Skattelettelser vil kræve historisk spareøvelse

Regeringen har droppet topskat, men ikke det ideologiske projekt om historiske skattelettelser. Det vil kræve milliardbesparelser.
Regeringen kommer i slutningen af august med et udspil til en skattereform.

Regeringen har droppet at justere topskatten, men ikke ideen om skattelettelser. Anders Samuelsen (LA) udtalte søndag til DR, at ”vi kommer med historisk store forslag til skattelettelser”. Aktører som erhvervsorganisationerne DI og Dansk Erhverv er i medierne allerede begyndt at fortælle regeringen og danskerne, hvordan man i stedet for topskattelettelser kan bruge penge på andre skattelettelser.

I stedet for en debat om hvem der skal have, og hvor meget de skal have, burde debatten måske mere handle om, om vi overhovedet har brug for skattelettelser i den nuværende situation.

Velfærden kommer til at betale prisen
Finansministeriets tal viser, at der de seneste 15 år er givet personskattelettelser for hele 52 milliarder kroner.
Det er rigtig mange penge, og størstedelen er gået til de rigeste. Den rigeste procent i Danmark har fået over 80.000 kroner mere til sig selv. Til sammenligning har de 10 procent  fattigste fået 1.000 kroner. Den førte skattepolitik har således øget uligheden i Danmark. Dem med de højeste indkomster har fået de allerstørste skattelettelser.

Den førte skattepolitik har således øget uligheden i Danmark. Dem med de højeste indkomster har fået de allerstørste skattelettelser.

En ting er, at der de sidste 15 år allerede er givet markante skattelettelser, en anden ting er, hvad der skal finansiere skattelettelserne. Ifølge Finansministeriet er der et såkaldt ’økonomisk råderum’ på cirka 35 milliarder kroner frem mod 2025. Her er det vigtigt at slå fast, at de penge kun eksisterer, hvis man forudsætter nulvækst i det offentlige forbrug, hvilket reelt er en besparelse.

[read-also]

De kommende år bliver der markant flere brugere af den offentlige service i form af flere ældre og børn. Det betyder, at den befolkningsmæssige udvikling gør, at der skal bruges flere penge på det offentlige forbrug, hvis de offentlige udgifter blot skal være uændret pr. bruger. Når der eksempelvis kommer flere børn, betyder det, at udgifterne til vuggestuer, børnehaver, skoler med videre gerne skulle følge med antallet. Regeringens mål om 0,3 procent. vækst i det offentlige forbrug vil ikke være nok og helt enkelt betyde, at der bliver et lavere serviceniveau pr. bruger. Skal det offentlige forbrug følge med demografien, skal der bruges 25 milliarder kroner frem mod 2025.

Råderummet rækker ikke
Dertil kommer, at man som bruger af den offentlige service også gerne ser, at den velstandsfremgang, man oplever i samfundet, også smitter af på den offentlige service.

Samlet betyder de to forhold, at hvis de offentlige tilbud skal følge med både den ændrede befolkningssammensætning og med velstandsudviklingen, skal der findes cirka 42 milliarder kroner  frem mod 2025. Det er, hvad økonomer kalder for et neutralt forløb. Men så langt rækker ”råderummet” imidlertid ikke.

Uanset hvordan man vender og drejer det – indregner dynamiske effekter, tilbageløb og adfærd med videre, så koster skattelettelser penge.

I den politiske debat bliver det alligevel fremstillet som penge, politikerne frit kan disponere over. Bruges pengene på skattelettelser, vil det være på bekostning af den offentlige service.

Uanset hvordan man vender og drejer det – indregner dynamiske effekter, tilbageløb og adfærd med videre, så koster skattelettelser penge. Kort og godt betyder det, at deler regeringen historisk store skatteletter ud, så vil det være på bekostning af uddannelse, børn og sundhed. Det er en politisk og ideologisk prioritering, at regeringen så stålsat vil give skattelettelser.

[read-also]

Historiske skattelettelser lig med historiske besparelser
Giver regeringen ’historisk’ store skattelettelser, så må det tilsvarende betyde historisk store besparelser i den offentlige sektor. Vi opfordrer regeringen til at lægge kortene åbent frem, når de præsenterer deres udspil, så bagsiden af medaljen også kommer frem i lyset, og vi kan se, hvilke velfærdsområder der skal holde for.

Erik Bjørsted, er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook