Midt i live-debat blev direktør for landbrugslobby mundlam

“Hvor meget vil I have?”

Så simpelt et spørgsmål gjorde for en stund direktør for politik, kommunikation og bæredygtighed i Landbrug & Fødevarer, Morten Boje Hviid, mundlam, da han torsdag deltog i Debatten på DR2.

Spørgeren var biologen Alexander Holm, som i ublu vendinger kritiserede de omfattende subsidier, der hvert år falder i landbrugets lommer.

“I vil gerne have flere penge. Man kan sige, landbruget får 1.000 millioner kroner om måneden. Det er det mest subsidierede erhverv i Danmark. Det får mere end alle andre erhverv tilsammen. Vi smider hundredvis af millioner i forskning i landbruget også, og der er ikke sket en skid i 10 år,”  konstaterede Holm inden sit spydige spørgsmål.

På det sociale medie X deler brugeren Martin Collignon klippet, som i skrivende stund har fået 60.000 visninger.

Stor støtte i 2022

Holms reference til 1.000 millioner kroner i månedlig landbrugsstøtte hviler på en nylig analyse foretaget af tænketanken Kraka for Berlingske.

Den viser, at det danske landbrug i 2022 modtog sammenlagt næsten 12 milliarder kroner i direkte og indirekte støtte og altså knap 1.000 millioner - eller en milliard - kroner om måneden.

SVM-regeringen har lovet, at de vil indføre en CO2-skat på landbruget

I den beregning dækker den indirekte støtte over fradrag og skattelempelser, som kun landbruget drager nytte af, og som derfor kan ses som en indirekte ekstra støtte til erhvervet.

Den direkte landbrugsstøtte lå i 2022 på 8,3 milliarder kroner, hvilket er markant over den direkte støtte for et gennemsnitligt år, som ifølge Danmarks Statistik ligger på 7 milliarder kroner.

Om man kan regne med, at landbruget et typisk år vil modtage en hel milliard i direkte og indirekte månedlig støtte, kan derfor ikke siges med sikkerhed. Siden 2012 har landbruget dog hvert eneste år modtaget over seks milliarder alene i direkte støtte og altså mere end 500 millioner kroner månedligt udelukkende i direkte subsidier.

Støtte til grøn omstilling

Diskussionen om landbrugets vilkår er blusset op i kølvandet på præsentationen af den såkaldte Svarer-rapport, som opstiller tre forskellige modeller for beskatning af landbrugets klimabelastning.

SVM-regeringen har lovet, at de vil indføre en CO2-skat på landbruget, men der vil gå tid, før de har fastlagt sig på den præcise model.

Særligt for det næststørste af regeringens partier, Venstre, er det en svær diskussion grundet partiets tætte bånd til landbruget. Mange taler derfor om, at CO2-afgiften kan udformes på en måde, så en del af det beskattede vil løbe tilbage i landmændenes tegnebøger.

Netop sådan en model syntes Hviid, Landbrug & Fødevarer-direktøren, også at forestille sig, da han efter nogle sekunders tavshed samlede tankerne og svarede tilbage på Holms angreb.

“Altså: På europæisk plan får alle landmænd støtte. Rigtig mange landmænd globalt får støtte. Men jeg vil gerne sige til dig: Vi er med på, at meget mere af den støtte skal gå målrettet til den grønne omstilling.”