Støt den nordiske og europæiske dimension i dansk udenrigspolitik

I en tid med grundlæggende usikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, er der grund til at glæde sig over aftalen mellem Danmark og USA om mulig stationering af tropper og materiel fra USA i Danmark. Det skriver Claes Ludvigsen i dette debatindlæg.
Foto: Sparks Adobe
Der er grund til at glæde sig over aftalen mellem Danmark og USA om mulig stationering af tropper og materiel fra USA på tre danske flyvestationer.

I en tid med grundlæggende usikkerhed, efter Ruslands anden invasion af Ukraine i februar 2022, er der, tænker jeg, ingen grund til at hæfte sig ved de småproblemer, der altid kan opstå, når udenlandske tropper stationeres i et andet land. De kan løses eller mindskes undervejs, hvis de måtte opstå.

Set fra dansk side er aftalen en naturlig opfølgning af de aftaler, der allerede er lavet mellem de andre nordiske lande og USA. Det er godt, at Norden denne gang kan stå samlet blandt vestlige frie og demokratiske nationer.  

Under den kolde krig, op til 1990, valgte Danmark, forståeligt nok, at afstå fra stationering af fremmede tropper af hensyn til den såkaldte ”nordiske balance”.

Den indregnede, at Sverige og Finland formelt var neutrale eller i nogen grad knyttet til Sovjetunionen. Og tilsigtede at bevare Norden som et lavspændingsområde.

Natos rolle

Nogle vil se aftalerne mellem USA og de nordiske lande som en styrkelse af Nato, men den bedømmelse kan diskuteres.

Det skyldes, at kun Finland, men ikke Sverige, mens dette skrives, er blevet medlem af Nato, trods stærke svenske ønsker herom. Ungarn og Tyrkiet, bremser beklageligvis, som jeg forudså i 2022, en nem optagelse.

For USA spiller det bestemt også en rolle, at aftalerne viser vilje til at forsvare ikke bare Finland, men også Estland, Letland, Litauen og Polen.

På den baggrund er det særligt godt, at USA nu forsikrer Sverige om støtte på linje med støtten til de nordiske Nato-lande

Den nødvendige europæiske dimension 

Der er også grund til at glæde sig over den fra dansk side støttede styrkelse af det europæiske samarbejde.

I et dokument på ti sider fra den 15. december 2023 har regeringspartierne, SF, Liberal Alliance,  De Konservative, De Radikale og Alternativet, formuleret en stærk vilje til at styrke EU og det europæiske samarbejde.

For det er ikke helt sikkert, at det stabile demokratiske parti i USA vinder valgene i USA til næste år

Det er ikke bare nødvendigt op til det danske EU-formandskab i 2025. Det kan også være oplæg til løsninger på nogle af de værste scenarier, man kan tænke sig på den internationale scene.

For det er ikke helt sikkert, at det stabile demokratiske parti i USA vinder valgene i USA til næste år.

Og det er ikke sikkert, at USA i samme omfang som nu kan støtte Ukraines forsvarskamp. Og så må Europa træde meget mere til. Både indenrigspolitiske udfordringer og problemer i Det sydkinesiske Hav og Taiwan kan lægge beslag på mange af USA's ressourcer.

Det er heller ikke sikkert, at det bliver let at finde overgangsordninger i forbindelse med Ukraines og Moldaviens optagelse i EU. Eller løsninger på klimakrisen.

Aktuelt er der behov for europæiske procedurer med flere flertalsafgørelser, så enkelte lande, som Ungarn, ikke kan afpresse hele den europæiske union, for eksempel i forbindelse med sanktionspolitikken overfor Rusland.

Claes Ludvigsen er pensionist og medlem af Socialdemokratiet på Bornholm. Tidlligere TV-kommentator og gymnasielærer i samfundsfag og historie. Har været redaktør på DSUs medlemsblad, pædagogisk konsulent og landsformand for Foreningen Far.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

VI kan ikke regne med megen støtte, hvis USA's næste præsident bliver Trump igen.
Manden løber fra alle aftaler, og falder os i ryggen.
Jeg vil ikke holde hænderne over hovedet og føle mig sikker, bare fordi der er indgået en aftale, og at der er kommet nogle soldater hertil, så længe USA ikke har styr på sit eget land.

Jeg forstår din skepsis overfor Trump. Men tænker også, at det ikke er sikkert, at han vinder valget i USA. Jeg tænker også, at den europapolitiske aftale fra december tager højde for, at Europa kan komme til at stå mere alene.

Annonce