”Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 procent af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4,5 milliarder kroner mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag,” hedder det i regeringensgrundlaget “Ansvar for Danmark”.
Da forslaget blev lanceret sammen med regeringsgrundlaget, blev der ikke nævnt noget om, hvorvidt lønmodtagerne ville blive kompenseret for deres tabte helligdag. Men få dage efter slog Mette Frederiksen (S), Jakob-Ellemann-Jensen (V), og Lars Løkke Rasmussen (M), fast, at lønmodtagerne ville blive fuldt kompenseret.
et kæmpe indgreb i lønmodtagernes rettigheder.
Fagbevægelsen stiller sig kritisk over for forslaget. På Twitter kalder formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Lizette Risgaard, afskaffelsen af en helligdag for ”et kæmpe indgreb i lønmodtagernes rettigheder.”
Centrumvenstre-tænketanken, Cevea, har lavet en beregning for Netavisen Pio på udvalgte faggruppers ekstra fortjeneste, hvis en helligdag sløjfes, og medarbejderne får fuld kompensation.
Hvis almindelige lønmodtagere bliver kompenseret for afskaffelse af Store Bededag med de enkelte gruppers gennemsnitsløn, vil det for mange give under 200 kroner ekstra om måneden før skat, ifølge Ceveas’ udregninger.
For nogle lønmodtagergrupper vil Store Bededag være en søgnehelligdag, altså en helligdag, som falder på en hverdag. Det udløser typisk et tillæg. For eksempelvis sygeplejersker i regionerne er tillægget 50 procent af lønnen.
En sygeplejerske, som skal kompenseres for søgnehelligdagsarbejde, vil skulle have 253 kroner ekstra om måneden ved afskaffelse af Store Bededag og ikke 169 kroner som ved en almindelig arbejdsdag.
For statskassen kan afskaffelsen af blot en enkelt helligdag svare sig, ifølge regeringens beregninger, men det åbne spørgsmål er, om det også kan det for de enkelte faggrupper eller om de foretrækker fridagen?
I tabellen herunder kan du se, hvad enkelte faggrupper vil tjene ekstra om måneden, hvis helligdagen bliver skiftet ud med en arbejdsdag.
Antagelser bag beregningerne:
Løntal er fra Danmarks Statistiks tabel LONS20 og er opgjort ved standardberegnet timefortjeneste fratrukket pensionsindbetalinger for fastansatte, der arbejder fuld tid. Lønnen er før skat og fradrag. Tallene er opgjort på arbejdsfunktioner (eks. sygeplejerskearbejde, advokatarbejde) og er for almindelige lønmodtagere, dvs. som hverken er ledere, unge eller elever. LONS20 omfatter alle offentligt ansatte lønmodtagere og alle privatansatte i virksomheder med mindst 10 ansatte. Der er opgjort for sektorer i alt. Kilde: Cevea.
Kommentarer
Lad os nu lige få fakta på plads i det her.
For det første er det ikke sandt, når der påstås at det kun er i DK at man har bededag. Det har de også i Tyskland.
For det andet er det ikke sandt, når det påstås at vi i DK er det land med flest fridage ud over ferie. Både Norge og Sverige har flere.
For det 3 bliver provenuet fra at fjerne Bededag ikke anvendt til oprustning. Det er et veltilrettelagt spin fra regeringen!
Gad vide hvad der næste gang skal sløjfes? 1 maj eller grundlovsdag?
De kan jo passende gå til ældrepleje og sundhed….
Seniorpensionen er der jo pillet ved, skal besparelsen der fra gå til veje??
Jo, det er kun i Danmark, at man har Store Bededag. I Tyskland har man Bett & Busstag, men den blev sløjfet i 90-erne. Det er kun i Sachsen, at man fortsat har denne dag som fridag.
Danmark har europas korteste arbejdsuge med 38,5 timer pr uge. Hvis vi sammenligner med vores naboer, så har Danmark p.t 9 helligdage, Norge 10, Finland 9, Tyskland 11 og Sverige 11. Sverige sløjfede for nogle år siden både skærtorsdag og 2. pinsedag
For statsansatte sørgede Corydon og Co. for at grundlovsdag og 1. maj samt juleaftensdag og nytårsaftensdag er fulde arbejdsdage, hvor der skal klokkes 7,4 timer