Annonce

Hvorfor bilder vi os ind, at staten kan elske os?

Velfærdsstaten kvæler vores fællesskaber og den kærlighed, der burde være mellem os mennesker, og venstrefløjen hylder og fejrer det. Det skriver medlem af Konservativ Ungdom.
Foto: Søren Svendsen
Lucas Zukunft, medlem af Konservativ Ungdom. Foto: Søren Svendsen
Venstrefløjen har haft ubeskriveligt stor succes med at brande sig selv som fællesskabets forkæmpere.

I både ”socialisme” og ”socialdemokratisme” indgår ordet ”social”, og vi ser slogans som ”sammen er vi stærkere”, ”fællesskab fungerer” og ”plads til alle”, der er med til at skabe idéen om, at venstrefløjen er dem, der for alvor vil styrke vores fællesskaber og skabe sammenhold.

I virkeligheden forholder det sig dog noget anderledes. Venstrefløjen kæmper imod traditionelle, sunde fællesskaber, vi har.

Hvad end det er vores nationale fællesskab, det kirkelige fællesskab, familien eller vores værdifællesskab, ser vi at venstrefløjen står i opposition til dem.

Med venstrefløjens woke-dagsorden ser vi sågar nu et mindretalstyranni, hvor visse personer ud fra uigennemskuelige parametre tillægges særlig værdi og det enkelte, særlige behov står over fællesskabets bedste.

Værst af alt er dog venstrefløjens besættelse af staten. Staten kan løse alle problemer.

Staten bliver set, som den bærende søjle i vores fællesskab, hvis ikke fællesskabet er staten i sig selv.

Staten kan ikke elske

Staten mangler bare én meget afgørende egenskab, som er nødvendig og uundværlig i et hvert fællesskab: evnen til at elske.

Jeg mener ikke at elske i forbindelse med romantisk kærlighed, men den kærlighed, vi føler til hinanden som medmennesker. Vores evne til at elske vores næste.

Den hverken kan eller vil staten udvise, og derfor kan den aldrig stå i stedet for vores nære fællesskaber.

Staten kan ikke elske dig, men det kan din familie. Derfor er det frygteligt at se, hvor mange opgaver, der en gang var familiens, som nu skal varetages af staten. Vuggestue, børnehave, folkeskole og videre.

Vi skal styrke og opprioritere familien

Når man får børn, er det efterhånden statens opgave at tage sig af dem frem for forældrenes.

Ældreplejen sørger for, at vi heller ikke skal tage os af vores ældre generationer. Men staten hverken kan eller vil elske børn eller bedsteforældre, og derfor skal den ikke varetage de opgaver.

Vi skal styrke og opprioritere familien. Det er det nærmeste og stærkeste fællesskab, vi overhovedet har.

Lyt ikke til Dybvad

I stedet for at lytte til Kaare Dybvad og parkere vores børn i daginstitutionerne så længe som muligt, skal der gives bedre mulighed for hjemmepasning, så børn kan få den pleje og omsorg, de har fortjent, og blive opdraget af deres forældre i stedet for af stressede pædagoger.

Familielivet har efterhånden udviklet sig til en byrde. Det står i vejen for vores evne til at arbejde og betale skat, og dermed står familielivet i vejen for, at vi kan understøtte velfærdsstaten.

Derfor bliver vi nødt til at svække velfærdsstaten

Jeg mener, det er lige omvendt. Velfærdsstaten står i vejen for vores evne til at danne, passe og pleje vores familie.

Derfor bliver vi nødt til at svække velfærdsstaten. Vi bliver nødt til at give familierne den plads, de skal have.

Med vores totale ydelsessystem har vi skabt en verden, hvor man ikke længere selv behøver at tage ansvar, men vi behøver heller ikke tage ansvar for hinanden.

Køb af aflad

Gennem skattebilletten køber vi os det aflad, der gør, at vi ikke skal tænke videre på, hvordan vores medmennesker har det, for det skal staten nok sørge for.

Du får din kontanthjælp fra staten, hvis du bliver arbejdsløs, og hvis dine nærmeste faktisk træder til og hjælper risikerer du ligefremt at blive sanktioneret økonomisk.

Velfærdsstaten viser så tydeligt, at den ikke elsker borgerne i Danmark, men i stedet gør os til klienter.

Den står i vejen for den nære, ordentlige hjælp, men leverer i stedet standardiserede løsninger, som ikke gavner nogen.

Fællesskabet er det vigtigste, vi har

I stedet for et overførselssystem, der er så indviklet at selv højtuddannede ikke kan gennemskue det, skal hjælpen forankres i lokalområderne. Så decentralt som muligt, så vi får et samfund – ikke et system – hvor vi hjælper hinanden, og samarbejder, frem for at betale vores aflad og forvente at staten klarer ærterne for os.

Når vi overlader alt til staten, overlader vi det også til trends, forargelse og individualisme.

Mistrivslen eksploderer

Jeg har svært ved at se det som et sammentræf, at mistrivslen eksploderer i takt med at traditionelle fællesskaber og værdier svækkes.

Fællesskabet er det vigtigste, vi har. Mennesket er skabt til at være socialt og omgås hinanden, og langt de fleste af os vil hinanden det bedste.

Derfor skal fællesskaber passes, plejes og gives de bedst mulige forudsætninger for at vokse sig stærke, så de kan opnå deres fulde potentiale.

Staten kvæler vores fællesskaber

Ellers går vi tabt i ensomhed, mistrivsel og et manglende formål med tilværelsen.

Når venstrefløjen bilder os ind, at staten kan elske os, viser de, at de står i modsætning til fællesskab.

Staten kvæler vores fællesskaber og den kærlighed, der burde være mellem os medmennesker, og venstrefløjen hylder og fejrer det.

Medlem af Konservativ Ungdom.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Når overklassens burgøjsere taler om wokeismen, er det næsten altid med den hensigt at bruge det som rambuk for i det skjulte at skubbe noget helt andet igennem - og altid noget, de aldrig ville kunne skabe flertal for, hvis de var mere åbne og ærlige om deres motiver.

For de ved jo godt, at skøre akademikeres rablende tankegods importeret direkte fra amerikanske rigmandsbørns parodi på en venstrefløj overhovedet ikke sælger billetter udenfor universiteternes ekkokamre. Så kampen mod det er dermed alle vindersagers lavesthængende frugt.

Men samtidig ved de også, at så længe den etablerede venstrefløj ignorerer (eller måske ligefrem støtter) disse åbenlyse tosserier, står porten pivåben for dem, hvis de kan få held med at skubbe f.eks. velfærdsstat, fagbevægelse, klimatiltag osv. ind under woke-paraplyen, for så åbner der sig jo helt nye muligheder for at fremme overklasseagendaer i ly af en helt anden kamp.

Så det er derfor, Lucas Zukunft lægger ud med den gang sniksnak om "socialisme" og "wokeisme", det skal jo få resten til at glide lidt lettere og mere ubemærket ned.

"Derfor er det frygteligt at se, hvor mange opgaver, der en gang var familiens, som nu skal varetages af staten. Vuggestue, børnehave, folkeskole og videre." - Nu tænker jeg mere vi lader velfærdsstaten stå for de ting du nævner, så både MOR og far kan gå på arbejde og få den karriere de gerne vil have, samtidig med at deres børn kan blive passet i vuggestuen, børnehaven og i skolen. Det du hentyder til tidligere var familiens opgave, var dengang mor skulle blive hjemme og passe børnene- og hjemmet, uden selv at kunne få lov til at arbejde. Der skal vi ikke tilbage til, af åbenlyse grunde. Det er heller ikke alle forældre, der er privilegerede i at have bedsteforældre, der kan passe børnebørnene, af forskellige årsager. Samtidig har vi velfærdsstaten til bl.a. at finansiere folkeskolen, så alle forældre kan give deres børn en grunduddannelse, uden at skulle punge ud og blive økonomisk ruineret. Det er ikke alle forældre, der er født med en guldske i munden til at kunne betale alt privat og stadig have en økonomi, der overlever. Bare se på USA som eksempel. Må indrømme jeg heller ikke ved om du hentyder til at familien samtidig skal lave hjemmeundervisning til deres børn, siden det åbenbart er frygteligt at staten står for skolen i stedet for familien (selvom det nu faktisk er kommunen, der gør det). Vi skal heller ikke tilbage til en tid med hjemmeundervisning, for så havner vi hvor min kommentar startede. Nemlig at en af forældrene så bliver tvunget til at blive hjemme og passe- og undervise sine børn. Skal vi virkelig tilbage til den mørke tid? Nej

Nåmen, med Lucas tanker bliver det sgu nok nødvendigt at både de helt små børn og de helt gamle mennesker, skal med de arbejdsduelige på arbejde i en eller anden form for firmapasningsordning.

Forøvrigt fik artiklen Kim Larsen sangen, De smukke unge mennesker, til at poppe op i mit indre øre.

- Et sådant indlæg er en af grundene til, at jeg ikke bliver konservativ. Jeg vil hverken være afhængig af min familie eller lade den være afhængig af mig.

I stedet vil du hellere være afhængig af staten?

Gad vide om Lucas Zukunft er overtroisk? noget kunne tyde på at han har været hos en der udføre numerologisk navneberegning med den sammensætning af bogstaver i sit efternavn. Med den holdning han giver udtryk for burde det havde været et alm. -SEN navn.
Gad vide om han selv overtager tjansen med børnepasning og husholdning når moderen til hans børn har afsluttet sin barsel og ikke at forglemme tager sig af sine gamle forældre når den tid kommer for selvfølgelig skal de bo hos ham og hans familie, hvad ellers?

Jeg er bestemt ikke overtroisk. Navnet har været i familien i mindst 200 år og har intet med numerologi at gøre. Det er dog ikke første gang, jeg har fået en sådan kommentar; den kommer typisk når folk er løbet tør for noget konkret at sige.

Du har ikke svaret på om du selv vil påtage dig rollen som "hjemmegående" husfar for at passe børn og tage dig af dine forældre, når den tid kommer, så de ikke skal være afhængig af "staten" og den "forfærdelige" hjemmepleje kommunerne kan levere, men sådan er det som regel med personer som dig og dem der deler dine holdninger til samfundet, man får aldrig et svar på hvad man vil sætte i stedet for den af jer, udskældte "velfærd" som et flertal af befolkningen bakker op om.
Med hensyn til dit navn, vil jeg tro at det er de færreste som kan udtale det rigtigt og endnu færre som kan stave det.

Jeg ville da se det som den største ære og glæde i mit liv at passe mine egne børn. Jeg ser det da også som min pligt at give mine forældre den kærlighed og omsorg tilbage, som de har givet mig i mit liv. Det burde være en selvfølge, og det er det i hvert fald for dem, der deler mine værdier. Desværre ser mange det ikke som en selvfølge, for det er lettere bare at tørre ansvaret af på staten og skatteyderne.
Og hvis du ønsker at få svar fra mig vil jeg anbefale dig tre ting: pak tilsviningerne væk, brug færre kræfter på ligegyldighederne, som f.eks. mit navn, og kom til sagen. Jeg svarer altid gerne på seriøse spørgsmål, knapt så gerne på usaglige og ufunderede tilsvininger.

Du har helt ret, dit navn er ligegyldigt, men du må kunne forklare hvordan samfundet skal finansiere at mindst en person i alle familier skal blive hjemme og passe børn og forældre/ bedsteforældre. Det parti du tilhøre vil indføre skattelettelser, fjerne arveafgiften og topskat, nedsætte selskabsskatten og diverse afgifter som registreringsafgifter og afgifter på benzin og elektricitet m.m..
Selv om man har en 37 timers arbejdsuge, er der vist tid nok til at give omsorg til sine børn og forældre, der er trods alt 131 ugentlige "fritimer" uden for arbejdstiden.
Når det gælder "tilsvining" synes jeg nok at du "nedgøre" alle offentlige ansatte i skoler, kommuner og plejehjem som du mener ikke kan give børn og ældre omsorg og pleje men nærmest i din "filosofi" opføre sig som "robotter.

Selvom man jo godt ved det i forvejen, bliver man alligevel forbløffet, når burgøjserungerne åbner munden og åbenbarer, hvor lidt de ved om noget som helst, og hvor let det har været at fylde dem med alt muligt pladder.

Burgøjserunge, ligefrem? Jeg er nu sådan set af en arbejderfamilie. Men vær De bare forbløffet over det.

Måske du fremover skulle undlade at åbne munden, så var der ingen der opdagede hvor dum du tilsyneladende er og hvor lidt indsigt du har i det samfund du er en del af, måske du omgås de forkerte mennesker, typer som Alex Vanopslagh og lignende, som kun vil skabe et samfund for dem med "rundsave" på albuerne og den bedre stillede del af samfundet, dem som har penge nok og aldrig har prøvet at mangle noget.

Tal pænt. Der er ikke megen sandhed eller virkelighed i den kommentar.

Det var bare en venlig vejledning i hvordan du undgår at "blamere" dig i det offentlige rum.

Jeg tror du skal holde dig til Anders And blade.

Du skal elske din næste er en kristen konservativ værdi. Men hvad så med naboen og alle andre i fællesskabet. Skal de så ligge på knæ for dig og bede om hjælp?

Hvorfor skulle jeg dog holde mig til Anders And-blade?

Du kunne også læse, Pelle erobreren, af Martin Andersen Nexø og derefter bøger af og om Peter Sabroe som var medlem af folketinget til sin dør i 1913 ved togulykken i Bramming.

Der skulle stå: til sin Død i 1913.

Hej Lucas. Tak for dit spark i bolledejen. Du synes ikke staten kommunen kan være udtryk for fælleskabet. Hvordan skal det så indrettes? Som enlig gammel uden familie, skal jeg så bare åbne for gashanen og ikke ligge dig til last? Et af de problemer du taler dig op imod, er ikke velfærdssamfundet, men de politikere vi vælger imellem. Jeg gætter på at du er aspirant til noget folkevalgt, offentlig ansat, med fast hyre og det hele. Held og lykke. Hvis jeg har ret i mit profeti, så held og lykke, men håber ikke den karriere vil bringe dig gods og guld. Du leder efter et markant ståsted for at profilere dig, hvis du bliver valgt til mereen formand i en brugsforening, så tillykke. Hvad med de konkret problemer, de er mangfoldige, globalt klima, nationalt klima, den stasig voksende afhængighed af indvandret arbejdskraft,og hvad med dem? osv.osv.Kom igen indtil videre er du bare en fis i tågen.

Hej Søren. Jeg er ikke aspirant til noget som helst, men glad for og tilfreds med den stilling, jeg har nu. Jeg bruger ikke indlægget til andet end at præsentere mit syn på, hvordan samfundet skal indrettes, i håbet om at andre kan være enige. Jeg har såmænd også holdninger til andet, hvilket kan ses på min produktion af debatindlæg, men jeg kan ikke skrive det hele i ét indlæg. Så at kalde på, at jeg skal sige noget om klima, arbejdskraft og lignende er en kende useriøst.

Zukunft er fremtid på tysk, men vi er ikke alle der har sådan en fordi vi nærmer os sidste salgsdag. Så derfor, Lucas, vil jeg gerne vide hvem der skal passe mig når jeg ikke kan selv længere, for jeg har slet ingen familie. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke ville have en familie, det kunne bare ikke lade sig gøre af ikke så gode grunde.

Kære Dorrit. Jeg håber da at du har venner og omgangskreds, som kan tage sig af dig og være med dig, go at du ikke er ensom. Det ville være frygteligt. Det er netop også at venner og omgangskreds skal have bedre mulighed for at tage sig af hinanden, jeg ønsker at gøre plads til. Med fagpersonale, der selvfølgelig skal hjælpe hvis man er behandlingskrævende.

Det er jo næsten rørende, så kærlig den gode Lucas er.
Men hvad er det egentlig for en instans, som Lucas mener, skal gøre det muligt at gå på arbejde, når man alene skal passe sine små børn, måske også selv skal undervise den i stedet for den skrækkelige folkeskole, selv skal betale for, at de unge får en videregående uddannelse, der dels udfolder et rigere liv og egne muligheder for alle, og dels giver samfundet og erhvervene større adgang til talentmassen. Det er jo let lige at passe sine ældre familiemedlemmer plejehjemmene, hvis man har råd til selv at købe aflad med et par stuepiger og frit vælge selvbetalt uddannelse, hvis man er velhavende, og se hvor frit man kan blive kureret for sine sygdomme, hvis man selv skal betale for sit hospitalsophold.
Og glemmer Lucas ikke lidt foreningslivet, kulturlivet, (som det trods alt kun i begrænset omfang kan opleves i folkekirken og familien) som en berigende mulighed for mere facetteret livsindhold, eller er der ikke andet tilbud i Lucas fællesskab, end kirke, tro og kongehuset, der vil næppe vil kunne opleves uden veje og broer, eller lys i lampen derhjemme.
Jeg synes, at det er positivt at stille skarpt på fornuften i samfundets indretning, og jeg ser kun frem til, gode debatter, hvor man seriøst drøfter forbedringer af alle de instrumenter i fællesskabet, der både løser praktiske problemer, medvirker til et værdigt liv for alle og fremmer et liv med mere kærlighed mellem os alle.
Jeg må nok sige, at også Lucas selv måske kan vinde ved at åbne øjnene og se, at han med sin begrænsede og noget fordomsfulde forståelse af det offentlige som en belastning for os alle, måske også kaster værdier over bord, der faktisk giver sammenhængskraft og øget velfærd gennem en velfungerende samfundskontrakt.

Helt enig med dig i din kommentar til Lucas, han glemmer at fortælle vi andre "uvidende" om hvem der skal betale hans udgifter til de daglige fornødenheder, for at han kan gå hjemme og passe sine børn og forældre.

Annonce