Smittetal stiger igen og DF vil lægge låg på pensionsalder

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag kan byde på nyheden om, at Statens Serum Institut (SSI) er bekymret over udviklingen af antallet af smittede med covid-19 i Danmark, at Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelsen af pensionsalderen ved 70 år og at en topembedsmand endnu engang modsiger Inger Støjbergs forklaring i Instrukskommissionen. Og så er der endeligt godt nyt til de arbejdsløse. Hvis de da har en ph.d.-grad inden for økonomi eller finansiering, erfaring fra en centralbank, et ministerium, en finansiel institution - eller en tilsvarende national eller international institution – og ellers trives med at skulle træffe ”komplekse og svære beslutninger i en foranderlig verden” (som det hedder i stillingsopslaget.

Tak fordi du læser med.

Statens Serum Institut: Bekymrende udvikling i Danmark

Udviklingen i antallet af smittede i Danmark er ”bekymrende”.

Det siger Tyra Grove Krause, der er afdelingschef i Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

På en uge er antallet af personer testet positiv for covid-19 fordoblet, viser instituttets tal. 494 tilfælde blev der påvist i sidste uge, mens tallet ugen forinden var 247.

Der er ifølge Tyra Grove Krause ikke et ”meget højt smittetal generelt i Danmark”.

”Men det er en bekymrende udvikling med en fordobling af antallet af tilfælde,” siger afdelingschefen. ”Selvom vi kan forklare noget af stigningen ved de udbrud, vi kender i Ringsted og nu også i Aarhus Kommune, kan det ikke forklare hele stigningen, vi ser”.

Tyra Grove Krause nævner Ringsted, som de seneste dage har været i fokus, fordi 79 medarbejdere på Danish Crown-slagteriet i byen er blevet konstateret smittet med coronavirussen.

Og nu stikker Aarhus også ud i statistikken. I sidste uge blev der her registeret 78 nye tilfælde.

Ifølge Statens Serum Institut har 68 ud af landets 98 kommuner den seneste uge haft smittetilfælde. Ugen forinden var det tal 54 kommuner.

”Hvor det før var koncentreret omkring hovedstadsregionen, kan vi nu se en større geografisk udbredelse,” siger Tyra Grove Krause.

Stigningen ses særligt i aldersgrupperne fra 20 år og op til 64 år. Men også blandt personer med anden etnisk herkomst. Ud af de 78 nye tilfælde i Aarhus er 61 af dem blandt personer med somalisk herkomst, fremgår det af Statens Serum Instituts tal.

Det sker efter flere måneder med en gradvis genåbning af landet. Men det er først nu, at kurven går op og ikke ned. Det skete ikke, da institutionerne åbnede, da restauranterne åbnede, da butikscentrene åbnede, eller da fitnesscentrene åbnede.

Danmark er i fase tre af genåbningen af landet, og nu venter kun natklubber og spillesteder på at kunne få gæster ind, uddannelsesinstitutioner skal åbne helt, og så er det meningen, at endnu flere mennesker må forsamle sig.

Men hvis det står til Kåre Mølbak, der er Statens Serum Instituts faglige direktør for Infektionsberedskab, er det ikke noget, der bør ske lige foreløbig.

”Statens Serum Institut vil ikke anbefale politikerne yderligere genåbning – altså at man ikke går videre med fase fire, fordi smittetrykket er, som det er nu,” lød det tirsdag.

Læs hele historien her.

DF vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år

Samtidig med, at regeringen til efteråret skal forsøge at lave en aftale om valgkampens store slagnummer om ret til tidlig pension, skal der sættes en stopper for den automatiske stigning i pensionsalderen.

Sådan lyder det nu fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til Danmarks Radio (DR). Kristian Thulesen Dahl mener, at stigningen i pensionsalder skal slutte ved 70 år. Efter de nuværende fremskrivninger bliver pensionsalderen hævet til 70 i 2040.

”Jeg vil gerne opfordre regeringen til at indkalde velfærdsreformspartierne til en forhandling,” siger formanden.

På spørgsmålet om, der parallelt med forhandlingerne om tidlig pension skal der være forhandlinger om at stoppe med at hæve pensionsalderen ved 70 år, svarer Kristian Thulesen Dahl.

”Ja, det vil være rigtig fint”.

Stigningen i pensionsalder er aftalt i et stort velfærdsforlig fra 2006. Som det ser ud i dag, vil en 18-årig eksempelvis først kunne gå på pension som 75-årig.

Den tidlige pension skal gå til folk, der har været længe på arbejdsmarkedet og er udsat for nedslidning.

Den generelle pensionsalder vil derimod fortsat stige, i takt med at vi lever længere. Men det vil Dansk Folkeparti altså have sat en stopper for.

Den radikale gruppeformand, Morten Østergaard, foreslog tidligere på sommeren også at stoppe med at hæve pensionsalderen ved 70 år.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil i første omgang afvente en kommission, der netop skal se på, om det er behov for at hæve pensionsalderen yderligere end til de 70 år. Kommissionen blev nedsat, da blå blok før valget sidste år lavede en aftale om seniorpension for nedslidte sammen med De Radikale.

