Stoklund i ukrudtsfejde med radikal ordfører

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, harcelerer over et opslag på Facebook fra Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører
De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, harcelerer over et opslag på Facebook fra Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund.

Stoklund skriver i Facebook-opslaget om udlændinge på tålt ophold. Opslaget er ledsaget af en spand med mælkebøtter - et resultat Stoklunds kamp mod ukrudtet hjemme i haven.

“Holder pause fra havearbejdet, og så er der tid til at gøre status på en af dagens pressehistorier,” skriver Stoklund indledningsvis i opslaget på Facebook og fortsætter så:

Udlændinge som er på såkaldt "tålt ophold" er helt og aldeles uønskede i Danmark

“Udlændinge som er på såkaldt "tålt ophold" er helt og aldeles uønskede i Danmark. De fleste af dem er straffet for alvorlige forbrydelser, og de burde være i deres hjemlande, men det er der desværre forhold, som umuliggør.”

Stoklund fortsætter i sit opslag med med at udrede sit syn på udlændinge på tålt ophold og slutter sin opdatering med et: “Og nu tilbage til mælkebøtterne.”

placeholder

 

Opslaget hidser i den grad den radikale ordfører op:

Ukrudt som billede i opslag vedrørende udlændinge. Really, Rasmus Stoklund

“Ukrudt som billede i opslag vedrørende udlændinge. Really, Rasmus Stoklund?! Hvor er det langt ude!," skriver Hegaard på Twitter.

placeholder

 

Stoklund: "Pjat"

Stoklund giver i den tilhørende debattråd svar på tiltale:

"At du læser mine opslag som fanden læser biblen overrasker mig ikke, og du skal nok få masser af fin opmærksomhed for det her på Twitter, så tillykke med det. Jeg gider ikke bruge min søndag på det pjat, men giv den gas. Jeg går i haven."

Jeg gider ikke bruge min søndag på det pjat, men giv den gas

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, går samme sted ind i Twitter-debatten på Stoklunds side og beder Kristian Hegaard komme ned fra sin høje hest:

"Du er godt nok langt ude Kristian Hegaard - det er uklædeligt. Nøj, hvor skal jeg da til at motivtolke i alt du siger/gør/|deler fremover. Kom nu lige ned fra din høje hest."

På Facebook uddyber Mette Abildgaard:

For fa... altså. Hvor er det plat

"(...) Og så går den frelste radikale Kristian Hegaard  ellers amok og anklager Rasmus for at sammenligne udlændinge med ukrudt."

"For fa... altså. Hvor er det plat. Præcis lige så plat og useriøst, som da hans radikale kollega Zenica i ramme alvor mente, at Rasmus’ var så ubehageligt et menneske, at hun ikke engang ville drikke en øl med ham. På grund af hans udlændingepolitik."

"Fuld opbakning til Rasmus, og nej tak til at læse andre politikers opslag, som fanden læser biblen."

Abildgaard slutter af med følgende svada:

"Vi skylder danskerne et lidt højere niveau, end det der. Selvom der må være en god udsigt, fra den høje moralske Radikal hest..."

placeholder

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Et har i suppen er bedre end ingen hår!

De radikale lever i en fiktiv verden.

Igen igen: hvordan kan nogen dog finde på at stemme på dem???

Modstanden mod regeringens udlændingepolitik vokser. Mennesker er på tålt ophold, fordi de risikerer forfølgelse eller overgreb i deres hjemland. De kan ikke udsendes. De kan ikke selv vælge, hvor de vil bo og må ikke arbejde, men er henvist til at blive forsørget af Udlændingestyrelsen. De fører en ikke-tilværelse på et udrejsecenter, hvor de lever under belastende forhold. De har ingen fremtid. I princippet skal de opholde sig på udrejsecentret, til de dør. Hvordan er det kommet dertil, Rasmus Stoklund, at vi i Danmark behandler mennesker så nederdrægtigt?

Det er helt enkelt:
Piua Kjærsgaard har sejret af helvede til. Socialdemokraterne har ikke bare overtaget de ra*istiske budskaber. De har overfodret de indre svinehunde i en grad, så de ikke længere kender forskel på ret og vrang.
Frø af ugræs er føget over hegnet - i dag påstår ukrudtet at være både sociale og demokrater.
De er hverken eller - og i hvert ikke stuerene!

@Karin Bang: "Mennesker er på tålt ophold, fordi de risikerer forfølgelse eller overgreb i deres hjemland". Men der er jo grund til, at de ikke kan blive i DK, ikke? Bekvemmelighedsflygtninge, migranter, kriminelle.

@Ole: "Piua Kjærsgaard har sejret af helvede til". Nej, men den nye generation af Socialdemokrater her set skriften på væggen (og de var da også på tide). Heldigvis.
"ra*istiske budskaber": er du radikal eller til enhedslisten?
Følger du ikke med i nyhederne, eller får du dine informationer fra et begrænset antal kilder?

Enig

Vi kan jo sende menneskene fra Kærshovedgård til Ærø og lade dem forsørge dem. og også Is folkene fra Syrien når de nu er så interesseret i dem , Det er de fleste danskere ikke,

NEJ - NEJ - NEJ Fru Bank. Mennesker er på tålt ophold fordi de enten er forbrydere, eller en trussel imod landets sikkerhed - nærmere bestemt af en af følgende 3 grunde:

1: Vedkommende får afslag på en asylansøgning, fordi vedkommende har begået en alvorlig forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse, men kan ikke udvises jfr. nedenstående;

2: Vedkommende idømmes en udvisningsdom i forbindelse med overtrædelse af Straffeloven, men kan ikke udvises jfr. nedenstående; eller

3: Vedkommende udvises administrativt, da han/hun anses for en trussel mod statens sikkerhed eller den offentlige orden, men kan ikke udvises jfr. nedenstående.

Da Danmark ifølge internationale konventioner ikke må udvise personer til et land, hvor de risikerer tortur eller dødsstraf, giver man i stedet tålt ophold. Det betyder, at udlændingen har ret til at blive i landet, men uden de rettigheder, som følger af en opholdstilladelse.

"Ukrudt som billede i opslag vedrørende udlændinge" lyder det typisk radikale svar. For ham er der åbenbart lighedstegn mellem udlændinge generelt og udviste, kriminelle udlændinge.

Nogen bruger megen tid på at fjerne ukrudt i deres haver. Tidens trend er at lade ukrudtet stå. Det skaber biodiversitet for insekter, padder, fugle, pattedyr, osv.

Skove skal også helst fremstå uryddede og naturen gå sin gang. Og landbruget skal lade 25 % mere land stå urørt med alskens arter.

Menneskets trang til at organisere og gøre plads til eget afkom, er blevet umoderne. Jordens befolkning er i forvejen alt for stor og har skabt en menneskeskabt klimakrise.

Retorikken breder sig ud over alle politiker.

Det ingen måtte sige højt under besættelsen, blev til poetiske værk som vi hylder den dag i dag. For eksempel.

Den blå anemone.

Anemone-digtet er, selvom det i nogle formuleringer kunne ligne det, ikke en salme, og digtet er først og fremmest blevet fortolket ind i den besættelsestid, det blev til i.

Kaj Munk var en mand, der brugte ordets og åndens magt mod den tyske besættelsesmagt, og Den blå anemone blev hans sidste officielle bidrag til modstandskampen.

Da Egil Harders melodi kom til i 1944, og Aksel Schiøtz sang sangen først ved mindegudstjenesten for Kaj Munk i Københavns Domkirke i 1944 og igen året efter ved befrielsesgudstjenesten samme sted, blev digtet et nationalt klenodie.

“Den blå anemone blev det nationaldigt, som forenede den danske nation og fik alles hjerter til at smelte på samme måde, som digterpræstens eget hjerte smeltede ved synet af den lille blå blomst i præstegårdshaven den 1. marts 1943. Amazonen fra Vedersø blev, med himlens hjælp, en dødbringende spydspids, der blev sendt lige ind i hjertet af nazismen", mener Carl P. Behrens.

Danske haver er karakteristiske med et mangefold af blomster i løbet af året.

Nogle karakteriseres som ukrudt. Moderne haveejere bruger ikke meget krudt på det. Naturen må gå sin gang. Og stærene elsker det!

Round-up har været populær i årtier. Men drikkevandsreservoirer selv i byerne har erkendt problemet. Selv om de fleste politikere kun taler om landbruget.

Megen ukrudt er føget over hegnet igennem årene! Såvel i danske haver. Som i dansk politik.

Retorikken har en lang historie. Sprog skaber folk. Ind imellem overtager fremmedordene!

Når naboens skvalderkål overtager din have er helvede løs. Eller du sælger liebhavervillaen til en radikal.

I min have blomstrer den blå anemone sammen med dobbelthovede hvide anemoner netop i disse dage. Et skønt syn!

Hos socialdemokraten på den anden side vejen står højt græs og hundredevis af blomstrende mælkebøtter.

Sådan er der så meget. Længere nede ad gaden er der et filttæppe dækket af grå skærver.

Og på Århus ø er der kun beton og glas. Cafelatte serveres ved Århus å med elopvarmere en masse.

Aldrig har folketinget haft så mange forskellige partier og retoriske ukrudtsblomster. Biodiversitet i egen væsen.

Vis mig din have og jeg skal fortælle dig hvem du stemmer på.

Og oven over alting stråler Mettes sol!

Tjaeeeeeeeeee.
Kaj Munk var vel egentlig nationalist.

Det er da Mette Abildgaard fra de konservative, der ikke fatter en pind af den diskussion om Syrienflygtninge, der foregår over hele landet.Kristian Heegaard har da helt ret i sin argumentation.

kristian hedgård skulle hellere koncentrere sig om at få luget ud i sit eget parti det er sgu da et parti fyldt med alskens ukrudt grib i egen barm først

Annonce