Tre dogmer for god socialdemokratisk politik

Hvis Socialdemokraterne skal dæmme op for vælgerflugten til Dansk Folkeparti, er der tre regler eller dogmer som må gennemsyre partiets politik.
Dagbladet Politiken har mellem jul og nytår sat sig for at undersøge, hvem Dansk Folkepartis medlemmer og vælgere er, og hvorfor de støtter partiet. Det er der kommet en række tankevækkende interviews ud af.

Som aktiv socialdemokrat har de fået mig til at tvivle på holdbarheden i DFs samarbejde med den øvrige borgerlige blok, men i ligeså høj grad givet anledning til selvransagelse i forhold til den socialdemokratiske kurs. For på lange stræk lyder de DF’ere som Politiken har interviewet som socialdemokrater, og de sager de kærer sig om er klassiske socialdemokratiske mærkesager.

To af DF’erne arbejder i jobs, der er massivt udfordret af løntrykkeri og forringede arbejdsvilkår. Den ene som chauffør, den anden som kuffertslæber. De oplever en daglig kamp for at kunne fastholde job og løn i konkurrence med medarbejdere fra andre lande, der går til en lavere løn og dårligere vilkår. En klassisk socialdemokratisk mærkesag.

En anden af DF’erne fortæller, at hun støtter partiet fordi ”velfærdsstaten skal være stor og stærk og favne de svageste i samfundet.” Hun lægger vægt på sundhed og uddannelse til alle og hjælp til de arbejdsløse. Klassiske socialdemokratiske mærkesager.

DF’erne lægger derudover vægt på andre klassiske socialdemokratiske mærkesager som tryghed, konsekvens overfor skattely, pligter før rettigheder og bæredygtigt forbrug. Selvfølgelig er der også udmeldinger der ikke ligger i lige forlængelse af det socialdemokratiske værdigrundlag - men det er ikke hovedparten. Selv på det ømtålelige udlændingespørgsmål er der ikke meget der skiller DF’erne fra den socialdemokratiske tilgang (om end der naturligvis er et stykke til de Radikale).

Artikelserien og den generelle vælgervandring fra Socialdemokraterne til DF peger på to konklusioner.

For det første er der stor sandsynlighed for, at DF’erne går en solid skuffelse i møde, hvis der kommer borgerligt flertal efter et valg. Bekæmpelse af løntrykkeri og forringede arbejdsvilkår er ikke noget Lars Løkke og Anders Samuelsen bekymrer sig om. Snarere tværtimod. Venstre har tidligere plæderet for tyske lønninger, hvilket vil betyde flere danskere, der ikke kan leve og forsørge deres familie på trods af, at de er i fast job. En velfærdsstat der er stor og stærk er heller ikke Løkke og Samuelsens kop te. Igen arbejder de for det stik modsatte. DF’erne må derfor nok belave sig på uindfriede forventninger, når det gælder forsvaret for danske løn- og arbejdsvilkår og en udbygning af velfærden.

For det andet så må den socialdemokratiske kurs finjusteres. I fodboldens verden siger man, at tabellen aldrig lyver. Det samme gælder meningsmålingerne entydige billede og jordskredet ved Europa-Parlamentsvalget. Så selvom vi i horisonten kan se et frontalt sammenstød mellem DF’ernes forventninger og Løkke og Samuelsens ambitioner, så skal vi ikke læne os tilbage og håbe det løser vores kvaler. For vores kvaler skyldes grundlæggende at store grupper af danskere – fx de af Politiken interviewede DF’ere – har mistet tilliden til at vi kan løse deres dagligdagsproblemer. Den tillid skal vindes tilbage. Det kræver en finjustering af den politiske kurs. Jeg foreslår følgende tre dogmer for den socialdemokratiske politik:

1) Fastholdelse af gode danske løn- og arbejdsvilkår er altid vigtigere end arbejdskraftens fri bevægelighed i EU og EU's indre marked.

2) Udbygning af velfærdssamfundet og velstand til under- og middelklassen er vigtigere end øget velstand til velpolstrede virksomheder og overklassen.

3) Ulighed og ghettoisering er en trussel mod sammenhængskræften og vores fællesskab og skal derfor bekæmpes aktivt, også selvom det betyder øget regulering i fx bolig- og skolepolitik.

Dogmerne er ikke nødvendigvis et socialdemokratisk nybrud og regeringen har da også leveret gode indsatser mod for eksempel bekæmpelse af løntrykkeri. Men tilbage står at tabellen aldrig lyver, befolkningens tillid til Socialdemokraterne er lav og at Danmark er udfordret stort på både løntrykkeri, ulighed og sammenhængskræft. Det kræver en ny socialdemokratisk kurs for selvfølgelig er det Socialdemokraternes opgave at repræsentere helt almindelige mennesker og kunne besvare de dagligdagsudfordringer de møder.

Mads Reinholdt er formand for Socialdemokraterne på Frederiksberg. 


Kommentarer fra Facebook