Ulighed i uddannelse er den nye klassekamp

Uddannelse er den nye skillelinje i samfundet.
Foto: Jakob Dall
Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Københavns Universitet
Der er sket meget siden arbejderbevægelsen i 1800-tallet gik på barrikaderne og krævede bedre arbejdsvilkår.

Dengang markerede skellet mellem lønmodtager og arbejdsgiver en fundamental skillelinje i samfundet, hvor velstand og livskvalitet afhang af, hvilken økonomisk klasse du tilhørte.

Siden da har vi heldigvis set en positiv udvikling, hvor store dele af arbejderklassen gradvis har erhvervet flere rettigheder og bedre lønvilkår.

Uddannelse bestemmer din plads

I takt med forbederingerne, har der dog udviklet sig en ny skillelinje, hvor uddannelse desværre er blevet det afgørende.

Der er opstået et nyt klasseforhold, hvor din plads i samfundets hierarki defineres ud fra din uddannelse.

I toppen sidder akademikerne og andre langtuddannede med en god løn, gode arbejdsforhold og en uproportionel stor stemme i den offentlige debat og i beslutningstagende organer.

Bestemmer ikke kun din løn

Uddannelseslængde er i dag ikke kun med til at definere din løn - den spiller også en rolle for stort set alle andre livsforhold, man kan komme i tanke om.

Det kan f.eks. være bopæl, livskvalitet, hvor længe du lever og sågar din politiske holdning.

Denne ulighed mellem uddannelsesgrupper har levet uanfægtet, ud fra en ide om, at alle har lige muligheder for at tage en uddannelse uanset socialt tilhørsforhold.

Det må vi desværre indse ikke er tilfældet.

Uddannelse går i arv

Hvem der får hvilken uddannelse er ikke jævnt fordelt over samfundets forskellige grupper, men bestemmes i højere og højere grad af sociale forhold.

Uddannelse går simpelthen i arv fra generation til generation, hvilket ses ved, at den sociale mobilitet i uddannelse i dag er på niveau med, hvad den er i USA.

Uddannelse har udviklet sig til at være et nedarvet privilegie forbeholdt unge mennesker fra ressourcestærke hjem.

Realiteterne i vores uddannelsessystem bør fremkalde en erkendelse omkring ret og rimeligt og omkring, hvem det er systemet faktisk er med til at hjælpe.

Ikke bare brug for små justeringer 

Politik handler om at fordele knappe goder i samfundet og vi skal derfor stille os selv spørgsmålet – kan vi bruge pengene bedre? Det mener jeg i høj grad vi kan.

Hvis vi i fremtiden skal kunne forsvare at bruge så mange penge på uddannelse, som vi gør i dag, bliver vi nødt til at tænke uddannelse på en ny måde og reformere vores system.

Her taler jeg ikke om småjusteringer hist og jer, men om tungtvejende reformer det løfter i bunden, og som én gang for alle gør op med det interne hierarki mellem forskellige uddannelser.

Det er vigtigt, at vi har et uddannelsessystem i balance, og det har vi desværre ikke på nuværende tidspunkt.

Jakob Schrøder læser statskundskab på Københavns Universitet og er formand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum


placeholder

Kommentarer

Der er et vigtigt og afgørende element, som artiklen overser. Nemlig det netværk og den kultur kendskab, som skal til for at skaffe sig adgang til de stillinger, som giver adgang til de gode løn- og arbejdsforhold, samt indflydelse. Her er din herkomst helt afgørende og her har alle ikke lige adgang, som det er tilfældet med uddannelserne. Er du ikke en del af det netværks- og kultur adgangsgivende kreds, så kan du i dag godt glemme alt om de gode jobs og livsbetingelser - Man værner om sine egne i de kredse.

Og det er det, som er afgørende i dag. Ikke uddannelsesmuligheder.

Dertil kommer, at samfundet er blevet "akademiseret". Hvor det før var nok med en HK kontor uddannelse, kræves der i dag en akademisk uddannelse. Ikke fordi det er nødvendigt, men for at udelukke almindelige mennesker fra førnævnte netværk- og kulturkreds.

Glemte lige :-)

Præcis samme udvikling, som er set i Tyskland gennem de seneste årtier. Tyskland er i dag et elitært samfund, hvor det almindelige menneske blot er reduceret til en brik uden indflydelse - Det samme kan siges om løn- og arbejdsforhold i Tyskland, hvor lønningerne for de 25-30% på bunden af samfundet er nærmest latterlige. Det samme er ved at ske i Danmark.

Der har altid været ULIGHED når det gælder uddannelse. Uligheden er ikke en ny tilstand. Ulighed bliver aldrig
udlignet. Tværdigmod.

“Tungtvejende reformer der løfter i bunden.”

Jacob Schrøder læser statskundskab og formidler på glimrende vis det politiske kløgt som i fem årtier har villet ændre uddannelsessystemet, således at arbejdersønnen en dag endte som statsminister.

Imidlertid blev det arbejderdatteren!

Jylland er fyldt af ugifte unge og midaldrende mænd. Københavnsområdet af veluddannede kvinder. Der nu fremstår som politiske ledere for langt over halvdelen af Folketingets partier.

Uddannelsessystemet har i virkeligheden sejret ad højre til. Alt det Ritt Bjerregård og hendes des lige ønskede, er blevet en realitet. Uddannelsessystemet virker.

Det den unge Jacob Schrøder imidlertid ikke formår, er at sætte et eneste ord på hvad “tungtvejende reformer der løfter i bunden” betyder?

Efter endt formodentlig folkeskole, gymnasium og studieår på universitetet, må man forvente at den unge hr. Jacob Schrøder kan udtrykke sig blot med et par enkelte forslag, som læseren kan forholde sig til. Ellers bliver uddannelsessystemet blot forblommede ord, som undertrykker underklassen, uden at underklassen ved hvad den skal gøre oprør imod! Præcis som den politik venstrefløjen er mest kendt for! At alle skal have lige muligheder? At bagerens søn/datter kan blive bager? At landmandens søn/datter kan blive landmand? Begge dele kræver lyst, evner og uddannelse. Det sidste kræver kapital?

Venstrefløjen elsker at tale i overordnede termer. Men kommer sjældent ned på jorden. Her går de væsentligste uddannelsesmæssige faktorer fløjten. Vi snakker for meget, og gør for lidt! I hele uddannelsesforløbet. At uddanne mennesker der træffer beslutninger og tager håndgribelige handlinger? Kunne måske have været et indspark fra hr Jacob Schrøder.

Alle beslutninger om minksagen blev taget fra skriveborde i ministerier af statskundskabsfolk, jurister og måske en enkelt biolog. Tænk hvis blot en enkelt landmand, en enkelt minkavler, en enkelt nabo til minkgravene var blevet hørt? Det er i virkeligheden det vores uddannelsessystem handler om. På hvilket niveau finder vi den afgørende viden.

At en statsminister Mette Frederiksen glemte alle erhvervsniveauer i sin beslutning, bliver afgørende i en kommende uddannelsesreform.

Tænk at almindelige uddannede folk og borgere i Nr. Felding er klogere end de højtuddannede der sidder i ministerierne. I dag graves alle minkene op! De mink som borgerne vidste ville give problemer.

Ja, beslutningerne skulle træffes hurtigt fru Mette Frederiksen. Så gælder det om at spørge de “rigtige”. Hurtigt!

Her viste fru Mette Frederiksen som arbejderstatsminister sit uddannelsessnobberi.

Hellere spørge en statskundskabsuddannet end en landmand, en minkavler, en renovationsarbejder, en kok, en socialdemokratisk borgmester. Eller ganske almindelige folkeskoleuddannede borgere.

Ritt Bjerregård har sejret ad højre til. Håndværkeren, industriarbejderen, landarbejderen, stilladsarnejderen, renovationsmedarbejderen, osv., spiller ingen rolle i en moderne socialdemokratisk politisk strategi.

De er der blot. Og spiller ingen rolle. Bortset fra stemmerne ved folketingsvalgene.

Hvis hr. Jacob Schrøder havde foreslået at afskaffe hele testregimet i folkeskolen og bruge pengene på værksteder, hvor de maskuline gener kunne få deres udfoldelser, kunne vi have fået endnu et positivt indspark i en debat, der nu bare er statskundskabsord en masse, som ikke siger arbejderklassen lig drenge og mænd en pind.

