Thorning-Schmidt har efter min mening fuldstændig ret: Tiderne ændrer sig - det samme skal Socialdemokraterne. I dette indlæg vil jeg derfor ikke skrive om frihed, lighed og solidaritet - alene fordi det er traditionelle kerneværdier, der aldrig går af mode og altid vil være en del af Socialdemokraterne. I det følgende vil jeg derimod komme ind på andre vigtige områder, der kan bidrage lidt til at få os ud af de trygge diskussioner - og som forhåbentlig også kan blive skrevet ind i Socialdemokraternes kommende principprogram og være med til at bære partiet ind i nye tider.

Økonomisk ordentlighed og ansvarlighed er og skal blive ved med at være ét af Socialdemokraternes vigtigste værdier. Er der ikke styr på økonomien, er der ikke råd til at bibeholde og udbygge det, som Socialdemokraterne dybest set har kæmpet for lige siden 1871: Universel velfærd og lige muligheder for alle. Dog er det min klareste overbevisning, at der med økonomisk ansvarlighed følger stabile politiske forlig.

Kort sagt: Brede løsninger på vigtige politisk-økonomiske spørgsmål. Når det kommer til Socialdemokraternes værdier i forhold til den økonomiske politik, vil jeg derfor ikke tale traditionel blokpolitik. Jeg vil ikke tale om rød eller blå - Socialdemokraterne har flere nuancer end dét.

Den tredje vej
Som et stort, ansvarligt parti skal Socialdemokraterne derimod fortsætte ud af ”den tredje vej”. En vej, hvor vi fortsat bevæger os væk fra ustabil blokpolitik og søger hen imod de brede, midtsøgende løsninger. Hvorfor? Blandt andet fordi vi med vores mange mandater er forpligtede til at føre en økonomisk politik, der på længere sigt vil glæde hele Danmark og ikke blot én bestemt samfundsgruppe. Vi er ikke et fløjparti. Vi er ikke et protestparti. Vi skal få tingene til at hænge sammen - også selvom vores formand og hele partiet som bekendt kan få enorm kritik for at gøre det.

For Socialdemokraterne er de brede løsninger på den økonomiske politik ikke nye - de er en del af vores DNA og kan spores gennem en stor del af partiets historie: 1930’ernes største og vigtigste politisk-økonomiske forlig, Kanslergadeforliget, som den Socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning landede med Venstre og Radikale Venstre for at undgå en større økonomisk katastrofe i Danmark.

Finansloven for 2014, der under Helle Thorning Schmidt og den socialdemokratiske regering blev indgået med Venstre og de Konservative. Jeg kunne blive ved. For at kunne sikre økonomisk ansvarlighed og stabilitet skal vi på den økonomiske front fortsat være fast forankret i midten, hvor partiet som det sande ”mæglerparti” - og forhåbentligt kommende regeringsparti - netop søger ”den tredje vej” og samler flest mulige partier om de store politiske spørgsmål.

Svarene på disse spørgsmål skal nemlig ikke baseres på ustabil blokpolitik med et snævert flertal, der ved et eventuelt regeringsskifte hurtigt kan stilles spørgsmålstegn ved. Det er ikke hvad Danmark har brug for, tværtimod. Netop derfor er det vigtigt, at Socialdemokraterne ikke lader sig definere af de yderste fløje i dansk politik, der i øvrigt sjældent selv påtager sig politisk-økonomisk ansvar. Som Helle Thorning Schmidt kort og godt sagde under valgkampen i juni 2015: ”Ud med blokpolitik, ind med de brede forhandlinger”.

Internationalt udsyn
Økonomisk ansvarlighed og brede løsninger er efter min mening særdeles vigtige værdier for et stort parti som Socialdemokraterne. Andre værdier, der ligeledes altid har været en del af det socialdemokratiske DNA, er internationalt samarbejde. Da Pio, Brix og Geleff stiftede partiet i 1871, var det som en afdeling af Den Internationale Arbejderforening.

Lige siden har Socialdemokraterne interesseret sig for internationalt samarbejde på mange måder. Sådan skal det fortsat være: Danmark er et lille land - men med internationalt samarbejde bliver vi med ét mange gange større. Derfor er det efter min mening så ufattelig vigtigt, at Socialdemokraterne fortsat tror på netop den regionale samarbejdsorganisation, som Danmark har været medlem af lige siden 1973: Den Europæiske Union. For nogle kan det være hårdt i disse tilspidsede tider, hvor EU står overfor flere kriser: Eurokrisen og flygtningekrisen er to markante eksempler.

Som det ansvarlige parti, som Socialdemokraterne er, skal vi trods dette tro på EU og altid have europapolitikken på dagsordenen: Vi skal vise befolkningen vejen til et stærkere Europa - også selvom det ikke altid er lige populært. Vi skal definere visioner for EU - også selvom der længe har været en betydelig mangel på samme. Vi skal undgå, at EU svækkes - også selvom visse (lidt for) populære partier og bevægelser ønsker netop dette.

Forpligtende internationalt samarbejde
Hvordan kan Socialdemokraterne så bidrage til et stærkt Europa? Efter min mening er der her brug for to helt afgørende ting: En god hukommelse og sund fornuft. God hukommelse, fordi to forfærdelige verdenskrige er udsprunget af Europa - med et forpligtende europæisk samarbejde har der intet incitament været for krig i flere årtier. Sund fornuft, fordi Danmark opnår reel magt ved at afgive formel magt til EU.

Ja, på papiret mister Danmark suverænitet - men med vores medlemskab af EU kan vi få indflydelse på de store internationale beslutninger, som småstaten Danmark ellers helt passivt måtte have indordnet sig. Er EU perfekt? Selvfølgelig ikke. Det er Danmark heller ikke. Men lige som vi konstant søger at forbedre vores eget land, skal vi søge at styrke den union, som vores land er en del af. Her er det ikke et spørgsmål om mere eller mindre EU. Det er et spørgsmål om, hvordan vi kan styrke de dele af EU, der gavner Danmark mest. Og hvordan vi kan presse EU på områder, hvor vi mener, der kræves en ekstra indsats - eksempelvis grøn omstilling på europæisk plan.

Der findes et hav af vigtige socialdemokratiske værdier. Jeg har nu nævnt et par afgørende værdier, som vi efter min mening bør nedskrive i Socialdemokraternes kommende principprogram: Økonomisk ansvarlighed og opgør med blokpolitik. Europæisk samarbejde og visioner for EU. Det er måske lidt utraditionelle værdier. Det er værdier, som på nogle punkter kan føre partiet lidt ud af dets comfort zone og ind i nye tider. Det er værdier, som bør føres ud i virkeligheden - og måske er vi visse steder allerede godt på vej? Dog er én ting sikkert: Det er bedst, hvis det sker med Socialdemokraterne i spidsen for vores land. Danmark er nemlig et socialdemokratisk land - selvfølgelig skal Socialdemokraterne have regeringsmagten!

Nicolai Kjærgaard Sørensen er kommende jurastuderende på Aalborg Universitet og medlem af Socialdemokratiet.

---
Dette er det seneste bidrag i Netavisen Pio og Socialdemokratiets essay-konkurrence ‘fremtidens socialdemokrati’ i forbindelse med udarbejdelse af partiets nye principprogram.

Du kan læse mere om konkurrencen her. Vil du selv bidrage med en kronik kan du kontakte Netavisen Pio på redaktion@piopio.dk.

Følgende essays er hidtil offentliggjort:
Bent Hansen: Frihed, lighed, deltagelse
Charlotte Holtermann: Et princip om en værdig død
Charlotte S.H. Jensen: … for at fri vor bundne ånd
Ellen Marie Andreasen: Unge har brug for successer – ikke mere pres
Filip Sebastian: Socialdemokratiet i fortid og fremtid
Hans Stavnsager: Frigørelse og fællesskab
Henning Tjørnehøj: Louis Pio kæmpede for ligeberettigelse
Jeppe Lindstrøm Christiansen: Vores Socialdemokrati
Jesper Knudsen: Socialdemokratiet må tilbage til rødderne
Kasper Fogh: Socialdemokratiet må se fremad
Kurt Kirkedal Jensen: Det skulle have været så godt
Morgan Krüger: Uddannelsespolitikken skal ud af overfløjens hænder
Inger-Lise Nedergaard Carstensen og Vivian Nedergaard T. Brodthagen: Visioner og virkelighed
Ole Lund Petersen: Det står vi for
Rasmus Stoklund: Det gode liv og globaliseringen
Tommy J. Johnsen: Sundhed er en socialdemokratisk mærkesag