TV-værtens omgang med fakta er det mindste problem

Analyse: Skævvredne konklusioner og ideologisk heppekor. Netavisen Pio kigger nærmere på mediestormen omkring anklagerne fra Fox News vært Trish Regan
Den amerikanske TV-vært Trish Regans farverige sammenligning med Danmark og den fejlslagne socialistiske stat Venezuela, er blevet til genstand for en særdeles ophedet politisk debat, som har slået hårdt igennem i danske medier. Også i USA, hvor de skandinaviske lande ofte er blevet fremhævet som et forbillede af venstreorienterede politikere, har tidligere præsident kandidat Bernie Sanders fremhævet indslaget.

Men både Venezuela og Danmark er faldet i den store gryde med socialisme, og det har umyndiggjort og forarmet begge landes befolkninger.

Se klippet her:

Både finansminister Kristian Jensen, Socialdemokratiets Dan Jørgensen, den danske ambassadør i Washington, den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Giffords og mange, mange andre er gået til angreb på værten, for at give et falsk billede af de faktiske forhold i Danmark.

Ikke mindst Dan Jørgensens videosvar, der blev delt af blandt andet Bernie Sanders, har fået massiv opmærksomhed. I skrivende stund er den blevet set mere end fem millioner gange.

Regans danske heppekor

Enkelte danske debattører holder fast i, at sammenligningen med Venezuela måske er skæv, men at hendes faktuelle påstande om Danmark alligevel holder.

Blandt dem, der mener at Trish Regans kritik alligevel er værd at lytte til, finder vi blandt andet rigmanden Lars Seier Christensen, Berlingske-direktør Anders Krab Johansen og BT’s chefredaktør Michael Dyrby.

”Trish Regan har ret i langt de fleste af sine påstande og at nogen kan benægte dette flat out viser noget trist ved den danske folkesjæl - vi kan ikke tåle at høre sandheder (uanset hvor indiskutable og åbenlyse) om vores elskede lille land, hvis de ikke passer ind i vores verdensbillede,” skriver Lars Seier Christensen i en kommentar på Facebook.

Anders Krab-Johansen, der tidligere var chefredaktør på Børsen, er samme sted røget i verbal infight med den nuværende chefredaktør samme sted.

”Det er dejligt, at der er nogen, der kan sætte gang i en debat herhjemme, som ellers er så forstenet i en særlig opfattelse af, hvordan Danmark er skruet sammen. Det er forfriskende, at der er nogen, der gider holde et spejl op og sige, at sådan kan det altså også se ud,” siger han i et interview med Politiken.

Og Michael Dyrby brugte anledningen til at angribe finansminister Kristian Jensen (V) for ikke at ville gå til angreb på den åbenbart store dyre, offentlige sektor.

”Høj skat, store afgifter på biler, lang studietid og ringe vilje til at arbejde. Det meste var ikke helt rigtigt, men heller ikke helt forkert - undtagen sammenligningen med Venezuela, som enhver kan se er langt ude,” skriver han i en leder i B.T.

Det er konklusionen, der er gal

Problemet med Trish Regan kommentar - og de tre herrers forsøg på at forsvare hende – er ikke, at hun bruger forkerte tal, men at hun på baggrund af de tal, kommer med nogle langt ude påstande om Danmark og danskerne.

Det er ikke hendes fakta, der er forkert. Det er hendes påstande om hvad de fakta viser, der er helt i hegnet.

Påstand 1: Alle arbejder for staten

For det er, som Lars Seier Christensen skriver i sit opslag korrekt, at topskatten er 56 procent, at momsen er 25 procent og at bilafgifterne er højere end bilens pris. Det er der næppe mange som vil argumentere imod.

Men det er Trish Regans konklusion den er gal med. For hun siger, at det høje skattetryk betyder, at ”med andre ord, alle i Danmark arbejder for staten”.

Det er selvfølgelig en spændende politisk/filosofisk diskussion til en studiekreds, om hvornår man ”arbejder for staten”, hvor lavt skattetrykket i så fald skal være, før at man ikke gør det. Det bliver hurtigt til en diskussion om hvad der er højest, et tordenskrald eller Rundetårn.

