Annonce

Statsminister: Bliv vaccineret! og minister vil gøre ordblindetest obligatorisk

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gan
Velkommen til mandagens udgave af Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt, hvor vi samler op på døgnets vigtigste og væsentligste nyheder fra ind- og udland.

I dag med det første coronapressemøde i umindelige tider, et konservativt parti, der har fordelt ordførerskaber efter partifælle farvel, en fyring som alligevel ikke var der og en ny lov, som skal hjælpe humanitære organisationer.

Tak fordi du læser med.

 

Mette Frederiksen på pressemøde: Bliv nu vaccineret

Statsministeriet inviterede i dag til pressemøde om landets coronasituation.

På pressemødet blev der gjort status på efteråret og i følge Berlingske, kom Mette Frederiksen med en vigtig appel: Bliv vaccineret.

Samtidig lød budskabet fra Mette Frederiksen, at Danmark har klaret sig godt under hele pandemien og at omkring 4 millioner danskere, allerede er vaccineret.

Dog vil smitten stige til efteråret, understreger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på pressemødet, og derfor opfordres alle til at lade sig vaccinere.

Læs hele historien her.

 

Sogne landet over i fare for nedlukning 

Sogne landet over er i fare for at lukke ned på grund af coronasmitte. Det er især de små skolebørn, der er de helt store smittebærere, hvoraf nogle kommer til at smitte deres forældre. Det skriver Politiken.

Helt konkret er hele 65 sogne tæt på nedlukning, da de ifølge TV2, opfylder to af de tre kriterier, der er for nedlukning.

 På det seneste er der sket et skift i de aldersgrupper, der bliver smittet allermest. Det er aldersgruppen 10-19 år, der primært driver smitten frem nu.

Læs hele historien her: 

 

Minister vil gøre ordblindetest obligatorisk

Står det til regeringen, skal der sættes ind over for ordblindhed hos børn tidligere, end det gøres i dag.

Ifølge et nyt forslag skal landets grundskoler senest i 1. klasse teste elever, der viser tegn på læsevanskeligheder, for ordblindhed. Det skriver Fagbladet 3F.

Det skal gøres ved en såkaldt ordblinderisikotest.

"Det kan være rigtigt svært at gå i skole, hvis ikke det bliver fanget. Og vi ved, at børn kan klare sig præcis lige så godt som alle andre, selvom de er ordblinde, hvis bare man fanger det tidligt nok, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der står bag forslaget.

Kommuner og skoler kan benytte sig af ordblinderisikotesten i 0. og 1. klasse. Men nu vil ministeren altså gøre det til et lovkrav, at det senest sker i 1. klasse.

Læs hele historien her

 

Konservative har fordelt Naser Khaders tidligere ordførerskaber

Efter Naser Khader er blevet smidt på porten af hans eget parti på grund af en række krænkelsesanklager, har De Konservative fordelt Khaders tidligere ordførerskaber mellem sig. Det skriver Altinget.

Naser Khaders exit fra partiet, betyder blandt andet at Britt Bager bliver retsordfører og Marcus Knuth får rollen som udenrigsordfører.

Marcus Knuth kommer også til at agere stedfortræder for partileder Søren Pape i Udenrigspolitisk Nævn.

Læs hele historien her: 

 

Populær ekspert fyret og alligevel ikke fyret 

Forsvarsmediet Olfi satte i en kort stund brand i de sociale medier, med en historie om, at den i nogle kredse populære ekspert i sikkerhedspoitik, Peter Viggo Jakobsen, var blevet fyret fra sin stilling på Forsvarsakademiet, efter pres fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), som efter sigende skulle være uenig med nogle af Peter Viggo Jakobsen udtalelse.

En saftig sag, som Forsvarsakademiet dog kort efter afviser: Peter Viggo Jakobsen er stadig ansat - og som Olfi derefter dementerede og beklagede.

placeholder
 

Ny lov gør det lettere at donere til humanitære formål

Endelig har organisationer og foreninger, der anvender overskudsvarer til humanitære formål, har fra den 1. juli fået mulighed for at få godtgjort visse afgifter.

”Det er vigtigt, at vi som samfund rækker en hånd ud til de organisationer og foreninger, der lægger tid og energi i at hjælpe dem, der ellers ikke har så meget.

Loven er et skridt i den retning, og jeg håber, at det vil motivere flere til at donere det, de kan,” udtaler skatteminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet.


Morten Bødskov håber, at loven vil øge incitamentet for producenter, importører, grossister og butikker til at donere eller sælge overskudsvarer billigt til disse organisationer og foreninger i stedet for at kassere dem.


Læs hele nyheden her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ordblindhed kan man afhjælpe i dag på mange måder, så forslaget er en fin idé. Man kan gøre det obligatorisk, i anden klasse f.eks her bør alle kunne læse.

Test af ordblindhed lyder som en rigtig god ide.
Hvad med også at teste for talblindhed?
Jeg ved ikke, hvor mange der lider af det? Selv kender jeg en enkel, men det kan være ret problematisk for personer der lider af det. Kender ikke alle problemerne, men ved at det f.eks. at kende klokken kan være svært.
Personen jeg kender gik 9 år i folkeskolen, hvor alle lærerne sov i timen.
Kom herefter 2 år på Efterskole. Først her i der andet år, var der en lærer den blev opmærksom på problemet og der blev gjort noget ved det. Stor ros til ham og personens forældre, som virkelig tog hånd om problemet.
Christian