Tre gode grunde til tidlig tilbagetrækning

En løsning til dem med lange arbejdsliv vil både fastholde opbakning til stigende pensionsalder og give luft på arbejdsmarkedet. Seniorpensionen slår ikke til.
Det er vigtigt, at de danskere, der har de længste og hårdeste arbejdsliv, får bedre mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden kroppen siger stop.

Det er der tre gode grunde til.

1) Opbakning til en stigende pensionsalder

Det er vigtigt på lang sigt. Statens finanser er i dag dybt afhængige af, at den generelle pensionsalder hæves i takt med, at vi lever længere. Jeg kan frygte, at den folkelige opbakning til netop en stigende pensionsalder vil smuldre, hvis ikke der findes en løsning.

De færreste forestiller sig vel, at alle 70-årige slagteriarbejdere vil være fuldt funktionsdygtige efter at have arbejdet i måske 50 år.

Jeg kan frygte, at den folkelige opbakning til netop en stigende pensionsalder vil smuldre

Hvis en folkelig modstand sætter en stopper for den stigende pensionsalder, vil det udløse en større regning, end en løsning vil koste til de slidte og dem med flest år på arbejdsmarkedet. Prisen for en højere pensionsalder må være en ordning til dem, der ikke kan følge med, når pensionsalderen stiger.

2) Luft på arbejdsmarkedet her og nu

En løsning til de slidte og dem med flest år på arbejdsmarkedet er god på kort sigt, fordi en værdig afgang fra arbejdsmarkedet for især ufaglærte og faglærte danskere kan give lidt luft på et kriseramt arbejdsmarked.

Faktisk kan vi se, at der er stor ledighed netop nu i mange af de brancher, hvor flest benyttede sig af efterlønnen som 60-årige frem til og med 2013. Det indikerer, at der i disse brancher er behov for, at man kan trække sig tidligt tilbage.

Det vil således give lidt midlertidig plads til, at andre – for eksempel unge – kan få fodfæste på arbejdsmarkedet i en krisetid. Der er tale om en positiv bivirkning på kort sigt.

3) Seniorpensionen slår ikke til

De ordninger, der findes i dag, gavner reelt kun dem, der er slidt helt ned – ikke dem, hvor kroppen er træt, eller hvor panodilerne er en daglig makker på arbejdspladsen, fordi smerterne er for store. For eksempel er efterlønnen de facto afskaffet.

Dem, der ikke er slidt helt ned, men er slidte og trætte, er der ingen løsning til.

Seniorpensionen er godt nok en god ordning for dem, der er slidt helt ned. Det understreges af nye tal, som viser, at kun tre procent af alle, der har fået tilkendt seniorpension, kommer fra beskæftigelse. Resten kommer fra blandt andet sygedagpenge, fleksjob og jobafklaringsforløb. Det tal taler da for sig selv.

Dem, der ikke er slidt helt ned, men er slidte og trætte, er der ingen løsning til. Der er et hul i nettet, der ikke griber den gruppe, som hverken er syg nok til en seniorpension eller 100 procent fit for fight på arbejdsmarkedet.

Det er rimeligt, at dem med de hårdeste og længste arbejdsliv har udsigt til nogle nogenlunde raske og rørige år i deres pensionisttilværelse, som de kan bruge sammen med børnebørnene, mens kroppen stadig kan.

En god og aktiv tredje alder skal ikke være forbeholdt os bag hævesænkebordene.

 

Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Sympatisk med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Desværre ser det ikke ud til at en ny ordning får fat i de grupper, som har haft en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder: kvinder, de årgange som kom fra skolen ud til arbejdsløshed i lavkonjunkturer, de der har været ramte af gentagne sygdomme og (arbejds-)ulykker, uerkendt stress belastning, psykisk sygdom og sociale ulykker, strukturel arbejdsløshed m.m. Derfor bliver ordningen heller ikke reelt for alle de der virkelig har brug for den. Det må give Arne en smule dårlig smag i munden.

Annonce