S og DF uenige om kvoter for indvandrerelever

Elever med indvandrerbaggrund er mere bagud i skolen i Danmark, end de er i de øvrige OECD-lande. Venstre og Socialdemokratiet overvejer kvoter. LA og DF er imod.
Skoleelever med indvandrerbaggrund har markant sværere ved skolearbejdet end deres danske klassekammerater. Også selv om børnene er født og opvokset i Danmark.

Det viser en ny undersøgelse, der fastslår, at flere end hver tredje tosprogede elev i 9. klasse har meget ringe evner inden for læsning, matematik og naturfag. Det samme er kun tilfældet for under hver ottende etnisk danske elev.

Elevernes lave faglige niveau betyder, at de får sværere ved at tage en uddannelse og få et job.

”Danmark er det af alle deltagende lande i PISA-undersøgelsen, hvor der er størst sandsynlighed for, at indvandrereleverne scorer lavt i naturfag. Det store antal lavtpræsterende elever er en reel udfordring, fordi disse elever har betydeligt ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt på arbejdsmarkedet,” er en af konklusionerne på undersøgelsen.

Udviklingen står stille
Det er blevet lavet tilsvarende undersøgelse tidligere, og siden 2009 har tallene ikke ændret sig meget. Det fastfrosne mønster udløser et opråb fra flere partier i Folketinget, der vil begrænse andelen af elever med indvandrerbaggrund på skolerne.

”Vi undgår ikke at diskutere kvoter for at stoppe ghettoskoler, hvor fagligheden er kritisk lav. Vi flytter aldrig de tosprogede børn i skolen, hvis de udelukkende går i et andet etnisk miljø, taler arabisk i hjemmet, og forældrene i langt højere grad er arbejdsløse,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). til Jyllands-Posten.

Hun mener, at hvis kommunerne ikke vil fordele tosprogede børn ud på flere skoler, må Folketinget gennemtvinge kvoter.

Og integrationsministeren får opbakning fra Socialdemokratiet.

”Det er en mangeårig fejlslagen integration af forældrene, som deres børn betaler for. Kommunerne bliver nødt til at sikre en større spredning af tosprogede elever rundt på skolerne,” siger Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

Den løsning er man imod i Dansk Folkeparti. Partiet vil hellere have at indvandrerungerne forbliver samlet på nogle få ghetto-skoler, og ikke bliver spredt ud i kommunerne.

”Det nytter ikke at flytte indvandrereleverne ud på skoler, hvor det faglige miljø er stærkt. Det vil bare skade velfungerende skoler,” siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) til Jyllands-Posten.

Uenighed i regeringen
Det er ikke kun Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti der er uenige om kvoter. Også internt i regeringen er man uenige om den løsning.

Mens Inger Støjberg er positiv over for forslaget, så er undervisningsminister Merete Riisager (LA) imod. Kvoter er ikke regeringens politik.

”Kvoter er ikke regeringens politik. Og der er ikke noget belæg for at sige, at kvoter vil løse dette store faglige skel”, siger hun til DR hvor hun fortæller, at hun mener at det er forældrenes ansvar, at deres børn ikke klarer sig godt i skolen.

”Vi skal sige helt klart til forældre med indvandrerbaggrund, at de og deres børn bor i Danmark, og at det er helt afgørende og deres ansvar, at deres børn kan et velfungerende dansk med et godt ordforråd og en god forståelse af sprogets dybde, når de starter i skolen,” siger hun.

David Troels Garby-Holm er konstitueret chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook