17.918 kroner om måneden. Så meget (eller lidt) kan man maksimalt få udbetalt i dagpenge, hvis man mister sit arbejde. Det betyder, at hvis eksempelvis en smed mister sit arbejde, ryger en tredjedel af indtægten også. Og endnu værre ser det ud for eksempelvis folkeskolelærere, bogholdere og speditører.

Derfor advarer a-kassernes brancheorganisation AK Samvirke nu imod at sætte dagpengesatsen længere ned. At sænke den såkaldte dækningsgrad – altså hvor stor en del af sin tidligere løn, man kan få udbetalt i dagpenge – er ellers blevet nævnt som et politisk redskab i forbindelse med arbejdet med en ny dagpengereform. Den tidligere regering bestemte, at et nyt dagpengesystem skulle sikre, at færre faldt ud, men at det samtidig ikke måtte koste flere penge.

Men det vil være en rigtig dårlig idé at sænke dækningsgraden yderligere, fordi det så for en lang række medarbejdergrupper ikke længere er attraktivt at være i a-kassen. ” Herved risikerer man, at langt færre vil forsikre sig. Resultatet af det er, at der skal findes endnu flere penge. Derfor er man nødt til at tilføre flere midler, hvis man vil have et attraktivt dagpengesystem”, sagde AK Samvirkes formand Torben Poulsen til AK Samvirkes repræsentantskab.

Lige nu er 70 % af de danske lønmodtagere medlemmer af en a-kasse. Men hvis dagpengesatsen bliver så lav, at folk alligevel skal gå fra hus og hjem, hvis de ryger på dagpenge, så frygter Torben Poulsen, at det tal vil falde. ”Det er fuldstændig afgørende, at et nyt dagpengesystem er attraktivt for alle – uanset om du er akademiker, pædagog eller ufaglært. Lige nu er 7 ud af 10 arbejdsløshedsforsikret i en a-kasse. Ambitionen må være, at den andel om nogle år er 8 ud af 10 og ikke 6 ud af 10.”

Måske skulle politikerne og dagpengekommissionen lytte til, hvad AK Samvirke siger. Konsekvensen af, at færre forsikrer sig mod ledighed er nemlig til at få øje på. For hvis ikke folk føler sig sikre på, at kunne få tingene til at løbe rundt, sparer de rigtig mange af deres penge op. Selvom det selvfølgelig er godt at have lidt på kistebunden, er det rigtig skidt for samfundsøkonomien, hvis borgerne holder for meget på pengene.

Vi har som samfund en stor interesse i, at folk i højere grad bruger deres penge på at få bygget en garage eller køber nye møbler, fordi det er med til at holde økonomien i gang. Vi har til gengæld ikke nogen interesse i, at folk lader penge ligge og samle støv, fordi de er bange for, om de kan betale deres regninger i fremtiden. Og det kan meget vel blive konsekvensen, hvis ikke politikerne lytter til a-kassernes formaning.