Regnemodeller: Finansministeriet snakker udenom

Et nyt svar fra Finansministeriet om justeringerne i regnemodellen ADAM forholder sig ikke til de centrale kritikpunkter, der har været rejst mod ministeriet. Der er brug for, at tilliden til ministeriet beregninger genskabes.
KOMMENTAR: Finansministeriets forsvarer i et længere indlæg de ændringer, ministeriet har foretaget i den vigtigste af sine økonomiske regnemodeller. Det sker efter kritik af, at Finansministeriet bevidst har manipuleret modellen, så den giver de resultater, der er mest bekvemme for den siddende regering.

Konkret har Finansministeriet justeret den såkaldte eksportelasticitet i regnemodellen ADAM, der bruges til at regne på konsekvenserne store, økonomiske reformer. Finansministeriets ændringer betyder, at reformer af eksempelvis dagpenge, efterløn og kontanthjælp slår hurtigere igennem, fordi øget arbejdsudbud omsættes til øget beskæftigelse i løbet af 5-7 år, mod ADAM-modellens udgangspunkt på 15 år.

Den historie skrev vi her på Netavisen Pio allerede i maj måned. Forleden bragte Politiken så en lignende historien på forsiden af sin søndagsudgave, og det er den historie, som Finansministeriet nu har reageret på i en længere kommentar fra departementschef Martin Præstegaard. Kommentaren forholder sig dog ikke til centrale dele af kritikken, og ministeriets to centrale argumenter hænger ikke ordentligt sammen.

Stemmer ikke med data fra Danmarks Statistik
Finansministeriet argumenterer for det første med, at ”Uafhængige institutioner som Det Økonomiske Råd (Vismændene) og Nationalbanken regner i deres modeller nemlig med et tidsperspektiv på 5-7 år for reformers gennemslag i økonomien - altså nogenlunde på linje med Finansministeriet”.

Det er meget muligt, at andre institutioner også regner med en kortere tilpasningstid. Pointen er bare, at de institutioner netop ikke bruger ADAM-modellen (deres modeller hedder henholdsvis SMEC og MONA), og det derfor heller ikke rigtig giver mening at begrunde en ændring i Finansministeriets regnemodeller med, at nogle andre regnemodeller giver nogle andre resultater.

Det særlige ved ADAM-modellen er jo netop, at den er udviklet af Danmark Statistik, og derfor ikke bygger på teoretiske forestillinger eller erfaringer fra andre lande, men på det, der rent faktisk har kunnet iagttages i Danmark. Og som AE-Rådet skriver, så har Danmarks Statistisk, på trods af flere forsøg, ikke kunnet finde dokumentation for, at en tilpasningstid på 5-7 år også gælder i Danmark.

Netop fordi ADAM-modellen bygger på data fra Danmarks Statistik, så forsvinder hele ideen med at bruge ADAM-modellen, hvis man ændrer modellen hver gang, resultaterne i ADAM afviger fra resultaterne i andre modeller.

Justeringer sikrede balance på 2020-plan
Det andet centrale argument fra Finansministeriet er, at ”det reelt ikke gør nogen forskel for råderummet i finanspolitikken om tidsperspektivet er 7 eller 15 år. Forklaringen er teknisk, men skyldes at råderummet bestemmes ud fra såkaldte strukturelle virkninger”.

Det ministeriet her prøver at sige er, at hvis man beregninger virkninger på lang (strukturelt) sigt, eksempelvis 20 år ude i fremtiden, så gør det ingen forskel, om tilpasningstiden er 5, 10 eller 15 år. Det er rigtigt nok ud fra en snæver økonomisk betragtning (det kan så undre at Finansministeriet har fundet det nødvendigt at justere i modellen og bryde med Danmarks Statistik, hvis det ikke gør nogen forskel).

Men ministeriet forholder sig ikke til, at politikkerne de seneste år i stigende grad har suppleret kravet om, at finanspolitikken skal være holdbar på lang sigt, med et krav om, at der også skal være balance på det mellemlange (”mellemfristede”) sigt, som netop er på 5-7 år. Med justeringen af ADAM-modellen passer det altså netop med, at arbejdsudbud og beskæftigelse når at tilpasse sig på det mellemlange sigt.

Eksempelvis fremlagde den daværende VK-regering i 2011 sin 2020-plan, Reformpakken 2020, der skulle sikre ikke kun langsigtet holdbarhed, men også balance mellem udgifter og indtægter på den offentlige saldo på mellemlang sigt i 2020. Det skulle blandt andet ske ved gennem 125.000 nye, private arbejdspladser, hvoraf en stor del kom gennem øget arbejdsudbud.

En tilpasningstid i ADAM-modellen på 7 år betyder, at reformer der øger arbejdsudbuddet fra 2012 lige præcis vil nå at slå ud i øget beskæftigelse i 2020. Med en tilpasningstid på 15 år vil de 125.000 arbejdspladser derimod først være en realitet i 2027, og der vil ikke være balance mellem udgifter og indtægter i 2020.

Det var altså en helt afgørende forudsætning for VK-regeringens 2020-plan, at tilpasningstiden i ADAM var 7 og ikke 15 år.

Finansministeriet må genskabe tilliden
Finansministeriets forsikring om, at det ikke gør nogen forskel om tilpasningstiden er 7 eller 15 år er derfor udtryk for ren økonomisk betragtning. Ud fra en politisk betragtning gør det en verden til forskel, om tilpasningstiden er 7 eller 15 år.

Med sine justeringer på ADAM-modellen har Finansministeriet bragt sig selv i en sårbar situation, hvor tilliden til ministeriets beregninger er dalende. ADAM-modellens styrke har netop været det faktum, at modellen byggede på data fra Danmarks Statistik. Med ministeriets justeringer ligner modellen i dag i højere grad de øvrige regnemodeller på markedet.

Frem for at justere modellen på baggrund af formodninger, bør Finansministeriet holde sig til det, der rent faktisk er dokumentation for hos Danmarks Statistik. Og så selvfølgelig være åbne om, at de er forbundet med en vis usikkerhed.

Man kan vel også indvende, at det ud fra et økonomisk forsigtighedsprincip er bedre at operere med en for lang tilpasningstid og blive positivt overrasket, end at operere med en for kort tilpasningstid og blive negativt overrasket. For så mangler pengene jo i kassen.


Kommentarer fra Facebook