☰
☰
Annonce
Stoklund til kamp mod social dumping - Brodne kar knaldes på skattebilletten
Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig i Danmark, mener skatteminister - men det giver samtidig massive problemer med fusk
Tirsdag formiddag var skatteminister Rasmus Stoklund (S) sammen med direktør i Danske Byggefag, Søren Sand Kirk, på besøg på Forbundshusets byggeplads i Københavns Sydhavn.
Forbundshuset skal, når det efter planen står færdigt i 2026, huse blandt andre Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-forbund, Malerforbundet og Dansk Journalistforbund.
Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig, og der har aldrig været så meget af det i Danmark som der er lige nu
Om besøget siger skatteministeren til Netavisen Pio:
“Jeg besøgte Forbundshusets byggeri for at se, hvordan det går, og for at drøfte udfordringerne med social dumping.”
Stoklund tilføjer:
“Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig, og der har aldrig været så meget af det i Danmark som der er lige nu.”
Social dumping, der især er et problem i byggebranchen, er nemlig på Rasmus Stoklunds politiske dagsorden.
Byggebranchen står for 58 procent
Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet stammer 58 procent af Skattestyrelsens, der er kontrolmyndighed, afsluttede sager om social dumping fra byggebranchen.
Siden 2019 har Skattestyrelsen afsluttet cirka 7.500 sager om social dumping og i knap 3.600 har det ført til skattemæssige reguleringer.
Når skattemyndighederne laver kontrol, er der tit noget at komme efter, siger Rasmus Stoklund
I 2023 løb opkrævningerne op til 507 millioner kroner. Tallene taler for sig selv, mener ministeren.
“Når skattemyndighederne laver kontrol, er der tit noget at komme efter,” siger Rasmus Stoklund.
Konkret kontrollerer Skattestyrelsen, om virksomheder overholder reglerne på skatte- og momsområdet ved at undersøge om skat og løn er indberettet korrekt.
Der vil altid være problemer med social dumping på byggepladser
I august i år besøgte styrelsen 51 virksomheder, hvoraf 39 var fra byggebranchen. I 27 af de kontrollerede virksomheder blev der fundet fejl og mangler.
Lange enterprise-kæder er problemet
Søren Sand Kirk, der er direktør i Danske Byggefag har indgående kendskab til problemet med social dumping i byggebranchen. Til Netavisen Pio siger han:
“Der vil altid være problemer med social dumping på byggepladser. Det vigtige er, at vi har kontrol, der virker og kan få rettet op på problemet, når det opdages. Det vigtigste er, at arbejderne er dækket af en overenskomst.”
Byggeriet er det gode eksempel, siger Søren Sand Kirk
Han er enig med Rasmus Stoklund i, at udenlandsk arbejdskraft er nødvendig. På Forbundshusets byggeri anslår han, at cirka 60 procent af arbejdskraften er udenlandsk. Det er samtidig det byggeri, der er mest reguleret og har de bedste klausuler.
“Byggeriet er det gode eksempel.” siger Søren Sand Kirk.
Problemerne opstår især i de lange enterprise-kæder hvor hovedleverandører, hyrer underleverandører, der igen hyrer underleverandører, ingen har mulighed for at føre kontrol med.
Jo længere ud, jo mere fup og svindel er der
“Lange entreprise-kæder er roden til rigtig meget ondt. Jo længere ud, jo mere fup og svindel er der. 60 procent af sagerne om social dumping foregår i andet led eller længere ude,” forklarer Søren Sand Kirk.
Skatteministeren var under tirsdagens besøg i øvrigt flankeret af næstformand i Dansk EL-forbund, Christian Rosenkvist Elgaard, og økonomidirektør i MT Højgaard, Jonas Hersøe Sørensen.
Byggeriet Forbundshuset
Forbundshusets byggeri har tidligere givet anledning til ballade, da 3F og Byggefagenes Samvirke i august i år blev nægtet adgang i forbindelse med et sikkerhedstjek.
Indledningsvist lød begrundelsen fra underleverandøren, V8 Construction, at det var bygherren, altså Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-forbund, Malerforbundet og Dansk Journalistforbund, der stod bag forbuddet.
Det viste sig dog ikke at være rigtigt.
V8 Construction havde dengang ikke lyst til at oplyse, hvorfor de havde nægtet 3F og Byggefagenes Samvirke at sikkerhedskontrollere byggepladsen.
I oktober skrev Ekstra Bladet, at fem underbetalte litauere havde arbejdet på byggeriet i september.
Kommentarer
**“Byggeriet er det gode eksempel.” siger Søren Sand Kirk.
Problemerne opstår især i de lange enterprise-kæder hvor hovedleverandører, hyrer underleverandører, der igen hyrer underleverandører, ingen har mulighed for at føre kontrol med. **
Sikke noget sludder. Det kan kun være et spørgsmål om, at såvel bygherre som hovedentreprenør er pligtige at sætte kontrakter op med de krav og klausuler, der er nødvendige for at imødegå fupfirmaer. Her bør myndigheder og organisationer komme på banen med obligatoriske formuleringer.
Det er heller ikke så svært at tjekke en dansk underleverandør efter i sømmene. Oplysninger om gæld til moms og skat, medarbejderes faglighed, arbejdstilladelse mv.
Det må være i alle ærlige firmaers interesse, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved deres virke, så alle bør være interesserede i at minimere omfanget af svindlere. I modsat fald vil det plette hele branchen.
fuldstændig enig her. Det må være i alles interesse at folk behandles ordentligt og får den retmæssige løn. Jeg kan muligvis se nogle problemer når vi ender med EU udbud og udlanske virksomheder vinder ordrerne. Jeg formoder ikke at man som nygherer her i Danmark nødvendigvis kan lave den samme kontrol i udlandet som man ville kunne gøre her i landet. Man ville kunne efterspørge dokumentation, men en hver, der arbejder med den slags audits ved, hvor let det er at skrive en ting og gøre noget andet
EU-udbud forhindrer ikke, at man i licitationsmaterialet fx kravspecifikacerer, at sjakformanden skal være dansktalende, at arbejdskraften skal have de nødvendige tilladelser for at arbejde i DK, at løn- og arbejdsvilkår skal følge de danske overenskomster, at der stilles acceptabelt opholdssted til rådighed (mandskabsvogne), etc, etc., samt hvad det vil medføre, hvis det viser sig, at man ikke overholder disse forudsætninger.
Øvrige EU-lande har registre svarende til vores cvr, hvoraf det fremgår, om firmaet er oprettet i går osv.
Det kunne være interessant at vide, hvordan diverse kontrolmyndigheder udvælger byggepladser til kontrol.
Mon der er en wistle-blower-ordning, hvor almindelige borgere kan melde ind for kontrol af en byggeplads?
For nogle år siden var naboen igang med at opføre flere nye minkhaller. Da jeg passerede i bil, stoppede jeg op for lige at hilse på det sjak, der sad og holdt pause. Det virkede lidt uhøfligt bare at køre forbi. Men de slog bare ud med armene og forstod ikke et ord dansk - heller ikke engelsk. Da jeg på et tidspunkt traf naboen, spurgte jeg naturligvis ham, hvordan han aflønnede sine byggearbejdere. Svaret var, at alle fik det, de skulle have, hvilket nok ikke sagde så meget, da alle hans folk på den ca 40.000 mink store farm var østarbejdere.
Havde jeg kendt til en wistle-blower-ordning, havde jeg brugt den!
Jeg tror på, at det er et effektivt værktøj at lukke pladsen ned på ubestemt tid, når der viser sig at være slinger i valsen, mens myndighederne arbejder med sagen. Det er dyrt for en bygherre, som må være den, der har det overordnede ansvar for det byggeri, han har sat i værk.
Helt enig.