Stavnsbåndet er ophævet i landbruget, men ...

100 år efter tyendeloven blev ophævet sker der stadig grov forskelsbehandling af ansatte i landbruget, skriver MF'erne Søren Søndergaard og Christian Juhl.
Foto: Arbejdermuseet
Landarbejdere bukker for forvalteren.
På trods af at landbruget i mange år har været hovederhvervet i Danmark, var ansatte i landbruget den dårligste del af det danske arbejdsmarked.

Der går en lige linje fra stavnsbåndet over tyendeloven, medhjælperloven til vore dages omfattende brug af udenlandske arbejdere ofte under kummerlige forhold.

I år er det 100 år siden at tyendeloven blev ophævet og afløst af  medhjælperloven, stadig med en grov forskelsbehandling af landbrugsmedhjælperen i forhold til andre ansattes rettigheder.

Bønderne rendte af pladsen

Kong Christian VI indførte som en af sine første handlinger stavnsbåndet i oktober 1730.

Begrundelsen var, at herremændene havde problemer med at holde styr på tjenestefolkene. Mange løb af pladsen, fordi herremændene og deres forvaltere mishandlede dem.

Ingen bondekarl måtte forlade sin tjeneste uden at have udtjent, fået pas og skudsmål af sit herskab.

Ingen bondekarl måtte begive sig fra det gods, hvor han var født, så længe hans husbond kunne skaffe ham tjeneste, medmindre han havde alderen til at blive værnepligtig.

På et tidspunkt gjaldt det alle mellem 9 og 40 år.

Stavnsbåndet gav fuld tugtelsesret over hoveribønder og tyendet. Og først i 1787 blev de værste torturredskaber, lænker, lange piske, spanske kappe og træhesten, forbudt i afstraffelsen af hoveribønderne.

Tyendet var andenrangsborgere

I 1788 blev stavnsbåndet ophævet for de små bønder, men for tyendet -  tjenestekarle og piger – havde herremanden stadig frie muligheder for afstraffelse. Tyendet var andenrangsborgere.

I 1854 blev tyendeloven vedtaget. Skudsmålsbogen fulgte tyendet fra arbejdsplads til arbejdsplads som en klods om benet – og det var tyendet, der skulle bevise, at husbonden havde mishandlet eller sultet tyendet.

I alle døgnets 24 timer stod tyendet til rådighed for husbonden.

Børnearbejde har været almindeligt på landet. Med den første fabrikslov  i 1873 blev det forbudt at anvende børn under 10 år i fabrikkerne.

Men på landet gjaldt tyendeloven, og der vatr ingen begrænsninger af hvilket slags arbejde, børn  kunne anvendes til. Selv i dag er der særlige lempelser i arbejdsmiljøloven for børns arbejde i landbruget.

I litteraturen er der mange fortællingerne om livet på landet. Mange har læst (eller set filmen) om Martin Andersen Nexø’s Pelle Erobreren, hvor Lassefar og Pelle kommer fra Sverige til Bornholm for at blive fæstet.

Jeppe Aakjær har i romanen Vredens Børn beskrevet tyendets forhold i landbruget. I begge romaner beskrives de kummerlige forhold i landbruget dengang. Jeppe Åkjær skrev i 1907 en slagsang til tyendet 'Her kommer fra dybet den mørke armé'.

Afskaffes først i 1921

Socialdemokraten Peter Sabroe (1867-1913) tog flere initiativer for at få fjernet tyendeloven.

Da tyendet i starten af det nittende århundrede begyndte at organisere sig, begyndte samfundet for alvor at høre deres egen stemme i Tyendeforbundet, der i dag er en del af 3F, og bladene Landarbejderbladet og Tyendebladet.

Landarbejderforbundet, som det senere kom til at hedde, talte i 1934 28.000 medlemmer.

I 1921 afløste medhjælperloven den forhadte tyendelov. Loven var et kompromis. Venstre holdt fast i at man ikke bare kunne give tyendet rettigheder.

Mindst mulig lovgivning skulle være hindrende for bondens frie udfoldelse. Loven var alligevel på visse områder en forbedring.

Loven blev, efter forslag fra kommunisten og tidligere landarbejder Villy Fuglsang, revideret i 1961, væsentligst omkring medhjælperens boligforhold og arbejdstid, der kom under Arbejdstilsynets kontrol.

Det er tankevækkende, at da Folketinget skulle vedtage en lov for udenlandske arbejderes boligforhold under coronaen, var regeringens beskrivelse af forslag til boligforhold ringere end de gældende regler fra medhjælperloven fra 1961.

Heldigvis er coronaloven midlertidig.

I 1994 blev loven igen ændret, denne gang på foranledning af bl.a. SF. Resultatet blev 'Loven om visse forhold i landbruget'.

Det er prisværdigt, at Herregårds- og Landarbejdermuseet Gammel Estrup ved Randers i år markerer 100 året for medhjælperloven – bl.a. med deres særlige aktivitet 1. maj.

Den lige linje fra stavnsbåndet over tyendeloven, medhjælperloven til vore dages omfattende brug af udenlandske arbejdere skal ikke glemmes.

Og arbejdet for at forbedre løn- og arbejdsforhold i landbruget skal fortsætte.

 

Søren Søndergaard er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Tidligere medlem af Europa-Parlamentet (2007-2014) for Folkebevægelsen mod EU.

Folketingsmedlem for Enhedslisten


placeholder

Kommentarer

Willy Fulgsang var ikke medlem af Folketinget 1961. DKP røg ud ved valget 1960.

Paul Simonsen, du kan have helt ret, men Willy Fuglsang er altså en af initiativtagerne til medhjælperloven. Du kan klikke på dette link: https://www.folketingstidende.dk/samling/19591/beslutningsforslag/B28/in...

"Og arbejdet for at forbedre løn- og arbejdsforhold i landbruget skal fortsætte."

Alt arbejde i Danmark til danskere, derefter kan udenlandske arbejdere komme på tale...

Annonce