Annonce

Sass: Regler for boliglån i København og Aarhus er for rigide

S vil lempe reglerne for boliglån, så unge lettere kan komme ind på boligmarkedet. Forslaget møder kritik fra rød blok, men får opbakning fra boligøkonom
Stramninger af lånereglerne har gjort det svært mange at låne til en bolig i København og Aarhus. De reglerne skal lempes, så almindelige mennesker får lettere ved at komme ind på boligmarkedet i de større byer.

Sådan lyder udmeldingen fra Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i Børsen tirsdag.

Finanstilsynet bør løsne grebet, sådan at almindelige mennesker kan få mulighed for at komme ind på boligmarkedet igen

De stramninger, som er gennemført, er for hårde og bør rulles tilbage, mener han.

“Reglerne er alt for rigide og alt for hårde. Finanstilsynet bør løsne grebet, sådan at almindelige mennesker kan få mulighed for at komme ind på boligmarkedet igen,” siger han til Børsen.

Forslaget møder kritik på Christiansborg men får opbakning fra direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Vi er kommet dertil, hvor unge mennesker, der vil ind på boligmarkedet i København, selv om de har to sunde indkomster

Markedet lukker sig for de unge

De skærpede låneregler, der har ført til øgede krav til kreditvurderingerne og begrænsninger af afdragsfrie lån, har fået boligmarkedet til at lukke sig for førstegangskøbere, mener Henrik Sass Larsen.

“Vi er kommet dertil, hvor unge mennesker, der vil ind på boligmarkedet i København, selv om de har to sunde indkomster, strengt taget ikke kan få en toværelses lejlighed. Det kan ikke være meningen,” lyder det fra Henrik Sass, der dog ikke vil pege på, hvordan reglerne konkret skal lempes.

I de områder, hvor boligpriserne er steget mest, har man af flere gange strammet lånereglerne for at lægge låg på prisstigninger for at undgå en boligboble.

Møder kritik på Christiansborg

Forslaget om at løsne grebet om boligmarkedet, møder kritik på Christiansborg.

”Det er lidt træls, at vi har en måske kommende finansminister, som øjensynligt ikke har lært noget af de seneste 20 års udvikling på boligmarkedet,” lyder reaktionen fra Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, til Altinget.

I et skriftligt svar til Netavisen Pio, kalder SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, forslaget for “tudetosset”, og på Twitter betegner hun det som en "farlig kurs".

placeholder

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) afviser at lempe reglerne for boliglån og han tvivler på, at forslaget vil have den ønskede effekt.

”Jeg hører ingen økonomer, der vil anbefale det her. Det vil være en meget kortvarig gevinst for de boligkøbere, som Socialdemokratiet gerne vil hjælpe, fordi det jo lynhurtigt vil sætte sig i priserne,” siger han til Altinget.

Boligøkonom kalder det rettidig omhu

Det er naturligt at lempe reglerne igen, mener direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liljegreen. Han udtaler til DR, at reglerne især rammer de unge folk med mindre eller mellemstore indkomster.

Boligboblen kom aldrig, og prisstigningerne på ejerlejligheder I København er efterhånden stagneret

“Regler for lån bør strammes og lempes på skift, alt efter hvordan det går med konjunkturerne, og lige nu er der ikke udsigt til, at vi får behov for den skrappe kreditudmåling,” siger han og påpeger samtidig, at boligboblen er udeblevet og markedet i stedet er stagneret i hovedstaden.  

“Boligboblen kom aldrig, og prisstigningerne på ejerlejligheder I København er efterhånden stagneret. Hvis man ikke lemper nu, hvad skal man så gøre, når markedet spidser til, og vi får en kraftig økonomisk vækst? Indføre endnu mere regulering?,” lyder det fra boligøkonomen.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

ja, der er brug for at almindelige mennesker igen kan få de lån der skal til for at bo i de store byer. Tak for forslaget. Det kan være med til at vinde valget for S og det trænger vi til. Lyt til boligøkonomens argumenter.