Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt omfanget af og årsager til, at borgere undlader at anmelde vold og seksualforbrydelser. Undersøgelsen viser, at en stor del af de personer, der oplever at have været udsat for en voldsforbrydelse, ikke anmelder overgrebet fordi de tror, at en politianmeldelse ikke vil føre til noget.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) finder det vigtigt, at flere får tillid til, at nytter at anmelde en voldsforbrydelse:

Det skal vi da tage alvorligt og gøre noget ved

”I den seneste tid har der været en debat om, hvorvidt der overhovedet er et stort problem med, at ofre ikke anmelder kriminelle handlinger. Men nu viser denne rapport, at to ud af tre voldsofre ikke selv anmelder overfaldet. Mange tror ikke, at en anmeldelse fører til noget. Og så er der også nogle, der undlader at anmelde vold på grund af trusler og frygt for repressalier. Det skal vi da tage alvorligt og gøre noget ved."

"Når vi ønsker at afsætte penge til en markant styrkelse af vores retssystem, handler det blandt andet om at give voldsofrene en bedre oplevelse i mødet med systemet. Hurtigere reaktioner over for de kriminelle. Det skal bygge videre på vores seneste tiltag, der har givet politiet bedre kompetencer til at håndtere sager om for eksempel voldtægt og vold i nære relationer.”

Bygger på offerundersøgelser og interview med politifolk

Med den seneste flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi (2021-2023) besluttede aftaleparterne (S-regeringen og Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige), at der skulle gennemføres en undersøgelse af omfanget og årsagerne til, at borgere undlader at anmelde kriminalitet.

Det er den undersøgelse, som justitsminister Mattias Tesfaye nu fremlægger, og som han henviste til, da han og statsminister Mette Frederiksen talte om øget utryghed i samfundet i forbindelse med fremlæggelsen af S-regeringens udspil til en ny bandepakke med 30 forskellige initiativer tirsdag i denne uge

Undersøgelsen er blandt andet baseret på oplysninger fra de årlige offerundersøgelser i 2019-2021, hvori befolkningens udsathed for kriminalitet opgøres ved at undersøge, hvor mange af respondenterne der angiver, at de har været udsat for forskellige former for kriminalitet.

Justitsministeriet understreger i den forbindelse, at det er befolkningens oplevelse af forskellige hændelser, der undersøges, og at disse hændelser ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet.

Undersøgelsen viser blandt andet, at det for vold er 32 procent. af ofrene, der selv har anmeldt hændelsen til politiet, mens den tilsvarende andel er 23 procent for ofre for partnervold.

For ofre, der oplever at have været udsat for psykisk vold, angiver ni procent., at de selv har anmeldt hændelsen til politiet.

For ofre, der oplever at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, angiver 16 procent, at de selv har anmeldt hændelsen til politiet, mens andelen for øvrige seksuelle krænkelser er 5 procent.

Specialiserede teams oprettet i alle politikredse

Alle politikredse har, oplyser Justitsministeriet, med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden oprettet specialiserede teams, som skal tage sig af sager om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser.

De specialiserede teams arbejder blandt andet for at optimere sagsgangene i politikredsen, således at politiets møde med forurettede i sager om f.eks. vold i nære relationer og voldtægt bygger på viden om traumereaktioner, ligesom der er fokus på beskyttelsesforanstaltninger.

Desuden er der oprettet et nyt efter- og videreuddannelsestilbud, som er målrettet politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling i sager om vold i nære relationer, stalking, voldtægt og æresrelaterede forbrydelser.

På den måde kan flere politibetjente tilegne sig aktuel viden og kompetencer om kompleksiteten i disse sager, de forurettedes traumereaktioner mv., så politiet på den måde får endnu flere specialiserede efterforskere og forebyggelsesmedarbejdere, og fagligheden løftes.

Offer- og vidnepanelet

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) nedsatte i december 2021 et offer- og vidnepanel, som er i gang med at undersøge behovet for at styrke ofres og vidners møde med retssystemet.

Offer- og vidnepanelet skal bidrage til, at ofre og vidner føler sig set, hørt og taget alvorligt

Offer- og vidnepanelet skal bidrage til, at ofre og vidner føler sig set, hørt og taget alvorligt og får en tryg og tillidsfuld oplevelse, så mødet med retssystemet bliver så vellykket som muligt, og tilliden til systemet opretholdes.

Et enigt Folketing har pr. 1. marts 2022 udvidet mulighederne for støtte og vejledning til ofre for seksuelle overgreb, så disse nu har ret til en samtale med en bistandsadvokat forud for en eventuel anmeldelse til politiet.

Bistandsadvokaten kan blandt andet oplyse om ofrets muligheder og rettigheder, herunder mulighederne for at politianmelde eller tage kontakt til relevante organisationer, f.eks. Center for Voldtægtsofre.