SF i regering? Det var da en fremragende idé
SF i regering? Det var da en fremragende idé
I stedet for at sidde og vente på en revolution, der aldrig kommer, byder Pia Olsen Dyhr sine mandater til. Det er socialistiske stemmer, der arbejder.

Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio.
Der er løbet meget økologisk urtete i græsrødderne, siden SF for 12 år siden på røv og albuer røg ud af Thorning-regeringen.
Dengang var flere politiske kommentatorer, blandt andet den nærværende, parate til at dømme folkesocialisterne helt ude.
Men det skulle være løgn. I hvert fald hvis det stod til Pia Olsen Dyhr, der for 10 år siden overtog ledelsen af det forsmåede og forslåede parti. Og det gjorde det heldigvis for SF'erne.
I en brydningstid hvor støjniveauet i dansk politik konstant er på max med rigsretssager, corona og vilde konspirationsteorier, står SF efterhånden som repræsentanter for moderation og samarbejdsvilje.
Resultater over resolutioner
I et stort interview i Politiken åbner Pia Olsen Dyhr for at indgå i en fremtidig regering over midten, der inkluderer Lars Løkke Rasmussen (M). Ganske vist i en situation, hvor der er flere mandater bag en rød økonomisk politik, men kursen er tydelig.
Dyhrs erkendelse af, at et rent rødt flertal forbliver en uopnåelig drøm, peger i en realpolitisk retning, der sætter pragmatiske løsninger over venstreorienteret frasemageri og idealistiske dagdrømme.
Ved valget i 2019 rykkede Danmark markant til venstre og partierne bag det såkaldte forståelsespapir leverede Danmarkshistoriens grønneste regering.
Desværre endte det hele, da De Radikale udløste et aldeles unødvendigt mistillidsvotum oven på mink-sagen
Samtidig blomstrede økonomien trods corona-nedlukninger.
Boligspekulanterne i Blackstone fik en lærestreg. Arne fik sin pension, og bankerne kom til lommerne.
Desværre endte det hele, da De Radikale udløste et aldeles unødvendigt mistillidsvotum oven på mink-sagen.
Ved valget i 2022 gik både SF og Socialdemokratiet frem, mens styrvolterne i De Radikale, Alternativet og Enhedslisten blev decimerede. Ind kom til gengæld Moderaterne.
Lars Løkke er værd at prøve af
Lars Løkkes overlevelsesevne er et tveægget sværd, for på den ene side er han en af de få borgerlige politikere, der kan trække mandater over midten.
Hvis der en dag er 90 mandater uden om Mette Frederiksen, er der næppe tvivl om, at Løkkes kærlighed til midterprojektet hurtigt ruster, og han danner en ren blå regering med sig selv som statsminister.
Han vil først og fremmest være med, hvor beslutningerne tages
Men på den anden side: kan rød blok fastholde sine mandater og dermed styrkepositionen, er det dumt på forhånd at lukke døren for et samarbejde med Lars Løkke.
Han vil først og fremmest være med, hvor beslutningerne tages.
Også selv om politikken er rødere end i den nuværende SVM-regering.
Vælgerne belønner socialistiske hænder, der arbejder
Som rød kernevælger er det en trist erkendelse, men sandheden er, at det ikke er muligt at bygge en stabil regering på et flertal bestående af De Radikale og Alternativet.
Selv Enhedslisten er mere pragmatiske
Her hersker den politiske amatørisme og alt-eller-intet tilgang på et niveau, der i gamle dage var forbeholdt den yderste venstrefløj.
Selv Enhedslisten er mere pragmatiske.
Til gengæld er det opløftende, at vælgerne belønner de venstreorienterede politikere, der skaber konkrete resultater i stedet for at råbe højest til demonstrationer.
Med en omskrivning af et gammelt konservativt slogan er SF blevet socialistiske hænder, der arbejder.
Tilføj kommentar