Med det samme mødte forslaget massiv modstand fra den udlændingepolitiske venstrefløj, hvor både Enhedslisten og De Radikale har været i tvivl, om de overhovedet kunne støtte en regering, der førte et sådant forslag ud i livet.

Netavisen Pio har mødt den hollandske sociolog og migrationsforsker ved Humboldt Universitet Ruud Koopmans i København til en vidtfavnende snak om et asylsystem, der i Koopmans’ optik er dybt dysfunktionelt.

Og en snak, der i høj grad drejer sig om det højst kontroversielle forslag, der før splittede rød blok og nu splitter SVM-regeringen.

Det er et forslag, som Koopmans bakker utvetydigt op om.

Og måske overraskende for dem, der har fulgt debatten herhjemme, hvor modellen ofte fremstilles som en markant stramning af udlændingepolitikken, mener Koopmans ikke, at Rwanda-modellen vil føre til en mindre medmenneskelig behandling af flygtninge.

Europas asylsystem er gået decideret i stykker.

“Det ville være langt mere humanitært, fordi ingen længere ville være tvunget til at krydse Sahara eller finde andre måder at komme hertil på, så det ville redde tusindvis af liv hvert år,” siger Koopmans om en model, hvor asylansøgninger behandles i et tredjeland.

Et fallit system

Når Koopmans kan komme til den konklusion, skyldes det i høj grad, at han ser det nuværende europæiske asylsystem som dybt umoralsk og uretfærdigt. I sin nye bog, ‘Det europæiske asyllotteri’, skriver han, at Europas asylsystem er gået decideret i stykker.

Over for Netavisen Pio udtrykker han sig om muligt i endnu mere ublu vendinger.

“Hovedproblemet er, at vi ikke har kontrol med, hvem der kommer ind i Europa,” slår han fast.

Så længe vi ikke har det, vil de flygtninge, der kommer hertil, i højere grad være unge mænd fra relativt bedre kår og ikke de allerfattigste og mest sårbare flygtninge, der har mest brug for beskyttelse, påpeger han.

næsten umuligt at flygte fra Yemen til Europa og søge asyl.

Og endnu værre er det med de flygtninge, der aldrig når hertil. I sin bog gør Koopmans opmærksom på, at omtrent to procent af dem, der forsøger at krydse Middelhavet til Europa, ikke overlever rejsen.

Den eneste løsning

De nuværende mangler i EU’s asylsystem er i Koopmans’ analyse et problem for både EU-landene selv og for flygtningene, der vil til Europa. Det spontane asylsystem driver desperate mennesker på rejser, mange ikke overlever, og forhindrer samtidig europæiske lande i at føre kontrol med, hvem de ønsker at tage imod.

Går man væk fra det spontane asylsystem, har det også den fordel, at man vil have plads til at tage imod flere kvoteflygtninge.

Her fremhæver Koopmans, at man eksempelvis kan bruge den frigjort kapacitet til at tage imod flere kvoteflygtninge fra Yemen. Under det nuværende system er det nemlig næsten umuligt at flygte fra Yemen til Europa og søge asyl.

“Det ville være smart, hvis vi havde en slags blandet opskrift, hvor vi siger til UNHCR [FN’s Flygtningeorganisation, red.], at vi vil tage imod et stort antal yemenitter. Noget af det skal vælges ved rent humanitære kriterier, men den anden halvdel skal vælges baseret på arbejdsmarkedets behov,” foreslår han.

en af de vigtigste årsager til, at højrepopulistiske partier vinder frem

Derfor er Koopmans heller ikke i tvivl, når snakken falder på muligheden for at oprette modtagecentre i Rwanda eller et andet tredjeland.

“Jeg synes ikke kun, at det er en god løsning. Det er den eneste løsning, vi har.”

Kompromis nødvendigt

Ligesom mange andre observatører peger Koopmans på utilfredshed med EU’s flygtningepolitik som en af de vigtigste årsager til, at højrepopulistiske partier vinder frem i mange europæiske lande.

I nogle europæiske lande, eksempelvis Italien og Sverige, er højrepopulister gået frem over de sidste fem år. I Danmark er det modsatte sket. Hvad tror du, forskellen er mellem Danmark og Italien og Sverige?

“Forskellen er den danske venstrefløj, de danske socialdemokrater - det er det, der er forskellen. I modsætning til næsten alle vesteuropæiske lande har Danmark et socialdemokratisk parti, som har taget bekymringer om indvandring alvorligt.”

Derfor mener Koopmans også, det er nødvendigt, at centrumvenstre- og centrumhøjrepartier finder sammen om et kompromis. Og han tror, at en Rwanda-model er det bedste bud på et kompromis, som begge sider kan blive enige om.

En løsning, der ikke baserer sig på mindre indvandring, men på bedre kontrolleret indvandring.

At løsningen skal være et kompromis, er tydeligvis hjerteblod for den erfarne professor. Selvom septembersolen i over en time har ophedet det lille lokale, vi sidder i, fornemmer man, at han har lyst til at fortsætte snakken i mindst en time til, men tidsnød tvinger ham til at udtrykke sig helt koncist:

“Man kan ikke få den ekstreme venstrefløj eller det populistiske højre med på den, men kompromiser er nødvendige, og præcis dén samlede pakke er mulig. En løsning, der ikke baserer sig på mindre indvandring, men på bedre kontrolleret indvandring.”

Ruud Koopmans. Det europæiske asyllotteri - En realistisk utopi, der kan løse krisen. 264 sider. Forlaget Pressto. Anmeldt her.