Der hersker tilsyneladende en direkte fjendtlighed mod Fogh-regeringen og deltagelsen i Irak-krigen blandt toneangivende medarbejdere i Danmarks Radio. Hvad med at privatisere dem i stedet for.

De borgerlige har et særdeles skizofrent forhold til ytrings- og pressefriheden: I festtalerne forsvarer de bastant frihedsrettighederne, men når pressen går dem imod og bringer artikler eller indslag, som de ikke kan lide, anvendes der rå magt til at få medierne til at makke ret. Dette har fra første dag formålet med den kultur- og værdikamp, som Anders Fogh Rasmussen lancerede i 2003.

Disse angreb er særligt været rettet mod Danmarks Radio, hvor statens ejerskab muliggør direkte indblanding fra politisk side. Dette kunne man se i sidste uge, hvor det politiske udpegede bestyrelsesmedlem i DR, Katrine Winkel Holm, skældte både tv-værten Martin Krasnik og nyhedschefen Ulrik Haagerup ud over telefonen, efter at Krasnik havde gennemført et skarpt, kritisk interview med Lars Hedegaard, som er formand for Trykkefrihedsselskabet. Katrine Winkel Holm er næstformand i samme organisation.

Netavisen Pio har samlet de mest absurde og vanvittige angreb på pressefriheden de sidste ti år.

Jens Rohde sendte en sms, hvor han knyttede medieforligsforhandlingerne sammen med, om vi konkret ændrede et indslag til næste tv-avis.

1. Trussel om privatisering

DR’s dækning af Irak-krigen vakte så stort et mishag hos den borgerlige regering, at det medførte implicitte trusler om at privatisere DR. I en mail til bestyrelsesformand Jørgen Kleener brokkede den daværende kulturminister Brian Mikkelsen sig over reporteren Ole Sippel og nyhedschef Lisbeth Knudsen. Derefter skrev han: ”Er det ikke en fejl, at regeringen har besluttet at privatisere TV2? Stationen er trods alt venligtsindet. Ikke mindst når det gælder dækningen af krigen i Irak. Hvorimod der tilsyneladende hersker direkte fjendtlighed mod Fogh-regeringen og deltagelsen i Irak-krigen blandt toneangivende medarbejdere i Danmarks Radio. Hvad med at privatisere dem i stedet for”.

2. Lav indslaget om eller bevillingerne bliver beskåret

Ifølge tidligere nyhedsdirektør i DR, Lisbeth Knudsen, truede Jens Rohde DR på økonomien, hvis et konkret indslag ikke blev ændret: ”Jens Rohde sendte en sms, hvor han knyttede medieforligsforhandlingerne sammen med, om vi konkret ændrede et indslag til næste tv-avis (..) Han truede med, at det ville kunne koste DR noget i medieforligsforhandlingerne, og man skal huske på, at han var medieordfører på dette tidspunkt”.

Søren Espersen erklærede ’Hvis vi ikke i DR's radio og tv kan høre og se, at der kom en ny regering her i landet i 2001, så er der noget helt galt´.

3. Venstre kræver kritisk journalist fyret

Da hemmelige oplysninger om indsættelse af jægersoldater i Irak i 2007 blev lækket til pressen, vakte det stor opstandelse. Lækagen er et brud på loven og daværende forsvarschef Jesper Helsø betegnede det som potentielt livsfarlig for de danske soldater. TV2-journalist Kaare R. Schou påstod, at kilden kom fra Forsvarsministeriet og at en undersøgelse af lækagen ”kunne have kostet en minister livet”. På grund af denne kritiske påstand mente Peter Christensen (V), at journalisten skulle fyres: ”Jeg synes, at måden, som Kaare R Schou har valgt at agere på i den her sag, er enormt grænseoverskridende. (..) Jjeg forstår slet ikke, hvis TV 2 kan have sådan en mand ansat”.

4. Den politiske bestyrelse

Da Foghs regering tiltrådte ændrede de medieloven således, at et flertal af bestyrelsen var politisk udpegede. Denne magt er sidenhen blevet brugt flittigt. Tidligere generaldirektør, Christian Nissen har tidligere udtalt, at ” Søren Espersen sagde engang direkte, at han sad ikke for DR's skyld men for Dansk Folkepartis skyld. Det var jo særlig problematisk, fordi han samtidig var sit partis ledende strateg inden for kommunikation”. Den politiske indblanding illustreres af et referat fra et bestyrelsesmøde, hvor Søren Espersen erklærede: ”Hvis vi ikke i DR's radio og tv kan høre og se, at der kom en ny regering her i landet i 2001, så er der noget helt galt”, hvorefter han konstaterede, at den der betaler orkestret, også bestemmer musikken.

DRs oplæg til islamugen var et skønmaleri, og i de udsendelser, jeg er stødt på, har der ikke været noget om stening af kvinder og hængning af homoseksuelle.

5. DR skal styres anderledes, så terrortruslen dækkes bedre

Når et indslag om terrorisme ikke kun omhandler islamisme, skal DR’s styring og opbygning laves om. I et indlæg i Berlingske i 2002 var Mogens Camre således stærkt utilfreds med, at forfatteren Carsten Jensen havde fået taletid i DR1-programmet Horisonten, da han mente, at fattigdom og ikke terrorisme var det virkelige problem i den muslimske verden. Denne konklusion var i Camres øjne udtryk for ”rødternet godtkøbssnak og ukvalificeret placering af skylden for udviklingslandenes fattigdom på Vesten”, hvorfor han krævede ”en anden opbygning og styring af Danmarks Radio”.

6. Dækning af Eid skal vise skyggesiderne af Islams voldsideologi

Da radioens P3 valgte at markere den muslimske fest eid, sammenlignede Ole Hyltoft, politisk udpeget næstformand for DR, det med nazismen i 30’erne: ”Jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange uvidende og naive danskere, der i 1930’erne hyldede Hitlerjugend for al den sunde idræt, gode mad og den friske musik, de unge tyskere nu kunne hengive sig til”. Selvom bestyrelsen ikke skal blande sig i de enkelte programmer valgte Ole Hyltoft at tage sagen op med DR’s formand, Michael Christiansen og krævede ” at hvis man holder den, så skal man også vise de grumme sider (..) DRs oplæg til islamugen var et skønmaleri, og i de udsendelser, jeg er stødt på, har der ikke været noget om stening af kvinder og hængning af homoseksuelle (..) Det her er en sløring af de grumme sider ved en totalitær voldsideologi”.

7. Foghs krig mod DR’s krigsdækning

Dokumentarfilmen ’Den Hemmelige Krig’ om ulovlige fangeudleveringer fik Anders Fogh Rasmussen til at beskylde DR for at have et ’meget, meget stort troværdighedsproblem', blot fordi han var uenig i dækningen af Irak-krigen. Dækningen blev betegnet som 'fuldstændig fordrejet' og han krævede, at ”Danmarks Radio måske kritisk burde undersøge sig selv”. Både medieforskere og som internationale presseorganisationer mente, at Foghs angreb kan føre til selvcensur blandt journalisterne og dermed en indskrænkelse af ytringsfriheden – præcis det emne, der var omdrejningspunktet for Karikaturkrisen.

Claus Hjort Frederiksen sagde, at der måtte ske noget med P1, nærmere bestemt med den politiske slagside i en række faste programmer, hvor der trængte til en udskiftning af medarbejderne.

8. Dramaseriernes helteroller er et problem

DR’s bestyrelsesmedlemmer Katrine Winkel Holm og Ole Hyltoft har heftigt kritiseret den kulturradikale tone i DR’s populære dramaserie Borgen: ”Birgitte Nyborg er jo heltinden, for hun viser sin godhed ved at bygge et nyt radikalt venstre-parti, som ønsker flere indvandrere og kriminelle ind i Danmark”, har Ole Hyltoft udtalt. Ifølge egne udtalelser har han tidligere fået ændret indholdet i DR-programmet Orientering: ”For seks år siden var det helrødt, men nu er det mere orienterende”. Det er uvist om den nye kritik indebærer, at han også vil blande sig i indholdet af dramaserier, således at heltene fremover bliver bankdirektører, islamkritikere eller skatteunddragere.

9. Claus Hjorts korte armslængde

Venstres chefstrateg har haft en fri tolkning af armslængdeprincippet. Således har han forsøgt at presse ændringer igennem i såvel DR’s programindhold og medarbejderstab. Ifølge Christian Nissens selvbiografi sagde Claus Hjort Frederiksen, at ”der måtte ske noget med P1, nærmere bestemt med den politiske slagside i en række faste programmer, hvor der trængte til en udskiftning af medarbejderne”.

10. Pinds klokkeklare krav

Søren Pinds kærlighed til klokkespil er åbenbart meget stort. I sin tidligere rolle som teknik- og miljøborgmester kontaktede Pind DR’s ledelse og meddelte, at han ville skaffe flertal mod en kommunal bevilling til DR's nye koncerthus, hvis stationen fastholdt beslutningen om af fjerne rådhusklokkerne fra radioen.