Højrefløjen er ikke meget bedre.

Vi får de uddannelser som landet tilbyder. Der er ikke meget for drenge og mænd.

Den dag halvdelen af pædagoger og skolelærere bliver mænd, vil skolesystemet automatisk lave sig selv om.

Det kunne have været endnu et synspunkt som den unge hr Jacob Schrøder kunne have spillet ud med.

Tænk en mandlig lærer der sammen med eleverne i første til femte klasse der bygger en hel by. I de rigtige materialer. Enhver skole skal have en hal til alt det virkeligheden i virkeligheden tilbyder.
Håndværkere ville igen blive skolelærere som vi så det i 1960erne.

Men det forpurrede Ritt Bjerregård.

Hvornår bliver en håndværker igen statsminister i Danmark?

Det kunne hr Jacob Schrøder lige så godt have taget udgangspunkt i!

Ingen af Folketingets nuværende partiledere ville foretrække en håndværker frem for en statskundskabsuddannet!

Her starter diskussionen om ulighed i uddannelsen i Danmark i virkeligheden.

Socialdemokratiet skal hive sit eget hjerte ud af sumpen. Uddannelsessnobberiet der gør ord og læsning vigtigere end hånd, øjemål, balance, muskelkraft, hurtighed, smidighed, adræthed, udholdenhed, fysisk styrke, mandlig intuition og stoltheden over et håndværk, glæden ved et produkt, udtænkt, udarbejdet, udført af et enkelt individ eller en gruppe.

Der er lang vej tilbage. Alt laves i dag på en computer. Men børn elsker alt det verden går glip af.

Start selv i køkkenet. Byg en hule i haven. Lav din egen bil.

Grav en død fugl ned under æbletræet! Grav ti hundehvalpe ned under det samme æbletræ?

Der er altid en verden til forskel!

Ritt Bjerregård og Bertel Haarder har sejret ad kvinderne til!

Spørgsmålet er: Hvad vil egentlig en statskundskabsstuderende hr Jacob Schrøder ud over sine studiefloskler?

Eller mere præcist: Hvad vil en kvindelig statsminister, der kalder sig “børnenes statsminister”? Pigernes statsminister? Drengenes statsminister? Eller?

Pandemien har skabt it-nørdernes statsminister.

Uforskyldt! Men alle beslutninger har konsekvenser!

I dag har vi Ritt Bjerregård og Bertel Haarders uddannelsessystemer.

Lærernes uddannelsessystem som dækker helheden, satte statsminister Helle Thorning for alvor på plads for 7-8 år siden.

Dette opgør nævner hr Jacob Schrøder ej heller. Mangen en arbejderbarn mistede sine muligheder i kølvandet på dette nederlag for lærerne.

Tid er penge! Og god undervisning kræver tid for Søren som Mette. Uanset social baggrund!

Var det i virkeligheden dette hr Jacob mente med “tungtvejende reformer der løfter i bunden”.

Hvornår er der tid til mit barn?

Kære Aksel Jensen
Dit indlæg er længere end selve artiklen.
Så langt at jeg ikke læser det.
Tror andre har det på samme måde.
Hilsen Anders

Aksel Jensen er en TROLL
Han har et indlæg omkring flygningebørnene, de er lige så lang og lige så kryptisk

Troll eller ej, så er der en del gods i hans svar, som gør det en læsning værd...

Det er sådan set en ret central pointe, at vi har nedbrudt utroligt mange skævheder i uddannelsessystemet de sidste 3-4 årtier. Især til pigernes gunst.

Vi er ikke lykkedes med at løfte drengene.

Og derudover består mange af de skel, der er i uddannelsessystem og samfund i dag grundet netværk og kulturel kapital. Plus at praktiske fag og værksteds- og laboratoriefag fortjener bedre plads i skolen.

Og sidst men ikke mindst er det da et ret centralt spørgsmål, hvad det er for reformer, der tænkes på. Uden det bliver debatten bare en fordummende dem vs. os, som bygger ubehagelige skel i vores samfund.

Det store "udskillelsesprogram" starter i den seng man fødes i. Og derefter videre i folkeskolen,hvor "frasorteringen" sætter ind. Med lærenes "forskelsbehandling" af eleverne. Derfra kører løbet for dem der BLIVER til noget,og dem der aldrig kommer videre end til at kunne måbe og ligge "underdrejet" fordi de aldrig fik en chance. Det er IKKE lavtlønsgruppernes børn,der får betalte lejligheder i studerebyer som København,Århus,Ålborg og Odense. Det er de RIGES BØRN som forældre kan overække en pose penge når de går ud af folkeskolen."Har du penge så kan du få,har du ingen så kan du gå". Det var sangen man lærte i skolen. Og ordene er sande nok. Ingen kan realistisk set klare sig KUN med en SU.....Men,de riges børn KAN. ..For de har fået en god tegnebog med hjemmefra,enten af egne forældre,eller bedsteforældre. Rigdom går i arv. det samme gør FATTIGDOM.

.........og HVAD med alle de børn der e.v.t IKKE er "teknisk minded" og som IKKE kan følge med den digitale udvikling med PC og teknik i folkeskolen ? Skal de bare TABES på gulvet fordi de IKKE kan finde ud af hvad der sker bag en blå skærm ? HVAD med alle de ANDRE EVNER disse børn ellers må have ? Det kunne jo være at de med lethed havde kunne LÆRE alle fag UDMÆRKET,om blot INDLÆRING havde foregået som det foregik ENGANG..
Med regulære BØGER og KRIDTTAVLER. Den digitale udvikling HANDLINGSLAMMER ALLE der ikke og aldrig får flair for det. Børn som voksne. De kan stå som FREMMEDGJORTE individer holdt udenfor alt. Og børn i folkeskolen uden digital flair vil bare få et livslangt stempel som "DUM"....Totalt fejlagtig "stempling" blot fordi INGEN bliver spurgt om hvad der skal ske i forhold til "udvikling" eller man kan også kalde det "AFVIKLING". Da samfundet er godt i gang med det sidste.

Til evig tid SKAL der være PLADS til helt almindelige mennesker. Også til dem der aldrig har fået eller får en
uddannelse. Desværre har udviklingen sendt ufaglærte nærmest ud på et "sidespor". De sidste 4o år er det gået stærkere og stærkere og dem der ikke har kunnet følge med har kunnet "sejle" som de nu kunne. Som GLEMTE.Der er masser af dem.Og det er IKKE deres egen skyld. Mennesker er forskellige og derfor ikke programbare til den ENSRETNINGSTENDENS der har fundet sted også mindst de sidste 4o år. KATASTROFALT og med KATASTROFALE kinsekvenser. MISTRIVSEL går i ARV generation efter generation. Det gavner ingen at stille større og større KRAV. Digitaliseringen i sig selv er f.e.x et KRAV. Om føje år vil man opleve utallige "TABT PÅ GULVET" med baggrund i digitaliseringen. Lad dog mennesket være MENNESKE med de anlæg et menneske kan have. I stedet for at gøre os alle til en art "maskine/robot" der bare SKAL fungere uanset.Eller hvor man fejlagtigt tror man kan udskifte "komponenter". Det kan hverken psykologer,psykiatere,coach eller andre med "fornemme titler". Og et kursus i "MINDFULNESS" afhjælper heller ikke.

Den TILTAGENDE "rejselyst", er et konkret "TEGN" på at folk er komplet "RASTLØSE", og har brug for "flugt", fra det de i virkeligheden ikke kan klare,eller ikke kan sætte ord på. Klodens befolkning er på vej til at
overflødiggøre sig selv som væsen,og det vi alle er skabt til ...MENNESKE med behov,sanser,evner,instinkt og funktion. Når man tager muligheder og grundlag fra mennesket ,stopper man det væsentligste og alt der giver MENING i hverdagen.Hvor megen indre "udvikling" sker der i BØRN der vokser op i BETON og fattigdom ? Hvorfor er det kun ELITENs BØRN der skal have "udsigt" og "chancer" lagt foran sig på "vejen" ?
og i selve livet.

Annonce