Fødevareministeren iværksætter en tørkeplan, der skal hjælpe et hårdt et hårdt ramt landbrug.  

Folketingets Præsidium vil forsøge at finde en løsning på problemet med manglende tolkning til og fra grønlandsk og færøsk i Folketinget. Og Danmark går sammen med en kreds af lande om at donere livsvigtigt luftforsvar til Ukraine.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Mette F. vil åbne debat om aktiv dødshjælp

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil åbne en debat om aktiv dødshjælp.

Det siger hun i sin åbningstale på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

“Jeg ved, at det her en svær debat. Og jeg er opmærksom på, at Etisk Råd flere gange har udtalt sig imod. Selv har jeg det helt anderledes. Og der er meget, der tyder på, at mange af jer har det som jeg,” siger Mette Frederiksen.

I dag er aktiv dødshjælp ikke lovligt i Danmark. Men et borgerforslag har samlet over 50.000 stemmer, og det betyder, at forslaget skal behandles i Folketinget.

Lægeforeningen er dybt bekymrede over, at statsministeren åbner for en debat om aktiv dødshjælp:

“Vi deler ønsket om at sikre døende en bedre og værdig sidste tid. Men der er brug for at styrke mulighederne for at give lindrende behandling, ikke at forårsage patientens død,” siger formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke.

Hun mener, at erfaringer fra udlandet viser, at aktiv dødshjælp skaber problemer.

“Vi har set en sådan glidebaneeffekt eksempelvis i Holland, hvor antallet af tilfælde af aktiv dødshjælp er stigende, og hvor det også tilbydes til grupper, som ældre der lider af demens, og børn over 12 år. Det er helt uacceptabelt for os.”

Mette Frederiksen understreger, at debatten om aktiv dødshjælp skal tages i et eftertænksomt tempo:

“Det skal selvfølgelig ikke være meningsmålinger, det skal heller ikke være eksperter, der afgør vores vej på dette spørgsmål. Det er nødt til at være en diskussion, vi har med hinanden. I vores familier. I vores vennekreds. Som mennesker og borgere.”

Minister iværksætter tørkeplan for landbruget

Landbruget har de seneste uger været hårdt ramt af tørken, som har gjort mange landmænd bekymrede for høsten denne sommer, og som allerede nu giver udfordringer med at skaffe nok foder til dyrene.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den seneste tid været i tæt dialog med Landbrugsstyrelsen og erhvervet om den aktuelle situation. Og fødevareminister Jacob Jensen (V) har allerede rejst problemstillingen for landbrugskommissæren. Ministeren anmodede om en generel dispensation til at anvende brakarealer til foder, men det har Kommissionen afvist.

På den baggrund iværksætter fødevareminister Jacob Jensen (V) nu en tørkeplan for landbruget:

Ministeren iværksætter en række initiativer her og nu, der først og fremmest skal gøre det mere fleksibelt for landmændene.

Lige nu oplever mange landmænd udfordringer med mangel på foder til kvæg. Derfor vil Landbrugsstyrelsen kunne vejlede landmænd om, hvilke kriterier der skal være opfyldt under force majeure-reglerne for, at landmændene kan anvende flere braklagte arealer til foder gennem græsslåning eller afgræsning med kvæg.

Derudover bliver der bedre muligheder for, at landmændene kan flytte deres dyr, og Landbrugsstyrelsen giver nu dispensation til, at landmændene kan givedyr på visse græs- og naturarealer tilskudsfoder.

For at guide landmændene bedst muligt gennem tørken etableres der en tørke-hotline i Landbrugsstyrelsen, som kan vejlede og guide landmændene i spørgsmål om tørke og de nye initiativer.

Mange landmænd oplever lige nu store udfordringer med at få lov til at pumpe vand op fra undergrunden. Det er i dag kommunerne, der er ansvarlig for at give landmændene tilladelser til at pumpe ekstra vand. Derfor sender miljøminister Magnus Heunicke (S) en opfordring til kommunerne om at sikre en hurtigere sagsbehandling i kommunerne af vandingstilladelser.

Hvis tørken fortsætter, vil der på den baggrund blive taget stilling til at iværksætte nye initiativer. Det kan bl.a. blive relevant at kigge mod efterafgrøder, som f.eks. ikke kan fremspire under tørke.

Der vil senere kunne tegne sig et samlet billede af konsekvenserne for tørken for landbruget, og der kan med udgangspunkt i bl.a. høstresultater laves en vurdering af, hvad det eventuelt giver anledning til af yderligere initiativer.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) udtaler:

”Tørken har allerede her de seneste par uger haft stor betydning for vores landbrug, og med udsigten til en sommer uden regn bliver vi nødt til at have en klar plan for, hvordan vi på bedst mulig vis hjælper landbruget."

"Jeg har derfor i dag iværksat en tørkeplan, der sætter ind her og nu med konkrete initiativer til at gøre det mere fleksibelt for landmændene og løse en lang række aktuelle udfordringer. Planen giver bl.a. landmændene mulighed for at flytte rundt på dyr, og samtidig kan der på grund af tørken være mulighed for landmændene til at udnytte græs på brakarealer til foder."

"Derudover følger vi udviklingen hen over sommeren, hvor vi vil kunne iværksætte yderligere initiativer, hvis der fortsat ikke er kommet regn. Endeligt vil vi på baggrund af høstens resultater afklare, om der er behov for yderligere initiativer.”

Miljøminister Magnus Heunicke (S) udtaler:

”Tørken har virkelig fat lige nu. Det er der ingen i tvivl om. Det er derfor vigtigt, at kommunerne bruger de værktøjer, der er i lovgivningen, og får givet midlertidige tilladelser til at pumpe mere vand op, hvor det er muligt, så landmændene ikke skal være bekymret for at løbe tør for vand. Hvis tilladelserne bliver givet hurtigt, er der en bekymring mindre for landmændene i en svær tid.”

Initiativer, der iværksættes her og nu: 

• Mulighed for force majeure. Tørken kan have et omfang, der gør, at landmanden ikke kan leve op til nogle af de krav, der er for at modtage landbrugsstøtte. Det betyder, at landmanden i nogle tilfælde kan påkalde sig force majeure. Det kan gælde eksempelvis i forhold at kunne anvende brakarealer til foder, eller hvis fremspiring er slået fejl på brakarealer med blomster.

• Anvende overskydende brak til foder.Der gives mulighed for, at brakarealer, hvor landmanden har anmeldt mere end minimumskrav til brak, kan anvendes til foderproduktion.

• Flytning af dyr. Der gives mulighed for at flytte græssende dyr hjem i staldene fra arealer, der er omfattet af regler om naturpleje.  

• Øget fleksibilitet ift. kontrol.Landbrugsstyrelsen giver øget fleksibilitet i forhold til kontrol med afgræsning på græs- og naturarealer.

• Dispensation til at tilskudsfodre på græs- og naturarealer.Landbrugsstyrelsen giver en dispensation til, at der må gives tilskudsfoder til dyr på visse græs- og naturarealer.

• Etablering af tørke-hotline.Der oprettes en telefonisk hotline i Landbrugsstyrelsen, hvor landmænd kan ringe ind med spørgsmål til tørke og regler herom.

• Udnytte slæt inden ophør af forbudsperioden.Der gives mulighed for at tage slæt på visse naturarealer inden ophør af forbudsperioden for slåning den 21. juni 2023 ved, at landmanden gør brug af force majeure.

Danmark går sammen med en kreds af lande om at donere livsvigtigt luftforsvar til Ukraine

Hundredevis af kort- og mellemrækkende luftforsvarssystemer er nu på vej til Ukraine. Det er resultatet af et internationalt samarbejde som Danmark, USA, Storbritannien og Nederlandene i dag præsenterede i forbindelse med Ukraine Defense Contact Group-mødet (UDCG) i Bruxelles.

 ”Jeg er glad og stolt over, at vi sammen med en kreds af andre lande, nu kan levere livsvigtigt udstyr til Ukraines frihedskamp. Med det her udstyr kan ukrainerne i højere grad beskytte kritisk infrastruktur og civile, ligesom det er afgørende for den ventede ukrainske offensiv i de kommende måneder,” siger fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V).

Donationen sikrer ukrainerne højt prioriteret materiel til at beskytte blandt andet kritisk infrastruktur. Leveringen af udstyret er allerede i gang og ventes afsluttede inden for de kommende uger.

”Det er helt afgørende, at vi fortsætter vores støtte til Ukraines kamp mod Rusland. Danmark har fra starten af krigen været et af de mest aktive donorlande og løbende presset på for større og tungere donationer. Det vil vi fortsætte med, og derfor ønsker regeringen at afsætte yderligere 21,9 mia. kr. til Ukrainefonden i de kommende år,” siger Troels Lund Poulsen.

Danmarks bidrag til samarbejdet kommer fra den militære støttepakke, som blev offentliggjort i maj.

Donationen meldes ud forud for møde i Ukraine Defense Contact Group (UDCG) i NATO hovedkvarteret i Bruxelles den 15. juni. UDCG består af mere end 50 lande, som i fællesskab støtter Ukraines frihedskamp med forskellige former for militær hjælp.

Folketingets Præsidium åben over for tolkning til/fra færøsk og grønlandsk

Folketingets Præsidium har drøftet spørgsmålet om grønlandsk og færøsk tale i Folketinget, efter at det grønlandske medlem Aki-Matilda Høegh-Dam holdt sin ordførertale på grønlandsk i Folketingssalen den 12. maj.

”Præsidiet har forståelse for, at et folketingsmedlem valgt i Grønland eller på Færøerne ønsker at kunne tale grønlandsk eller færøsk i Folketinget. Opgaven er nu at finde en løsning, der kan fungere i praksis”, siger Folketingets formand Søren Gade (V) ifølge en pressemeddelelse.

Ifølge et helt foreløbigt overslag vil det kunne koste mindst 200 millioner kroner om året at drive en tolkeordning i Folketinget med oversættelse til grønlandsk og færøsk. Hertil kommer etableringsomkostninger på mindst 40 millioner kroner.

Overslaget tager udgangspunkt i den ordning, der findes i det grønlandske parlament, Inatsisartut. Her bliver tale simultantolket mellem grønlandsk og dansk, ligesom parlamentariske dokumenter bliver gjort tilgængelige på begge sprog.

I forhold til Folketinget vil det skønsmæssigt indebære oversættelse af parlamentariske dokumenter på mindst 150.000 sider om året.

”Præsidiets drøftelse har ført til, at vi har bedt administrationen om at komme med et oplæg senere på året med forskellige modeller for, hvordan vi kan håndtere tolkespørgsmålet i Folketingets parlamentariske arbejde”, siger Søren Gade.

Som udgangspunkt tales der dansk i Folketinget, men hverken grundloven eller Folketingets forretningsorden er til hinder for, at folketingsmedlemmer får mulighed for at tale grønlandsk eller færøsk i Folketinget.

Det er således Folketingets formand, der sammen med Præsidiet har kompetence til at tage den endelige beslutning.