Tidligere psykiatri-patient: “Det er ikke godt nok!”

En 29-årig tidligere indlagt på psykiatrisk afdeling mener, at det er for dårligt, at man ikke har handlet noget før i psykiatrien
Foto: Privatfoto
Lotus Alexis Kørschen
Den 29-årige Lotus Alexis Kørschen, der er tidligere patient på psykiatrisk afdeling, synes på den ene side, at det er godt, at der mandag kom et bredt løfte på psykiatriområdet med betegnelsen “PsykiatriLøftet”. På den anden side synes hun samtidig, at der ikke bliver gjort nok.

“Det er for dårligt, at der ikke noget før er blevet gjort noget. Det er ikke godt nok. Det er klart, at det vil løfte noget, men problemstillingen er bare så stor efterhånden, og der er så stor forskel på, om man fejler en somatisk (fysisk, red.) sygdom eller en psykisk sygdom. Det er ikke fair,” siger Lotus Alexis Kørschen til Netavisen Pio.

Det er ikke fair

Lotus har flere psykiske diagnoser på sin journal. Hun lider både af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse borderlinetype, skizotypisk sindslidelse (som er en mild skizofreni-lidelse), PTSD og angst.

Derudover har hun også prøvet at være depressiv, hvilket ifølge Lotus er en generel ting, hvis man ikke er i behandling.

Når man er psykisk syg, skal man ifølge Lotus “nærmest lyve for at få en sengeplads, for det er kun de allermest selvmordstruede, der får en sengeplads”. Det skyldes, at der længe er blevet skåret i antallet af sengepladser.

I 2007 var der 3287 sengepladser i psykiatrien. I 2018 var antallet faldet til 2899 sengepladser.

Tabt i et system med bestemmende personale

Dengang Lotus var indlagt som patient, oplevede hun ofte, at personalet var meget bestemmende over for hende.

“Man har ikke ret til at tage egne valg. Nogle steder kan man godt få lov til at bestemme noget, men i mange behandlingstilbud bliver beslutningerne taget hen over hovedet på en: ‘Du skal have noget medicin. Du skal gøre det her’ osv.,” siger Lotus.

Lotus har også oplevet at blive flyttet over i et system, hvor hun bare blev afvist. Hun skulle selv følge op på sin behandling, fordi hun ikke fik noget at vide.

Man bliver ligesom lidt tabt i systemet

“Man bliver ligesom lidt tabt i systemet. Det ved jeg, at rigtig mange andre også har oplevet. Hvis man for eksempel skal gå fra børnepsykiatrien til voksenpsykiatrien, så kan man godt blive tabt derimellem,” siger Lotus.

Ventetiden er et problem

Personligt blev Lotus dog ikke tabt mellem børne- og voksenpsykiatrien. Men det er nok mere held i uheld, fortæller hun.

“Jeg flyttede meget, og hver gang man flytter, skal man jo nærmest have en ny behandler, så jeg blev flyttet over fra børne- til voksenpsykiatrien med det samme. Der var dog stadigvæk meget ventetid. Meget ventetid i psykiatrien er generelt et problem,” siger Lotus.

Meget ventetid i psykiatrien er generelt et problem

Ventetiden for voksne har fra 2009 til 2015 været stabil på mellem 25 og 43 dage i landsgennemsnit. Ventetiden i 2015 er generelt højere for voksne end for børn og unge.

I PsykiatriLøftet fremgår det blandt andet, at der skal investeres i flere sengepladser og kompetenceudvikling. Det betyder med andre ord, at personalet skal uddannes mere, og at deres kompetencer skal have lov til at fylde noget mere.

Store konsekvenser for de indlagte

Et andet problem med psykiatrien i dag er ifølge Lotus, at alle de ting, man førhen kunne lave, imens man var indlagt på psykiatrisk afdeling, er skåret væk.

“For eksempel på Glostrup Psykiatrisk Afdeling var der i gamle dage drivhus, man kunne hjælpe i, og man kunne hjælpe med at ordne haverne, og der var kreativitetsrum osv. Men alt det er jo skåret væk i dag,” siger Lotus.

Det kan have store konsekvenser for de indlagte, mener Lotus.

“Jeg vil jo ikke sige, at man decideret går og keder sig, fordi man har det jo bare dårligt. Men det kan være svært bare at gå og have det dårligt hele tiden, så man kan ikke få sine tanker væk. Så hvis man nu går og er meget selvmordstruet, og det gør man tit, når man er indlagt, for det er sgu næsten det eneste, man kan blive indlagt for, så går man egentlig og tænker på, hvordan man vil dø hele tiden, og det er ikke meget positivt,” siger Lotus.

Så går man egentlig og tænker på, hvordan man vil dø hele tiden
 

Lotus mener også, at der i dag især er problemer med dårlige overgange i socialpsykiatrien.

“Hvis vi siger, at jeg er i en aldersgruppe fra 18-30, så er der faktisk ikke nogen, der ved, hvad jeg gør, når jeg bliver 31. Der er ikke nogen opfølgning. Der er ikke nogen, der sørger for, at jeg er okay. Der er tit nogle, der bliver klemt mellem to stole, fordi mange tilbud slutter enten ved 30 eller 35 år, og de fleste tilbud for voksne starter, når man er 40 eller derover,” siger Lotus.

Historisk enighed

44 organisationer på tværs af arbejdsgivere, personale, brugere, patienter og pårørende er for første gang i historien blevet enige om otte indsatsområde for mennesker med psykisk sygdom, der vil betyde et løft af psykiatrien fremover.

Det skrev PsykiatriLøftet i en pressemeddelelse mandag.

De 44 organisationer anbefaler otte løft af psykiatriområdet i udgivelsen “PsykiatriLøftet - Danmarks løfte til mennesker ramt af psykisk sygdom og deres pårørende”.

Det sker via et bredt samarbejde mellem kommunerne og regionerne, lønmodtagerorganisationerne og bruger- og pårørendeorganisationer.

Anbefalingerne er givet videre til både social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

Mindre ventetid og mere fokus på psykiske sygdomme

Dog er Lotus Alexis Kørschen i tvivl om, hvor meget af det konkrete indhold i PsykiatriLøftet, som faktisk bliver til noget.

Hun kommer derfor med et opråb til både social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren.

Det fremstilles for meget som noget unormalt

“Der skal ikke være så meget ventetid, og det skal sidestilles med andre sygdomme som en normal ting. Som psykisk syg bliver man jo tit sat i sådan en unormal kategori, og det er ikke rigtigt. Der kommer hele tiden tal op i medierne med flere 100.000, der fejler det ene og andet. Reglerne i dag er sådan, at når man har en somatisk (fysisk, red.) sygdom, så må man maks må gå med den ubehandlet i en måned. Sådan er det sgu ikke, når man er psykisk syg. Det fremstilles for meget som noget unormalt,” siger Lotus.

I 2015 fik mennesker med behov for psykiatrisk udredning og behandling samme rettigheder som fysisk syge patienter.

De har krav på at blive udredt inden for 30 dage og krav på behandling inden for 30 dage.

Sundhedsstyrelsen påpegede dog i en rapport i juni 2018, at patienter med psykiske lidelser fortsat ikke er sidestillet med patienter med fysiske lidelser.

Læs hele “PsykiatriLøftet” her.

8 forslag til løft af psykiatrien
  1. Løft socialpsykiatrien, så borgere med behov for social støtte hurtigt modtager en fagligt specialiseret, tilstrækkelig og stimulerende indsats.

 

  1. Løft behandlingspsykiatrien, så kvaliteten styrkes, og alle, der har behov, kan (for)blive indlagt.

 

  1. Løft indsatsen for borgere med behov for en samlet misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling.

 

  1. Et løft, så alle berørt af psykisk sygdom oplever, at hjælpen er koordineret mellem sektorer.

 

  1. Løft støtten til pårørende til mennesker ramt af psykisk sygdom.

 

  1. Løft den tidlige og forebyggende indsats for alle borgere med psykisk sygdom.

 

  1. Et løft, så alle børn, der har behov, får en systematisk og effektiv tidlig indsats.

 

  1. Løft mulighederne for psykiatrisk forskning.

Kilde: PsykiatriLøftet

Tim Tørnqvist Jensen læser Journalistik på Roskilde Universitet. Tidligere student på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce