Udviklingsmilliarder skal betale for ukrainske flygtninge

To milliarder kroner skal gå til flygtninge i Danmark.
Foto: Mirek Pruchnicki/Wikipedia Commons
Ung ukrainsk pige på flugt i Przemyśl, Polen, 2022
Danmark er blevet et nærområde efter Ruslands invasion af Ukraine.

Derfor har regeringen besluttet at flytte to milliarder kroner fra en række udviklingsbistandsprojekter til udgiften med at håndtere de ukrainske flygtninge

”Vi står med den hurtigst voksende flygtningekrise i Europa siden 2. verdenskrig. 10 millioner ukrainere er indtil videre drevet på flugt fra deres hjem. Det er regeringens politik, at flygtninge skal hjælpes i deres nærområder."

"Det er en hovedprioritet i den udviklingspolitiske strategi, som otte partier står bag. Nu er Danmark selv blevet et nærområde til et land i krig. Derfor har vi et særligt ansvar for at hjælpe,” siger minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S).

Regeringen har tidligere meldt ud, at den forventer at der kommer minimum 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Fredag blev det skøn opjusteret til 100.000- Knap fire millioner mennesker er allerede flygtet ud af Ukraine. De fleste af dem opholder sig lige nu i Polen.

Har lavet nøje gennemgang

Pengene flyttes bl.a. fra Afghanistan, Burkina Faso og Mali samt gældslettelse til Sudan. Men regeringen har forsøgt at gøre besparelserne så skånsomme som muligt, siger ministerne:

”Det er regeringen magtpåliggende at sikre, at omprioriteringerne sker så skånsomt som muligt. Derfor har vi lavet en nøje gennemgang af bistanden, hvor vi både har været tro mod den strategiske retning for udviklingssamarbejdet, som det fremgår af den udviklingspolitiske strategi. Men hvor vi samtidig har øje for igangværende aktiviteter, vores partnere og Danmarks internationale forpligtelser," udtaler Flemming Møller Mortensen.

Ministeriet henholder sig til, at det har været fast praksis under skiftende regeringer de seneste 30 år at anvende midler fra bistanden til at hjælpe flygtninge på dansk jord i overensstemmelse med internationale retningslinjer.

Uvenner med Røde Kors

Selvom det er fast praksis, så har beslutningen om at flytte pengene fra udviklingsbistand til flygtninge i Danmark modtaget kritik fra både regeringens støttepartier og fra en række udviklingsorganisationer.

"NEJ bare NEJ. Regeringen vil finansierer modtagelsen af ukrainske flygtninge i Danmark ved at reducere den danske udviklingsbistand med 2 mia kr. Det kan da ikke passe, at de fattigste skal betale for en ny flygtningestrøm. Det er en ommer," skrev generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, forleden på Twitter.

placeholder

 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Der er vel intet der forhindrer Anders Ladekarl i at bidrage med fx en månedsløn, er der?
.

Det er ikke på nogen måde morsom eller sjov at være sarkastisk når de mennesker på hvis bekostning du gør dig sjov på ( her tænker jeg ikke på AL)
Men på mennesker som er de mest udsatte i den Global fødekæde
Det er F….. kalm🤮

Men sådan er lille-Kurt jo.

Uden for normal pædagogisk rækkevidde.

Tak for komplimenten lille-Jan.
Så har vi jo noget til fælles.

Jeg prøver slet ikke på at være morsom, tværtimod.
Danskerne bidrager gerne men jeg er FGM træt at personer som AL der aldrig bliver tilfreds med det beløb han får til at hjælpe med ude verden.

Hvorfor findes der egentlig hjemløse i Danmark og danskere, som må gå fra hus og hjem. når deres dagpengeperiode efter 2 år udløber, når vi ud af ingenting kan få råd til både coronakrise og akut modtage 10.000 vis af flygtninge og bruge 18.000.000.000 kr. mere årligt på forsvaret?

For få uger siden oplyste Schweiz russer havde 1.449 milliarder kr. stående på konti i Schweiz. Nu viser det sig der kun er 42 milliarder kr. tilbage. Resten er væk. Tænker de er landet på konti i Dubai, hvor rige russere lige nu flygter til fra bl.a. London inkl. deres formuer. Der vil sikkert snart komme mange kostbare London boliger til salg fra verdens rigeste, nu hvor de "flytter" til Dubai. De absurde boligpriser i London vil sikkert falde markant. Desuden er Dubai atombombe sikker.

De Forenede Arabiske Emirater kan være på vej til at blive det nye Schweiz (men med sol og varme garanti), hvor al verdens lyssky milliarder opmagasineres nu hvor Schweiz har opgivet dele af deres bank hemmeligheder.

Annonce