Onsdag 11. marts 1998 er stemningen på Christiansborg højspændt. Hos både Venstres og Socialdemokratiet bides der negle. For selvom rød blok har vundet valget i Danmark med mandatfordelingen 88-87, så står blå blok til at vinde tre af de fire nordatlantiske mandater, og dermed er vejen banet for, at Venstreformand Uffe Ellemann-Jensen kan rykke ind i Statsministeriet.

Men stemningen skifter brat, da en TV2-rapporter sent på aftenen kan fortælle, at det sidste mandat på Færøerne nu er skiftet fra blå til rød blok. Venstrefolkene er chok, mens der udbryder jubel hos socialdemokraterne.

Da de endelige stemmer er talt op, står det klart, at Socialdemokratiet med Jóannes Eidesgaard i spidsen har sikret sig mandat nummer to med blot 176 stemmer foran det borgerlige Sambandspartiet. Dermed er fordelingen af de fire nordatlantiske mandater 2-2, og samlet vinder rød blok derfor valget med 90 mandater mod 89. Poul Nyrup Rasmussen har sikret sig fire år mere i spidsen for Danmark.

Det var der ellers ikke meget der tydede på få dage tidligere. Siden Poul Nyrup Rasmussen udskrev valget i slutningen af februar, til overraskelse for såvel venner som fjender, havde rød blok halset langt bagefter i meningsmålingerne.

De to små midterpartier, CD og Kristeligt Folkeparti, der tidligere var en del af Nyrup-regeringen, har meldt ud, at de støtter en borgerlig regering, og fra højre kommer det nystiftede Dansk Folkeparti buldrende. To dage før valgte bragte Ekstra Bladet en forside med Uffe Ellemann-Jensen og teksten ”Den er hjemme”.

Men i de sidste dage vendte billedet. Medvirkende var blandt andet en omstridt annonce fra Lejernes Landsorganisation, som satte fokus på, det kunne blive lejerne, der skulle betale regningen for Venstres bebudede skattelettelser til boligejerne. En anden medvirkende årsag var nedsmeltningen hos De Konservative i kølvandet på Hans Engells exit som konservativ formand.