Annonce

Søren Pape Poulsen: Jeg bliver, Marianne Jelved fylder 80 og Danmark flager for sine udsendte

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, siger nu til flere medier, at han bliver som formand. De Radikales grand old lady, Marianne Jelved, fylder 80 år. Og tirsdag flager Danmark for vores udsendte soldater.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt. Tak fordi du læser med.

 

Pape Poulsen: Jeg bliver

De Konservatives pressede formand, Søren Pape Poulsen, bliver på posten som formand for De Konservative.

Det siger han tirsdag til flere medier.

Ekstra Bladet spørger, om han går af. Og det afviser Pape: 

“Nej, det gør jeg ikke. Jeg har lige i fredags fået forretningsudvalgets og hovedbestyrelsens enstemmige opbakning til at fortsætte som formand. Så det stiller jeg op med på landsrådet i september og håber på deres opbakning.”

Søren Pape Poulsen beklager samtidig en uheldig bemærkning, han kom med på valgaftenen den 1. november.

Pape Poulsen omtalte overfor sine partikammerater - lige efter at partiet havde tabt to mandater og en valgkamp, hvor Pape Poulsen måtte forsvare sig mod en sand lavine af uheldige personsager - en journalist, der lige forinden havde dristet sig til at spørge Pape Poulsen, om han ville gå af som formand.

Pape Poulsen fortalte partimedlemmerne, hvordan han havde stirret journalisten lige ind i øjnene og sagt: “Sig mig, er det et seriøst spørgsmål”.

“Jeg skal være ærlig at sige, at med det pres, jeg var under på det tidspunkt, der får jeg svaret forkert. Det var ikke særligt godt svaret,” erkender Pape Poulsen tirsdag.

Læs mere her.

 

Marianne Jelved fylder 80

De Radikales grand old lady, Marianne Jelved, fylder 80 år tirsdag.

I den anledning hyldes hun af partiets leder, Martin Lidegaard, på Facebook.

“Kære Marianne - stort tillykke med de 80 år,” skriver Lidegaard og fortsætter:

“Jeg håber, du nyder dagen med hundetur, læsepauser og en familiemiddag, som jeg ved, du holder så meget af.”

“Du sagde engang til mig, at ALLE børn kan lære at læse og skrive på basalt niveau, hvis der er voksne med ressourcer til at hjælpe dem, og hvis de bliver set. Dét tænker jeg meget over i øjeblikket - at vi kæmper videre for at sikre, at alle har de helt basale færdigheder til at kunne begå sig i livet.”

“Må du have en helt fantastisk fødselsdag og forhåbentlig få sunget "Du kom med alt det, der var dig."

Jeg tænker i hvert fald på dig, hver gang vi synger netop dén sang,” skriver Lidegaard til den tidligere partileder, Marianne Jelved i anledning af dagen.

placeholder

 

Flagdag for Danmarks udsendte

Tirsdag den 5. september er flagdag for Danmarks udsendte.

Dagen markeres mange steder i landet. På Christiansborg Slotsplads markeres dagen med en parade.

Den opstilles fra kl. 15.15. Kl. 15.50 ankommer kronprins Frederik. Og kl. 16 taler statsminister Mette Frederiksen. 16.05. spiller Musikkorpset “En hilsen til vores udsendte”. 16.08 taler rigspolitichefen og kl. 16.13 taler forsvarschefen. 16.30 afsluttes paraden.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var tidligere på dagen På Kastellet, hvor hun lagde en krans til ære for faldne udsendte:

”Vi vil ikke glemme dem, der har betalt den højeste pris for at forsvare vores værdier. Dem, der ikke kom hjem i live. De, som stod op for os alle. De, som gjorde en forskel,” udtalte hun blandt andet.

placeholder

 

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Marianne Jelved - "Damen med håndtasken"

Husker ikke hvem der kom med følgende udtalelse: 'der er gået en stor gårdvagt tabt i MJ'
.
https://www.altinget.dk/artikel/damen-med-haandtasken-fejrer-30-aar-i-fo...