”Vi er åbne over for at diskutere, om folkepensionsalderen skal blive ved med at stige efter 2040,” lyder det fra Peter Hummelgaard. ”Men vi agter at gøre det, som et flertal uden om den nuværende regering har besluttet, nemlig at nedsætte en kommission om det”.

Beskæftigelsesministeren siger, at han står ved forliget fra 2006, men ved siden skal gives en ret til tidlige pension for udvalgte grupper.

Læs hele historien her.

To partier vil give dig alle dine feriepenge - økonom bakker op

Åbn kassen med de indefrosne feriepenge på fuldt gab og udbetal alle de indefrosne feriepenge.

Sådan lyder opråbet fra både Venstre, De Konservative og flere økonomer i B.T.

”Danskerne skal som udgangspunkt have alle deres indefrosne feriepenge her til efteråret, siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, til avisen. ”Dansk økonomi har det hårdt, så det giver god mening også at se på de sidste to ferieuger”.

I juni besluttede et bredt flertal at udbetale tre ud af fem ugers indefrosne feriepenge for at sparke gang i økonomien efter coronakrisen. Men til efteråret vil aftalekredsen igen sætte sig sammen og beslutte, om de sidste to ugers feriepenge også skal ud at svømme.

Hvis alle fem ferieuger bliver udbetalt, vil en gennemsnitlig lønmodtager, som tjener 400.000 kroner om året, få 26.200 kroner udbetalt efter skat.

Hos De Konservative er man også helt klar til at sende de sidste to ugers feriepenge ud til danskerne.

»Jeg har en klar forventning om, at de sidste to uger også bliver udbetalt,” siger gruppeformand Mai Mercado til avisen. ”Vi skal nok gå en ekstra gang om juletræet med en omgang forhandlinger. Men det giver ikke mening at tilbageholde to ugers feriepenge, når hjælpepakkerne udløber, og økonomien bliver ekstra presset”.

Både Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener også, at de sidste to ferieuger skal udbetales. Men de tre partier er ikke en del af aftalekredsen bag feriepenge-aftalen.

Ledigheden er steget med godt 50.000 personer siden corona-nedlukningen i starten af marts. Samtidig udløber den såkaldte lønkompensation 29. august, hvilket kan sætte endnu mere fut under arbejdsløsheden.

Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen mener ikke, at der er risiko for overophedning af økonomien, hvis alle feriepengene ryger ned i danskernes lommer:

»Det er svært at se argumenterne imod udbetaling af de to sidste ugers feriepenge. Da politikerne i sin tid valgte at indefryse danskernes feriepenge, var argumentet, at man var bange for overophedning. Det argument er helt væk nu, hvor ledigheden er steget mærkbart”.

Ifølge planen skal danskerne selv ansøge om at få tre ugers feriepenge udbetalt til omkring den 1. oktober. Hvis alle får feriepengene ud, svarer det til 59 milliarder kroner før skat.

Læs hele historien.

Vidne udfordrer Støjberg: ”Centralt dokument” var dødt og borte

Venstres næstformand Inger Støjberg (V) bliver på ny modsagt af en embedsmand i sagen om adskillelse af asylpar, hvor den ene er mindreårig.

Den daværende integrationsminister godkendte således den 9. februar 2016 et notat, som hun efterfølgende har kaldt ”fuldstændig centralt”.

Men daværende kontorchef Jesper Gori gav onsdag Instrukskommissionen, der er nedsat for at se på sagen, en noget anden udlægning.

”Efter min opfattelse er det notat dødt og borte”, sagde Jesper Gori og refererede dermed til, at han ikke opfattede det som, at ministeren rent formelt havde godkendt det.

Inger Støjbergs forklaring er, at hun med godkendelsen af notatet accepterede, at der skulle ske undtagelser i adskillelsen af asylpar, hvor den ene var mindreårig. Det ville være lovligt.

Embedsværket har tillagt notatet en noget anden værdi end ministeren. De forstod det sådan, at ministeren ville have en undtagelsesfri ordning, hvilke er ulovligt.

Daværende afdelingschef og topjurist i ministeriet Lykke Sørensen har tidligere forklaret, at notatet heller ikke spillede en særlig rolle for hende.

Inger Støjberg har ellers sagt, at notatet var hendes ”grundpræmis” for hele sagen, hvor en pressemeddelelse blev til en ulovlig instruks om, at asylpar skulle adskilles. Det blev den, fordi der ikke blev udsendt en egentlig instruks.

Læs hele historien her.

DF foreslår minimumsnormeringer i ældreplejen

De ældre på plejehjemmene skal have bedre forhold. Derfor skal der indføres lovpligtige minimumsnormeringer i ældreplejen, lyder det fra Dansk Folkepartis formand.

”Det er vigtigt, at samtidig med man laver minimumsnormeringer på børneområdet også laver det på ældreområdet. Ligesom med hvor mange børn, der må være per pædagog, der er det det samme, man skal gøre med de ældre, lød det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på partiets sommergruppemøde.

Hvor meget personale, der som minimum skal være på plejehjemmene, har Dansk Folkeparti ikke lagt sig fast på.

