Annonce

Mint får en ny chance

Regeringen, DF og S har aftalt at afskaffe integrationsvurderinger – derfor vil S give de børn, der har fået afslag på grund af integrationsvurderinger, en ny chance
70 udviste børn – heriblandt thailandske Mint – får en ny chance, hvis Mette Frederiksen (S) bliver statsminister.

Det lover Socialdemokratiet nu.

der er nogle børn, der er kommet i klemme mellem den gamle lovgivning og den nye

”Den aftale, vi har lavet med regeringen, er god nok fremadrettet, men der er nogle børn, der er kommet i klemme mellem den gamle lovgivning og den nye,” siger Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye til BT.

Han understreger, at hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, så får alle dem, der er kommet i klemme mellem den gamle lov fra 2016 og den nye lov, tre måneder, hvor de på ny kan søge om familiesammenføring.

Tidligere på året indgik VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en politisk aftale om at afskaffe de omdiskuterede integrationsvurderinger. Lovændringen vil blive fremsat i Folketinget efter sommerferien.

Siden loven om integrationsvurderinger blev indført i  2016 til februar i år er 143 børn blevet integrationsvurderet. Hele 70 af dem er ikke fundet integrationsegnede og har derfor fået afslag på ophold. Blandt andet Mint.

Ødelæggende for familier

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har flere gange understreget, at de nye regler kun gælder fremadrettet. Så derfor hjælper den nye, kommende lov ikke Mint og de øvrige allerede udviste børn.

Men det er Socialdemokratiet altså uenig i.

Tesfaye mener, at loven fra 2016 var noget lovsjuskeri, og derfor må politikerne tage ansvaret og rydde op efter sjuskeriet - inklusive at give de ramte børn en ny chance.

Opdateret 30.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet