Europæiske Centralbanks negative renter.

En af forklaringerne ligger formentlig i de to bankers største finske konkurrent, Finlands største bank, OP Financial Group. Den er ejet af kunderne og altså ikke af aktionærer, der kræver et løbende afkast. Og OP opkræver ikke negative renter af privatkunder.

“OP har ingen planer om at indføre negative indlånsrenter over for privatkunder. Negative renter kan man tage af indlån for erhvervskunder og institutioner,” lyder kommentaren fra Masa Peura, som er ansvarlig for ”everyday banking” i OP, altså hverdagsbank.

Forskellen mellem Finland og Danmark indikerer, at konkurrencen ikke er så skarp i Danmark, siger bankeksperten Lars Krull.

“At bankerne har negative renter i Danmark, men ikke i Finland indikerer jo, at konkurrencen i Finland betinger det. Når den førende bank, OP, ikke opererer med negative renter, så er de andre også nødt til at lave være. I Danmark er konkurrencebilledet åbenbart noget mere trægt, for der er jo danske banker, som ikke har indført negative renter endnu,” siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Læs hele historien her.

 

Statens foretrukne topadvokat får stor bøde af Advokatnævnet

En af de mest kendte advokater i landet, konkurseksperten Boris Frederiksen, som også er bestyrelsesformand for Kammeradvokaten, advokatfirmaet Poul Schmith, har fået en bøde på 40.000 kr. af advokatnævnet.

Det er en bøde i den tunge ende i nævnet.

Hans kollega, Frederik Simmelholt, også fra advokatfirmaet Poul Schmith, får i samme sag en bøde på 20.000 kr.

Det skriver Jyllands-Posten.

Deres brøde er ikke mindst, at de i tv-serien Pengejægerne, hvor adskillige sager blev rullet op for at beskrive Kammeradvokaten, dvs. advokatfirmaet Poul Schmiths arbejde med at forsøge at kræve penge ind på statens vegne, inddrog en sag, hvor modparten i sagen har klaget til Advokatnævnet.

“Advokatnævnet har lagt vægt på, at de indklagede (de to advokater, red.) har medvirket i udsendelsen uden samtykke fra klager eller hans advokat i en situation, hvor Sø- og Handelsretten endnu ikke har truffet afgørelse i den konkurskarantænesag, der er anlagt mod klager,” skriver Advokatnævnet bl.a.

Af nævnets afgørelse fremgår det, at Boris Frederiksen afviser, at han og Frederik Simmelholt har ført sagen i et tv-program, og at tv-programmet dermed kommer til at virke som et partsanlæg.

Grunden til, at Boris Frederiksen får en bøde, der er dobbelt så stor som hans kollegas, er., at han tidligere har haft to sager for nævnet, hvor han ifølge nævnet har tilsidesat god advokatskik

Læs hele historien her.

 

Venstre-profil: “Det havde været bedre, hvis Søren Gade var blevet formand for Venstre”

Det havde været bedre for Venstre, hvis Søren Gade havde overtaget formandsposten i 2014 efter det berømte drama i Odense Congres Centers kælder.

Det skriver den mangeårige Venstre-profil og borgmester i Herning Lars Krarup, som selv var til stede i kælderen, i sin nye bog “Mennesker og muligheder”.

Det skriver B.T.

“Set i bakspejlet tror jeg, at det havde været bedre for Venstre, hvis Søren var blevet formand,” skriver Lars Krarup i kapitlet “Dramaet i kælderen”, hvor han går ind i dramaet om, hvordan næstformand Kristian Jensen forsøgte at erobre formandsposten, men hvor det som bekendt endte med, at Lars Løkke Rasmussen blev siddende.

I kapitlet beskriver Lars Krarup, hvordan han selv aktivt støttede Lars Løkke Rasmussen, men ellers selv havde været med til at få den populære Søren Gade overtalt til at blive formand i stedet for Kristian Jensen, hvis altså Løkke måtte trække sig. Og nu skriver han altså, at det nok havde været bedre, hvis det havde endt med, at Søren Gade var blevet ny formand.

Lars Løkke Rasmussen trak sig som formand for Venstre sidst i august 2019 efter et drama, hvor han blev presset ud oven på møder i Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse.

Læs hele historien her.