”Den diskussion skal nu i gang. Det kan eksempelvis være, at om natten, når der i dag er én plejer til stede til måske 40 beboere, hvoraf mange er demente, at man så laver en standard der hedder, at man ikke må være alene som nattevagt. At der skal være flere til stede”.

Baggrunden for forslaget er, at Dansk Folkeparti frygter, der på sigt vil komme besparelser på ældreområdet i takt med et stigende antal ældre.

De seneste år har kommunerne meldt om stor mangel på sosu-uddannet plejepersonale, som er nødvendigt med det stigende antal ældre. Så med minimumsnormeringer vil der være behov for, at endnu flere vil vælge at uddanne sig til plejesektoren.

Formanden håber også, normeringerne vil være en del af løsningen på de problemer, Folketinget er blevet gjort opmærksomme på i forbindelse med en dokumentar om dårlige forhold på to plejehjem i Aarhus Kommuner.

Læs hele historien her

Børn af faglærte fravælger erhvervsuddannelser: Karakterkrav har ramt socialt skævt

Børn af faglærte og ufaglærte forældre fravælger i højere grad end tidligere selv erhvervsuddannelserne.

Det viser en ny rapport fra tænketanken DEA. Andelen af unge med faglærte forældre, der starter på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, er faldet fra cirka 40 procent i 2000 til 28 procent. Andelen af unge med ufaglærte forældre er faldet med omkring 50 procent.

Cheføkonom i DEA, Kristian Thor Jakobsen, siger til Fagbladet 3F, at undersøgelsen bekræfter, at unge i højere grad søger mod de længere uddannelser.

”Vi ved, at unge i højere grad søger mod gymnasierne, og at der er en generel trend mod længere uddannelser,” siger Kristian Thor Jakobsen. ”Vores tal viser, at det gør sig gældende, uanset hvilken forældrebaggrund de unge har”.

Ifølge Christian Helms Jørgensen, professor ved Institut for Teknologi for Mennesker & Teknologi på Roskilde Universitet, kan det store fald skyldes, at man med erhvervsskolereformen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsskolerne.

”Det er nærliggende at tro, at nedgangen skyldes karakterkravet,” siger Christian Helms Jørgensen til Fagbladet 3F. ”Vi ved, at børn af lavt uddannede forældre får lavere karakterer. Med karakterkravet blev op imod en femtedel, der indtil da kunne starte på en erhvervsuddannelse, afskåret fra at starte. Også selvom den gruppe faktisk indtil da havde vist sig godt at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse”.

Erhvervsskolereformen fra 2014, også kaldet EUD-reformen, som indførte karakterkravet på erhvervsskolerne, blev indgået af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. Christian Helms Jørgensen mener, at indførelsen af karakterkravet bygger på en fejlagtig brug af statistik.

At så mange børn af faglærte og ufaglærte selv fravælger erhvervsuddannelserne, ærgrer forbundssekretær i 3F, Søren Heisel. Forbundssekretæren mener, at det kan skyldes, at erhvervsuddannelserne ikke har et godt ry:

”Vi har længe råbt op om, at der er et problem. Vi bliver nødt til at løfte, hvad folk tænker om at have en erhvervsuddannelse. Det er de faglærte og ufaglærte, der holder landet oppe, det så vi under nedlukningen af landet”.

Læs hele historien.

Vil du være nationalbankdirektør? Dette kræves der i stillingen

Det er ikke et hvilket som helst job, der onsdag ramte siderne over ledige stillinger.

Nationalbankdirektør hedder stillingen, som Danmarks Nationalbank har offentliggjort et stillingsoplag omkring flere steder, heriblandt på sin hjemmeside.

Hvis stillingen skulle have interesse kræves der blandt andet topledererfaring, politisk tæft og indgående kendskab til processerne og instrumenterne på de danske såvel som internationale finansmarkeder.

En ansættelse i stillingen som nationalbankdirektør forudsætter dog også, at kandidaten ikke har interessekonflikter hverken for så vidt angår bestyrelses- og tillidshverv eller økonomiske interesser.

Stillingen som nationalbankdirektør blev ledig, da Hugo Frey Jensen tidligere på året meldte ud, at han går pension efter 36 år i Nationalbanken. Udover Hugo Frey Jensen består direktionen i Nationalbanken af Lars Rohde, der udover at være nationalbankdirektør også formelt har titel af formand for direktionen, og nationalbankdirektør Per Callesen.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Forlængst været FORUDSIGELIGT at smitten ville brede sig igen. Helt klart at smitten ikke kan berænses SÅ selvfede som man oplever snart sagt alle at være. Folk holder ikke afstand. Folk tromler frem i butikkerne uden hensyn til andre. MIG MIG MIG. JEG JEG JEG skal bare frem. Hjernerne koger over af stupid selvforherligelse. Det eneste det drejer sig om er NYDELSE. Og at JEG JEG JEG skal have det så GODT GODT GODT hele tiden. Uden begrænsning. Uden restriktioner. Uden nogen der skal fortælle MIG MIG MIG hvad jeg skal og hvad jeg må. AK en sørgelig udvikling.

Annonce