Annonce

Venstre-bagland i oprør mod Støjberg om Mint

Flere medlemmer af Venstres hovedbestyrelse kræver, at Inger Støjberg (V) følger partiets egen officielle linje og giver dispensation i sager om afviste børn
Op til Venstres landsmøde, der finder sted i morgen i Herning, kræver flere medlemmer af hovedbestyrelsen, at udlændingeminister Inger Støjberg følger partiets officielle udlændingepolitik og giver dispensation i ’åbenlyst urimelige sager’, hvor børn som thailandske Mint udvises fra Danmark.

Inger Støjberg afviser dog at følge Venstres politik: ”Jeg er blevet klogere,” siger hun blandt andet til DR Nyhederne.

Medlem af hovedbestyrelsen og formand for Venstre i Hørsholm, Jørgen Eirfeldt. Er en af de utilfredse:

”Vi har altid sagt, at mennesket kommer før systemet. Jeg forstår det kun drejer sig om 10-12 stykker om året – nogen siger endnu færre – så kan jeg ikke se nogen grund til at man ikke kunne klare det med at give minister mulighed for at dispensere. Det ville være en sober måde at gøre det på,” siger Eirfeldt til Netavisen Pio.

På talerstolen under landsmødet

Medlem af hovedbestyrelsen Per Svendsen, formand for Venstre i Horsens, overvejer at rejse sagen fra talerstolen under V-landsmødet:

Vi kommer til at gøre noget ved disse åbenlyse vanvittigheder

”Vi kommer til at gøre noget ved disse åbenlyse vanvittigheder. Det skader aldrig at følge den sunde fornuft. Det er tilmed partiets officielle politik, at ministeren skal kunne dispensere i disse sager. Det er klart, at det gør ondt at se, når mennesker kommer i klemme – særligt når det handler om børn. Vi skal ikke åbne op, så det bliver en ladeport, men følge sund fornuft o g dispensere i de her meget få sager,” siger Svendsen til Netavisen Pio.

Karin Andersen, formanden for Venstres bestyrelse i Helsingør, siger til Radioavisen, at der er ”tale om åbenlyst uretfærdige sager. Der er ikke mange af dem. Så de kunne godt behandles med dispensationer.”

Mens kommuneforeningsformand for Venstre på Bornholm, Niels Bjarne Plum, mener ”det må være i alles interesse, at de helt urimelige sager, at dem omgør man”:

"Vi skal altså passe lidt på. Vi er altså mennesker. Vi skal ikke være robotter, der er styret af fuldstændig låste og faste regler," siger Plum til Netavisen Pio.

Plum overvejer at rejse sagen under søndagens afsluttende hovedbestyrelsesmøde, hvis der ikke forinden er fundet en tilfredsstillende løsning på sagen.

Vi skal ikke være robotter, der er styret af fuldstændig låste og faste regler

Støjberg vendt på en tallerken

Venstre foreslog i udlændingeudspillet "Danmark - for dem der kan og vil" fra august 2014, at ministeren skulle kunne anmode et særligt udvalg i Folketinget om at dispensere i sager, hvor loven har "utilsigtede konsekvenser". Hvis et flertal på to tredjedele af folketingsudvalget godkendte dispensationen, ville barnet få lov til at blive i Danmark.

I mellemtiden er der gået fire år, Venstre har fået regeringsmagten og Støjberg er blevet udlændinge- og integrationsminister. Nu synes hun ikke længere, at det er en god idé at give mulighed for dispensationer.

Hun har nemlig fået "et noget dybere kendskab til området":

”Jeg tror simpelthen ikke, man kan beskylde mig for at skifte holdning på ret mange områder, når det gælder udlændingepolitikken. Men jeg vil vedgå, at lige præcis spørgsmålet om en dispensationsmulighed, der har jeg skiftet holdning. Og det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme muligheder,” siger hun til DR Nyheder.

Tilbage i 2014 lød der helt andre toner fra samme Inger Støjberg:

”For mig handler det om at få bragt noget fornuft og fleksibilitet ind der, hvor vi trænger til det,” sagde hun således i et indslag i TV-avisen i august 2014, hvor hun som politisk ordfører forsvarede partiets nye forslag om en særlig dispensationsregel for børn, der helt utilsigtet stod til at blive udvist fra Danmark.

Støjberg blev spurgt om folkestemningen ikke risikerede at påvirke politikerne. Støjberg-svaret lød, at det var hun faktisk ikke bekymret for - blandt andet fordi dispensationerne kun skulle gives i "ganske, ganske særlige tilfælde".

DF ønsker dispensations-mulighed

Loven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men aktuelt rammer loven også i nogle tilfælde børn, som det ikke har været hensigten at ramme.

Senest har en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint fået afslag på ophold i Danmark og er blevet udvist med den begrundelse, at hun ikke er ”integrerbar”.

Mint boede indtil hun blev udvist i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og thailandske lillebror. Hun var faldet godt til. Havde på rekordtid lært sig dansk, gik i folkeskole og havde mange skolekammerater.

På baggrund af de aktuelle sager med børn, som utilsigtet har fået afslag på ophold i Danmark, ønsker regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, en mulighed for at give dispensationer.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) håber derfor, at Venstre vil stå fast på partiets tidligere forslag.

”I ganske få sager skal der være mulighed for at dispensere, hvis man politisk og moralsk vurderer, at det er fornuftigt,” siger Martin Henriksen til DR Nyheder.

Fakta: Venstres udlændingeudspil

 

Her er Venstres udlændingeudspil fra august 2014, ”Danmark – for dem der kan og vil”. Det blev præsenteret under overskriften 'Ny dispensationsmulighed':

"Udlændingeområdet er præget af enkeltsager, og til tider viser det sig, at lovgivningen får konsekvenser, som Folketinget på ingen måde tilsigtede. Derfor ønsker Venstre at indføre en særlig dispensationsregel, så disse helt særlige sager i fremtiden undtagelsesvist kan løses uden behov for egentlig lovgivning.

Ministeren skal fremover have mulighed for at anmode Folketinget om at dispensere fra loven i sager, hvor lovgivningen har utilsigtede konsekvenser. Dispensationsbeføjelsen vil reelt betyde, at praksisændringer i helt særlige sager i fremtiden bliver godkendt af et folketingsudvalg.

Derudover vil ordningen betyde, at Folketinget generelt får en større indsigt i administrationen af lovgivningen og får mulighed for at se alle akter i en sag, før den afgøres. Hvis udvalget skal godkende praksisændringen, kræver det kvalificeret flertal på to tredjedele."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet