☰
☰
Annonce
Ny bog: Det europæiske asylsystem er kaput
Trods de bedste intentioner: Hollandsk professor dokumenterer med nådesløs klarhed, præcis hvor dysfunktionelt og uretfærdigt asylsystemet fungerer. Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen anmelder.
Asylsystemet koster flere menneskeliv end det redder. Det er dyrt og umenneskeligt, og dem, der får asyl, er de relativt mest velstillede økonomiske migranter. I overvældende grad mænd.
Kvinder og børn. Dem, der flygter fra krig og personlig forfølgelse, som flygtningekonventionen er sat i verden for at hjælpe, ignoreres i nærområderne.
Asylsystemet er en pengemaskine for skruppelløse kriminelle netværk, der ud over mennesker smugler terror, våben og narko ind i Europa. Og som bidrager til borgerkrig og korruption i den tredje verden. De forhold som i forvejen genererer flygtninge.
Samtidig destabiliserer den ukontrollerede indvandring de vestlige lande. Desperate flygtninge fører til kriminalitet og terrorisme, mens desperate europæere stemmer på højrepopulister, der svækker Europas modstandsevne over for Rusland.
Og for at det ikke skal være løgn, så har EU med sin håbløse asylpolitik udrustet den tyrkiske diktator Erdogan med et uovertruffent pressionsmiddel og pengemaskine. Han kan i morgen vælge at oversvømme Europa med flygtninge, som det skete i 2015.
Dem, der sætter fod i Europa ender med at blive
Det er kort sagt budskabet i bogen “Det europæiske asyllotteri” af den anerkendte hollandske professor i sociologi og migrationsforskning Ruud Koopmans, der i dag udkommer på dansk.
Faktisk så står det så skidt til, at man lige så godt kunne nedlægge det milliarddyre system med asylvurdering, ankenævn og udrejseprogrammer. Hvis først en person har sat fod på det europæiske kontinent, så bliver vedkommende.
Menneskesmuglerne opfordrer åbent asylansøgerne til at bortskaffe deres identitetspapirer eller bare undlade at vise dem til myndighederne
En afvist asylansøger kan bare prøve igen i et andet land eller under et andet navn. Eller gå under jorden og leve af kriminalitet og sort arbejde. Intet land har succes med udvisning af selv åbenlyst grundløse asylansøgere.
For systemet giver intet incitament til at samarbejde med myndighederne. Menneskesmuglerne opfordrer åbent asylansøgerne til at bortskaffe deres identitetspapirer eller bare undlade at vise dem til myndighederne.
Når det alligevel ikke er en god idé at tage konsekvensen og formelt åbne grænserne, så skyldes det, at det blot vil resultere i, at endnu flere i den tredje verden begiver sig ud på den farefulde færd mod Europa.
Merkel er skurken
Bogen har en klar skurk og det er den forhenværende tyske forbundskansler Angela Merkel. Hendes kyniske og kortsigtede indvandringspolitik koblet med den talentløse kommunikation med “Wir schaffen das” bærer hovedansvaret for flygtningekrisen i 2015.
Men også resten af Europas ledere får hård kritik for at have ladet stå til, mens millioner af flygtninge vansmægtede i nærområder. For så at give efter for presset mod Europas ydre grænser.
Rwanda-planerne får ros med på vejen af Koopmanns
Resultatet blev den største krise, EU-samarbejdet har gennemlevet i form af Brexit og en massiv højrebølge, der stadig skyller hen over Europa.
Hvis der er et lyspunkt i bogen, så er det faktisk den forrige S-regerings forsøg på at flytte asylbehandlingen til et tredjeland.
Rwanda-planerne får ros med på vejen af Koopmanns, der dog med rette forudser hvor mange hindringer NGO’er og domstole vil lægge i vejen for projektet.
Bør læses af alle humanister
Da Ruud Kopmanns forrige bog “Islams forfaldne hus” udkom i 2020 vakte den opsigt og blev kritiseret for at være både alarmistisk og islamofobisk. Selv om kritikken er uretfærdig, så vil den med stor sandsynlighed blive gentaget mod “Asyllotteriet”.
Det er en stor skam, for det er i virkeligheden alle dem, som bekymrer sig om verdens udsatte og den regelbaserede verdensorden, som bør læse Koopmanns.
Men løsningen kan aldrig blive bare at ignorere de millioner, som er på flugt
Historisk har liberale og venstreorienterede legitimeret deres politiske projekter ved, at de førte til et større niveau af retfærdighed og lighed.
Med asylsystemet er det lige omvendt. De positive konsekvenser for relativt få asylansøgere opvejes så rigeligt af negative effekter for stort set alle andre. Systemet vil på sigt bryde sammen af sig selv.
Men løsningen kan aldrig blive bare at ignorere de millioner, som er på flugt, og som har et juridisk og moralsk krav på beskyttelse.
Asylsystemet skal reformeres og et godt sted at starte, er at sætte sig godt ind i Koopmanns analyser og løsninger.
Rud Koopmans. Det europæiske asyllotteri - En realistisk utopi, der kan løse krisen. 264 sider. Forlaget Pressto.
Kommentarer
Der er ingen tvivl om at venstrefløjen ser de mange uintegrerbare indvandrere som stemmekvæg, og det er bare én af hurdlerne for at føre en fornuftig politik. Næste hurdle er de regeringsbærende partier, der ikke vil gøre op med menneskerettighederne og den tilhørende domstol. Hellere ødelægge fædrelandet end ødelægge menneskerettighedssystemet, synes at være holdningen (jeg var på nippet til at skrive "tankegangen" i stedet for "holdningen" - men jeg kan ikke få øje på nogen tanker der ligger bag ønsket om at ødelægge sit eget fædreland).
Sidste hurdle er trægheden i blå blok. Alt for mange, såkaldt pæne mennesker, har aldrig sat sig ind islam og alt det gylle koranen og haditherne er fyldt med. De bryder sig ikke om Rasmus Paludan, og de accepterer derfor at vores justitsminister indfører sharialov i Danmark.
Jeg ville ønske en snes folketingsmedlemmer for alvor ville blive klogere og tale klarsprog, både om asylsystemet og om klimaet (som passer sig selv, og vi kan ikke gøre noget som helst, og skal heller ikke). Men folk vil hellere bedrages end oplyses. Sørgeligt.
Man ved det naturligvis også godt i EU-systemet, men vil uden tvivl et godt stykke tid endnu lade som om, man ikke gør, og i stedet fortsætte med at tale om fordeling af migranterne, selvom det er præcis den samme ide som sidste gang, og at den blev fejet af bordet den gang, ganske som den blev det forrige gang, og også vil blive det næste gang.
Italien er helt holdt op med at registrere de indvandrere som kommer ind og lader dem bare vandre nord på hvilket Tyskland har registreret og derfor har truet med at lukke grænsen. Måske derfor kan vi regne med at der begynder at ske noget i EU-systemet. som så let som ingen ting ville kunne aftale at sejle folk tilbage til den kyst de er stået ud fra og så levere nogle busser så tunesere og andre kan trasportere folk hjem til Vestafrika og hvor de ellers kommer fra.