Til kamp mod uddannelsesørkener

Faldende ungdomsårgange er en bombe under mange lokale ungdomsuddannelser, mener Socialdemokratiets Jens Joel.
Foto: Colourbox
Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at det ikke mindst vil ramme hårdt udenfor de store byer, da 90 procent af skolernes økonomi afhænger af hvor mange elever de har.

Uddannelsespolitiske ørkener, uden tilbud til de unge mennesker, er uacceptabelt og vil kun trække Danmark yderligere skævt, skade lokalsamfundene, give de unge længere i skole og måske betyde, at de slet ingen ungdomsuddannelse får.

Færre unge at kæmpe om

Centraliseringen har allerede nu – ikke mindst for erhvervsuddannelserne, hvor der er færre unge – betydet, at alt for mange unge har for langt i skole.

Som et aktuelt eksempel på, hvad der gøres på erhvervsuddannelserne kan nævnes, at der til november åbner en ny pulje, der skal udbrede mulighederne for at starte på social- og sundhedsuddannelser i hele landet, og det er vigtigt, at vi hele tiden tænker over, hvordan vi kan modvirke, at de unge får for langt i skole.

I 2030 vil der være 18.000 færre unge på ungdomsuddannelserne, og det er dystre udsigter for skolerne udenfor de større byer.

Afgørende politiske forhandlinger forude

Det er et politisk ansvar at sikre, at vi har gode uddannelser i hele landet.

Efterårets forhandlinger om elevfordeling og taxametersystem på gymnasierne er afgørende for, at det kan lade sig gøre.

Uddannelse er de unges vigtigste vej til et liv med muligheder, selvbestemmelse og arbejde.

Når der bliver færre elever falder bevillingen til gymnasierne, og det bliver svært for de små gymnasier at tilbyde en bred vifte af studieretninger og opretholde kvaliteten.

I værste tilfælde risikerer de at dreje nøglen om.

Længere til nærmeste gymnasium

Udfordringerne bliver kun forstærket, hvis vi samtidig lykkes med vores ambition om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse.

Uddannelse er de unges vigtigste vej til et liv med muligheder, selvbestemmelse og arbejde. Og den vej starter med en ungdomsuddannelse. Når ét gymnasium lukker, lukker døren samtidig for mange unges muligheder.

Der bliver længere til det nærmeste gymnasium – i nogle tilfælde for langt. Når afstanden bliver for stor, er der overhængende fare for, at de unge slet ikke får en uddannelse.

Vi risikerer at tabe en gruppe af unge på gulvet, fordi flere timer med bus og tog hver dag bliver uoverskueligt. Og vi ved, at fremtiden for de unge, der aldrig får en uddannelse, ser knap så lys ud.

Det er ikke rimeligt.

Jens Joel er folketingsmedlem for Socialdemokratiet.


placeholder

Kommentarer

Kære Jens Joel
Hvor var du henne, da erhvervsskolerne mistede halvdelen af deres elever? De måtte selv finde en løsning bl.a. fusioner. Forunderligt, at du bruger centralisering som et argument, når du promoverer nedskæringer i erhvervsskolernes marketing- og vejledningsmidler. Det vil blot betyde, at udkantsskolerne får svære ved at fortælle om mulighederne, mens storbyskolerne fortsat vil have penge nok til markedsføring grundet demografien.
Ærgerligt.

Annonce