Annonce

Støtte fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Nemid udløber til netbank

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker op om S-udspillet om et lønløft til visse grupper af offentligt ansatte. Og Nemid vil om blot en uge ikke længere give adgang til netbank. Fremover er det kun Mitid, der giver adgang til ens netbank. Og det selv om 300.000 til 500.000 brugere endnu ikke har fået installeret Mitid.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Støtte fra Fagbevægelsens Hovedorganisation

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om, at S-udspillet om lønløft til visse grupper af offentligt ansatte, “Bedre vilkår. Bedre velfærd”, som Socialdemokratiet fremlagde onsdag:

“Godt med konkrete pejlemærker fra S, som vi skal arbejde videre med i en trepart. Vi ser frem til endnu engang at bidrage til at finde varige løsninger på de store udfordringer, som vores velfærdssamfund står over for,” skriver formanden for FH, Lizette Risgaard, således på Twitter.

placeholder

 

I endnu et tweet om rekrutteringsudfordringerne, som ligger til grund for S-udspillet, skriver Risgaard:

“Det er klart, at der skal flere ansatte til, når der kommer flere børn og ældre. Der vil være 135.000 flere danskere over 80 i 2030! Derfor må vi have en trepart om rekrutteringsudfordringerne, så vi sammen kan finde svarene.” 

 

Nemid-brugere mister adgang til netbanken

Mange tusinde risikerer at miste adgang til deres egne penge fra næste uge.

Fra næste uge er det nemlig alene Mitid, der giver adgang til ens netbank. Nemid vil ikke længere give adgang.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen mangler 300.000-500.000 borgere i ind- og udland stadig at få MitID.

Men fra tirsdag falder hammeren: Borgere, der ikke har fået installeret det nye digitale adgangskort, Mitid, vil ikke længere have adgang til egne penge via netbanken.

Det skriver Politiken.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet