Nye toner i Venstre: Stærke stemmer ønsker “opgør” med landbruget

Venstre ved du, hvor du har.

De nu bevingede ord gik Venstres daværende formand, Uffe Ellemann-Jensen, til valg på i 1998, og lige siden har de fulgt det gamle bondeparti som et uofficielt slogan.

Om man altid kan vide sig sikker på, at Venstre står entydigt på landbrugets side, bliver dog i disse dage mere uklart.

Op til offentliggørelsen af den såkaldte Svarer-rapport, som skal anvise en økonomisk smart vej til beskatning af landbrugets klimabelastning, har adskillige prominente stemmer i og omkring Venstre nemlig sat spørgsmålstegn ved partiets linje over for landbruget.

En af kritikerne er Mads Brenøe, som indtil oktober 2023 arbejdede som souschef i Venstres pressetjeneste. Jobbet på Christiansborg valgte han, grundet sin store passion for naturen, at skifte ud med en stilling som politisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

I et interview i Berlingske tirsdag fortæller han, at hans afsked med Venstre i høj grad skyldtes utilfredshed med partiets tætte forhold til landbruget.

“Jeg mener dybest set ikke, at det er specielt liberalt at understøtte et erhverv som landbruget, som det sker lige nu. Tilmed et erhverv, der efterhånden kun er samlet på få tusinde hænder, og som samtidig lægger beslag på over 60 procent af Danmarks areal,” siger han til dagbladet og runder af med et retorisk spørgsmål:

“Så hvorfor har ingen borgerlige partier taget det direkte opgør med landbruget?”

I skyttegraven med dansk landbrug

På Facebook skriver borgerlig debattør og mangeårigt Venstre-medlem Jarl Cordua, at han “har det helt på samme måde” som Brenøe.

Han tilføjer, at linjen på klima- og miljøområdet endda får ham til at genoverveje, hvor han skal sætte sit kryds ved næste valg:

“Det er svært for mig at blive ved med at stemme på Venstre, når man bare vedbliver med at stå i skyttegraven sammen med dansk landbrug.”

Således har 44 procent af Venstres borgmestre og 30 procent af folketingsgruppen forbindelser til landbruget

Jonas Pullich er kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre og har som medlem af Venstres Ungdom længe kritiseret omfanget af landbrugsstøtten.

“Det ville være et perfekt scenarie, hvis vi kunne ende med at afskaffe landbrugsstøtten,” siger han til Netavisen Pio.

Han ønsker i stedet landbrugsstøtten erstattet med “tilskudsordninger, hvor man belønner grøn omstilling og ønskelig adfærd i stedet for bare at belønne for at eksistere.”

For Pullich bliver det dog for “fjendtligt” at tale om et decideret opgør med landbruget.

“For mig handler det egentlig om, at vi får bygget en fornuftig politik, hvor vi gør noget godt for klimaet. Det har vi en forpligtelse til, og jeg tror også, at de fleste er med på, at landbruget skal bidrage sit,” forklarer han.

Landbruget fortsat stærkt i Venstre

Om Venstres grønne stemmer vil kunne sætte et stort aftryk i de kommende forhandlinger om en klimaafgift på landbruget eller i partiets politik generelt må dog endnu regnes for stærkt usikkert.

Det er tilladt at skyde sig selv i foden, men det er dumt

Ifølge en gennemgang foretaget af Altinget i november står landbruget stadig særdeles stærkt i partiorganisationen. Således har 44 procent af Venstres borgmestre og 30 procent af folketingsgruppen forbindelser til landbruget.

I Europa-Parlamentet har to ud af partiets tre parlamentarikere forbindelser til landbruget.

En af dem er Asger Christensen, og han har ikke ladet herske meget tvivl om, hvad han synes om ideen om en CO2-afgift på landbruget.

Allerede tilbage i september kaldte han en sådan afgift “tudetosset” i et interview med Jyllands-Posten.

Og så kom han med denne advarsel til sit parti på Christiansborg:

“Det er tilladt at skyde sig selv i foden, men det er dumt. Rigtig dumt.”