Fakta er, at det er godt 800.000 danskere, der er offentligt ansatte, det er lige knap hver tredje af de godt 2,7 millioner på det danske arbejdsmarked.

Påstand 2: Danskerne er gældsplagede og gider ikke arbejde

Det leder hende hen til konklusion nummer to, som er at danskerne – som følge af de urimelig høje skatter – ikke gider at arbejde.

”Ingen vil arbejde. Dette er et virkeligt problem, for de har massiv gæld og i 2013 var det kun 3 ud af 98 kommuner, hvor mere end halvdelen af befolkningen havde arbejde.”

Igen er det konklusionen, snarere end fakta den er galt med. For danskernes gæld er rigtignok stor, men det opvejes af at danskerne har store formuer og pensionsopsparinger.

Og den med 3 ud af 98 kommuner er jo også i princippet god nok – altså bortset fra, at det ikke giv mening at regne hverken børn eller pensionister med i arbejdsstyrken. Det gør man i hvert fald ikke hos Danmarks Statistik.

Det virkelige problem er myten om, at skattetrykket skulle få folk til at fravælge arbejde. Sandheden er, at langt de fleste danskere gerne vil arbejde.

Ser man på hvor mange danskere, der er ledige, så var der i 1. kvartal 90.000 reelle ledige, ud af en arbejdsstyrke på næsten tre millioner. Resten af gruppen op overførselsindkomst er folk der enten er i støttet beskæftigelse, på sygedagpenge eller på anden måde er forhindret i at arbejde – men formentlig vil arbejde, når de igen er i stand til det.

Undersøgelser viser også, at myten om at danskerne ikke gider arbejder, fordi det ikke kan betale sig, er usand. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2015, viste at ud af 17.700 personer uden hypotetiske gevinst ved at arbejde, var kun 300 på kontanthjælp og 300 på dagpenge. 93 procent var i arbejde.

Påstand 3: SU gør studerende langsomme

Når Regan siger, at uddannelse og at man får penge for at gå på universitetet er gratis. er det – som Lars Seier Christensen også konstaterer – korrekt.

Men det, der er helt forkert, er Regans konklusion: Hun påstår, at gratis uddannelse og SU betyder at ”Ingen bliver færdige. De bliver blot i skole længere, længere og længere”. ¨

Udover at Trish Regan behændigt glemmer at nævne at der er et loft på hvor meget SU man kan modtage, så er sandheden er, at danske studerende bliver hurtigere og hurtigere færdige og at flere danskere end amerikanere gennemfører deres studier.

Ifølge tal fra Danske Universiteter er den gennemsnitlige samlede studietid faldet siden 2007, hvor en gennemsnitsstuderende var 6,22 år om at gennemføre en bachelor- og kandidatuddannelse. For dem, som færdiggjorde kandidatuddannelsen i 2016, var den gennemsnitlige samlede studietid faldet til 5,55 år

Påstand 4: Ingen bliver belønnet

Endelig er Trish Regans påstand, at socialismen, både i den venezuelanske model og den skandinaviske model har fejlet. ”Danmark, har, ligesom Venezuela, frataget deres befolkning for deres muligheder,” siger hun. “Ingen har incitament til at gøre noget som helst, fordi de bliver alligevel ikke belønnet”.

Men også den konklusion er jo helt i hampen, særligt i dansk kontekst. Danmark giver masser af muligheder for at få et arbejde eller starte en forretning, som kan sikre folk for livet.

Sidste år var der således 80.000 danskere, der tjente mere end en million kroner om året og af dem var der knap 17.000 der tjente mere end to millioner kroner. Det er ganske mange penge – også for de fleste amerikanere.

Velfærdstaten virker

Og på trods af skattetryk, registeringsafgifter og SU er det stadig muligt at blive rigtigt rig i Danmark. Det er Lars Seier Christensen jo et levende bevis på – selvom han siden har bosat sig i Schweiz, for at slippe billigere i skat.

Og det er måske derfor at det meste af en nation, i knap en uge, kan flippe ud over, hvad en indtil i søndags, helt ukendt tv-vært med et begrænset seertal i USA, mener om Danmark.

 

David Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook