Når minoriteter altid har ret, hvem tager så fejl?

Hos venstrefløjen hersker den holdning, at minoriteterne altid har ret.

Tilhører man en form for minoritet, må ens oplevelser altid tages seriøst, og de udfordringer, man står over for, er et samfundsproblem, som vi alle skal tage os af.

Hvis minoriteter altid har ret, hvem tager så fejl, når to minoriteter er uenige? 

Når eksempelvis homoseksuelle oplever diskrimination, vold og trusler, er det altid rigtigt og noget, vi bør tage yderst alvorligt, men hvis diskriminationen, volden og truslerne kommer fra muslimske indvandrere, hvad så?

Når kvinder oplever diskrimination og generelt at være dårligere stillede end mænd er det altid rigtigt, og noget, vi bør tage yderst alvorligt.

Men hvad når mænd skifter køn til kvinde, og på den måde træder ind på deres områder, deltager i kvindesport og lignende?

Når muslimer oplever diskrimination på baggrund af religion og etnicitet er det samfundets ansvar, for der er tale om systematisk racisme.

Når jøder oplever det samme, er tavsheden fra venstrefløjen larmende.

Hvem har ret dér – de venstreorienterede klimaaktivister eller de venstreorienterede pride-deltagere?

Der opstår et tydeligt problem, når to minoriteter, som venstrefløjen ellers ubetinget støtter, går imod hinanden.

Samme problem kan også opstå, når venstrefløjens egne dogmatiske mærkesager ikke matcher hinanden.

I sommeren sidste år kom klimaaktivisterne i clinch med pride, da en gruppe aktivister disruptede Londons pride-march.

Hvem har ret dér – de venstreorienterede klimaaktivister eller de venstreorienterede pride-deltagere?

Paradokser

Mit budskab er ikke, at minoriteter altid tager fejl. Mit budskab er ganske enkelt bare, at de ikke altid har ret.

Venstrefløjens tilgang, hvor man altid må tage minoriteter og deres påstande seriøst ender i paradokser og interne kampe og stridigheder.

De siger jo også selv, at de blot ønsker at blive behandlet som alle andre. Det bliver de først, når vi tillader at man kan kritisere dem og være uenig med dem.

Som det er lige nu, kan man ikke det uden at blive beskyldt for at ville fratage dem deres basale menneskerettigheder eller bidrage til et samfund, hvor de ikke en gang må få lov at leve.

Jeg har set højreorienterede transseksuelle blive beskyldt for transfobi og dets lige

Tilgangen rækker da i øvrigt sjældent længere end, at når venstrefløjen ikke er enig med en given minoritetsperson, kan dennes udsagn godt affejes.

Selv har jeg fået sat spørgsmålstegn ved, hvordan jeg kan være homoseksuel og konservativ på samme tid.

Jeg har set højreorienterede transseksuelle blive beskyldt for transfobi og dets lige.

Gidseltagning

Det er grænseløst provokerende at se, hvordan minoritetspersoner holdes som gidsler af venstrefløjen i deres identitetspolitiske idékamp.

Når venstrefløjen gør det, stiller de sig ikke som minoriteternes venner eller beskyttere, men snarere som deres fjende, da det indebærer et syn på minoriteter, som antyder, at de kun har værdi så længe de kan gavne den venstreorienterede sag.

Hvis man for alvor skulle gøre noget godt for minoritetspersoner, skulle det derfor være at sætte dem fri, anerkende at de, som alle andre, ikke er en homogen gruppe, der deler værdisæt og politisk overbevisning på baggrund af personkarakteristika, og behandle dem som en hver anden.