Vi skal blive til nogen – ikke kun til noget!

Sprogtests af børn i vuggestuealderen. Tidligere overgang fra vuggestue til børnehave. Fokus på bogstaver og tal i børnehaven. Nej til skoleudsættelser.
Foto: Colourbox
Præstationsræset starter i vuggestuen og fortsætter med nationale tests, trivselsmålinger, bogstavsprøver og eksaminer i accelererende fart gennem hele folkeskolen.

Forleden morgen sad jeg ved morgenbordet og læste min avis og her var jeg ved at få morgenmaden galt i halsen, da jeg faldt over en artikel, som vores undervisningsminister Merete Riisager (LA) havde skrevet:

”Fjerner vi karakterer og fokus på præstationer, vil de unge for alvor gå ned med flaget”, lød overskriften.

 

Det vi vander – er det som vokser…

Artiklens hovedbudskab er, at børn og unge har brug for strukturer og rammer og at vi ikke skal overbeskytte vores børn. Det kan jeg som pædagog og far sagtens give ministeren ret i. Men mit problem er de strukturer og rammer undervisningsministeren gerne vil give vores børn: Tests, karakterer og præstationsfokus.

Som pædagog har jeg arbejdet med et hav af børn. Og min oplevelse er ikke, at det virker sådan, som ministeren beskriver.

Mange forældre roser eksempelvis tit deres barns tegning og siger: ”Hvor er det en flot tegning…” I den bedste mening naturligvis. Og når det sker oplever barnet, at det bliver vurderet og at det er barnets tegneevner, der er interessante - og det giver næring til barnets selvtillid.

Det kan være verdensomvæltende når præstationen bliver vurderet negativt

Men hvis barnet næsten udelukkende oplever at blive vurderet positivt, når det har præsteret noget, gør det meget mere ondt og kan være verdensomvæltende når præstationen bliver vurderet negativt.

Oplever barnet derimod, at forældrene siger: ”Jeg kan se du kan lide at tegne. Vil du fortælle mig om det?” føler barnet, at det selv er interessant og de føler sig anerkendt af forældrene - og det giver næring til barnets selvværd.

Disse mekanismer er hele tiden på spil - også i daginstitutioner og skoler. Det du vander og giver næring, er det du får til at vokse.

Tilsvarende betyder det også, at der bliver det mindre vand i vandkanden, der kan give næring til selvværdet

Så jo mere vi tester, måler og vurderer børnene, jo mere vander vi naturligvis selvtilliden, det at kunne noget og det bliver præstationen, der er vigtig.

Tilsvarende betyder det også, at der bliver det mindre vand i vandkanden, der kan give næring til selvværdet og det at blive til nogen.

Det er et samfundsansvar at dyrke børns selvværd

Merete Riisagers indlæg er ét langt forsvar for tests og karakterer. Hvor hun skyder skylden for tidens børn og unges flossede selvværd over på dem, som hun kalder ’overbeskyttende forældre’.

Det er for let blot, at privatisere problemet

Men det er for let blot, at privatisere problemet - som minister må hun selv tage ansvaret på sig!

Der er fra samfundets side et pres på selv de mindste børn, der skal præstere hurtigere og bedre på kortere tid. Det skyldes at politikerne har valgt at give næring til præstationsræset – det er på tide, at vi igen begynder at dyrke børns selvværd.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Pædagog og hovedbestyrelsesmedlem i BUPL


Kommentarer fra Facebook