Ved det kommende kommunalvalg stiller en række partier op med en anden spidskandidat en den, der blev valgt til borgmester efter valget for fire år siden. Nogle steder er borgmesterposten skiftet i løbet af valgperioden. Andre steder bliver borgmesteren siddende frem til valget, men genopstiller ikke, så partiet derfor må stille med en ny spidskandidat, der skal forsøge at genvinde borgmesterposten for partiet.

Det er imidlertid ikke ligegyldigt, om borgmesterkæden er skiftet inden valget eller ej. For et siddende borgmesterparti, der stiller med en ny borgmesterkandidat i forhold til for fire år siden, har nemlig markant højere sandsynlighed for at genvinde borgmesterposten, hvis skiftet har fundet sted inden valget, i forhold til en situation hvor partiet forsøger at gennemføre skiftet i forbindelse med selve kommunalvalget.

Det viser en optælling på baggrund af valgperiode fra 2009 til 2013, som Netavisen Pio har foretaget.

Succesfulde overdragelser i løbet af valgperioden
Ud af de 98 borgmestre, der blev valgt i kølvandet på kommunalvalget i 2009, var der 22 borgmestre, som ikke genopstillede ved valget i 2013. Dette skyldtes enten, at borgmesterkæden var skiftet i løbet af valgperioden, hvilket var tilfældet ni steder, eller fordi deres parti stillede med en ny spidskandidat i 2013, hvilket var tilfældet 13 steder. I 14 af de 22 tilfælde lykkedes det for det siddende ’borgmesterparti’ at genvinde borgmesterposten, mens man i otte tilfælde måtte se posten gå til et andet parti.

Der er imidlertid meget stor forskel på, om borgmesterposten er skiftet undervejs i perioden, eller om partiet blot har stillet med en ny spidskandidat til selve valgdagen. Mens det i otte ud af ni tilfælde er lykkedes det siddende borgmesterparti at lave et skifte undervejs i valgperioden, og efterfølgende genvinde borgmesterposten, er det samme kun tilfældet i 6 ud af de 13 tilfælde, hvor man har forsøgt at lave skiftet i forbindelse med selve kommunalvalget.

Eneste eksempel på en mislykket ”overdragelse” i løbet af valgperioden er Fredericia, hvor Venstres Thomas Banke i løbet af valgperioden måtte overlade borgmesterposten til Kenny Bruun Olsen, der efterfølgende tabte valget til socialdemokraten Jacob Bjerregaard. Og her var der vel at mærke ikke tale om en frivillig overdragelse, men om at Banke blev tvunget til at opgive borgmesterposten efter beskyldninger om blandt andet rod med bilag.

S genvandt syv ud af syv kommuner med ny borgmester
Den tendens bliver kun endnu stærkere, når man ser isoleret på Socialdemokratiet. Faktisk genvandt Socialdemokratiet samtlige af de syv kommuner, hvor man skiftede borgmester i løbet af valgperioden. De første overdragelser fandt sted allerede i maj 2011, hvor Joy Mogensen overtog borgmesterposten i Roskilde efter Poul Lindor Nielsen. Den sidste overdragelse fandt sted mindre end et år før kommunalvalget, hvor Helle Adelborg overtog borgmesterposten i Hvidovre fra Milton Graff. Også i Næstved, Aarhus, Herlev, Horsens og Ballerup skiftede socialdemokratiske borgmesterposter hænder undervejs i valgperioden, og det lykkedes i alle tilfælde at genvinde dem ved 2013-valget.

I de seks tilfælde, hvor Socialdemokratiet som det siddende borgmesterparti har stillet med en ny spidskandidat ved kommunalvalget, men altså ikke har udskiftet borgmesteren inden valget, er det kun i to ud af seks tilfælde, at det er lykkedes Socialdemokratiet at fastholde borgmesterposten. I Aalborg og Lolland lykkedes det for Thomas Kastrup-Larsen og Holger Schou Rasmussen som nye spidskandidater at sikre Socialdemokratiet endnu en borgmesterperiode. Derimod måtte nye spidskandidater i Frederikssund, Mariagerfjord, Vordingborg og Aabenraa se borgmesterposten glide socialdemokraterne af hånde.

Borgmestereffekt kan gavne S ved kommunalvalg
Tallene tyder altså på, at der er en klar ”borgmestereffekt”, idet at der er en klart større sandsynlighed for, at et parti kan fastholde borgmesterposten, hvis den nye spidskandidat også er siddende borgmester, i forhold til at, det blot er en ny – og måske forholdsvis ukendt – spidskandidat, der går til valg.

Hvis den effekt holder ved det kommende valg, kan det gavne Socialdemokratiet. I de fem kommuner, hvor Socialdemokratiet stiller med en ny borgmesterkandidat i forhold til den, der blev valgt i 2013, har man nemlig allerede skiftet borgmester i fire af kommunerne: Kent Max Magelund i Brøndby, Peter Rahbæk Juel i Odense, Trine Græse i Gladsaxe og senest Johannes Lundsfryd Jensen i Middelfart. Kun på Ærø skal Ole Wej Petersen forsøge at genvinde borgmesterposten for Socialdemokratiet uden en platform som borgmester, idet den nuværende borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, bliver siddende frem til årsskiftet.

Hos Venstre stiller man med nye kandidater i Stevns, Thisted, Esbjerg, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Faaborg-Midtfyn, Tønder, Vordingborg og Vejle, men kun i de tre sidste tilfælde har man skiftet borgmesterkæden ud inden valget. Der er altså seks kommuner, hvor man stiller med en ny spidskandidat. I forhold til Stevns og Thisted er der endda tale om, at den siddende Venstreborgmester har forladt partiet i vrede over ikke at være blevet genvalgt som spidskandidat.