USA: Midtvejsvalg er muligheden for at bremse Trump

Midtvejsvalg i USA kan give Demokraterne magten til at nægte republikanske mærkesager og undersøge Trumps krumspring.
Tirsdag den 6. november skal amerikanerne til valg. Midtvejsvalg hedder det, fordi det ligger midtvejs mellem to præsidentvalg.

Vi bringer her en kort introduktion til midtvejsvalget 2018:

Hvad er på spil?

Et engageret demokratisk vælgerkorps truer republikanernes totale kontrol over den føderale regering - og resultatet kan have varige konsekvenser for resten af præsident Trumps tid i Det Hvide Hus og hans arv.

Hvis Demokraterne gør det godt og vinder et eller begge kongreskammer, vil de kunne de bremse Trump og/eller Republikanernes dagsorden (de to dagsordner er ikke altid helt sammenfaldende) – og de vil kunne åbne op for at bruge kongressens institutioner til undersøgelser af Trump, hans administration og hans nærmeste medarbejdere.

Men hvis Republikanerne beholder kontrollen over begge kamre, vil de have muligheden for at lave omfattende reformer, der vil kunne påvirke USA og verden i årtier fremover.

Indtil videre har den fælles republikanske dagsorden i vid udstrækning været begrænset til skattelettelser og deregulering, men partiet har en lang liste over konservative mærkesager som kan komme på bordet – måske endda en ophævelse af den amerikanske sundhedslov Obamacare.

 

Hvem er på valg?

Samtlige 435 pladser i Repræsentanternes Hus, 35 af de 100 senatorer, 36 guvernører og delstatspolitikere i næsten samtlige 50 stater er på valg. Desuden er der valg til borgmestre, byrødder, dommer, sheriffer og hundefangere, ligesom der derudover er en masse lokale folkeafstemninger om alt fra legalisering af cannabis til afskaffelse af slaveri.

Det mest synlige bevis på hvem der vinder og taber, er formanden for Repræsentanternes Hus eller speakeren. Den post indehaves i øjeblikket af den tidligere vicepræsidentkandidat Paul Ryan, som har meddelt sin afgang for politik.

Favoritten til at tage posten er Demokraternes kandidat, den 78-årige Nancy Pelosi fra San Francisco i Californien, der også havde posten fra 2008 til 2012.  Pelosi blev for to år siden forsøgt væltet af utilfredse partifæller, men hun holdt stand, ikke mindst takket være hendes faste greb om den store californiske delegation af demokrater, der med omkring 40 medlemmer udgør knap en femtedel af gruppen.

Republikanerne har ikke nogen officiel kandidat, men det fleste regner med, at den nuværende flertalsleder Kevin McCarthy fra Californien vil tage posten, skulle Republikanerne mod forventning holde stand. Men også Steve Scalise fra Louisiana, der var en af de kongresmedlemmer som blev såret ved et skyderi sidste år, nævnes som en kandidat og det samme gør kongresmedlem Jim Jordan fra Ohio.

I Senatet har man ikke en post, der minder om Speakeren i Repræsentanternes Hus. Her er den vigtigste post flertalslederen, og den indehaves af senator Mitch McConnell fra Kentucky, der ikke er på valg og forventes at fortsætte.

Skulle Demokraterne overraske, så bliver Demokraten Chuck Schumer fra New York flertalsleder.

 

Dem skal du holde øje med

Valget er også en chance for nye kandidater til at bryde igennem på den nationale scene, ligesom det skete for en ung senatskandidat fra Illinois ved navn Barack Obama ved valget i 2004.

Dette år har især demokraternes senatskandidat i Texas, Beto O'Rourke, fået masser af omtale. Han udfordrer den siddende senator Ted Cruz, og udsigten til at kunne slå en af amerikansk politiks mest polariserende personer, har tiltrukket rekordmange donationer til konresmedlemmmet fra El Paso.

En anden, der har tiltrukket sig mange overskrifter er unge Alexandria Ocasio-Cortez fra New York, der brød igennem lydmuren, da hun tidligere på året slog en af Demokraternes partiveteraner i et primærvalg. Hun er en af flere unge kandidater med rødder i Sanders præsidentvalgkamp, som stiller op og har gode chancer for at blive valgt.

Advokat Sharice Davids er ung (yngre) og har indianske rødder og er lesbisk. Og så har en fortid som MMA-kæmper (altså det der boksning-lignende kampsport, hvor man tæver hinanden i et bur). Og så står hun med gode kort på hånden til at blive kongresmedlem for en af USA's mest konservative stater, Kansas.

Endnu en, der er værd at holde øje med, er Richard Ojeda, som stiller op til kongressen i West Virginias tredje distrikt. Ojeda er militærveteran, tidligere gumnasielærer og stod i spidsen for en kampagne for at hæve lærerlønnen i delstaten. Og selvom han er Demokrat, så støttede han Trump ved valget i '16, hvilket han har sagt at han fortryder.

Endelig er der den unge komet, 39-årige Andrew Gillum, der er Demokraternes kandidat til guvernørposten i Florida. Gillum blev første gang valgt til byrådet i delstatshovedstaden Tallahassee som 23-årig, mens han stadig gik på universitetet. I 2014 blev han valgt til borgmester. Han tilhører partiets venstrefløj og nå, ja. Så er han den første sorte som nogensinde er blevet opstillet til en guvernørpost i staten.


Hvad er temperaturen på Trump-modstanden?

Demokraterne har i det store hele forsøgt at gøre midtvejsvalget til en folkeafstemning om præsidenten. Mange Demokratiske kandidater har gjort deres modstand mod Trumps person og hans politik til

Det store problem for Demokraterne er at Trumps approval rating generelt er i bedring. Især Trumps opbakning blandt hans egne vælgere er tilbage på tårnhøj og nærmer sig 90 procent.

Et andet parameter som man kan måle på, er vælgerentusiasme. Altså hvor motiverede er vælgerne for at komme ned og stemme, eller vil de blive hjemme på sofaen. Her har Demokraterne lange været i front, men som valget nærmer sig er Republikanernes tal blevet forbedret, så de to partier står næsten lige.

Bare for at illustrere forskellen: I juli var der en 10-procentpoints forskel mellem antallet af demokrater og republikanere, der sagde, at valget i november var "meget vigtigt". Den forskel faldt i oktober til 2 procentpoint, hvilket statistisk set er uafgjort.

Det er særligt interessant at se på hvordan ”Anti-Trump”-retorikken spiller i forhold til præsidentvalget i 2020, særligt i nogle af de stater i Midtvesten som Trump lidt overraskende vandt ved valget i ’16 (Pennsylvania, Ohio, Michigan og Wisconsin).


Hvem får retten til at vælge sine vælgere?

Der er guvernørvalg i 36 stater. Guvernørerne er præsidenter for de enkelte delstater, men hvor meget magt de har, afhænger af staten. Der er desuden valg til 87 af 99 delstatsparlamenter.

Staterne har udpræget selvstyre og står selv for hovedparten af skole, sundhed og infrastruktur. Derfor betyder valgene lokalt meget for de mennesker der bor der, men de har også store konsekvenser for politikken i Washington.

De her valg er ret afgørende, for i 2020 er der folketælling i USA, og i den forbindelse flytter man rundt på grænserne for kongresdistrikter, alt efter hvilke stater og områder, der har fået flere eller færre indbyggere. Det er så at sige politikerne, der skal vælge deres vælgere.

Denne proces – kaldet redistricting – er helt afgørende for hvor mange pladser partierne kan vinde ved valget i 2022. Og der er det helt afgørende hvilket parti der sidder ved bordenden, når stregerne på kortene skal slås.

 

Hvem vinder?

Demokraterne er lige nu favoritter til at vinde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne omvendt står til at bevare flertallet i Senatet.

Ifølge hjemmesiden fivethirtyeight.com, der samler alle målinger, står Demokraterne til at vinde omkring 37 pladser i Repræsentanternes Hus, hvilket vil give dem et komfortalt flertal på 232 mod 203.

Omvendt står Republikanerne til at vinde to yderligere pladser i senatet. Det skyldes blandt andet, at det hovedsageligt er demokratiske pladser der er på valg. Af de 35 pladser som der skal stemmes om, er 25 af dem demokrater (eller uafhængige, der stemmer sammen med demokraterne) og kun otte er republikanere. Det er historisk set, det mest ufavorable landkort, som Demokraterne nogensinde har været oppe imod.

Guvernørposterne ser ud til blive delt sådan 50/50, men med den lille ’aber dabei’, at Demokraterne generelt står til at vinde de store stater, blandt andet Californien, New York og Florida, mens republikanerne generelt klarer sig godt i de lidt mindre stater (og Texas).

Valget er som sagt den 6. november og Netavisen Pio vil i den kommende tid følge det nærmere.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce