Annonce

Alternativister trækker sig, Saudi-spioner i Danmark og formandsopgør i Grønland

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Velkommen til dagens nyhedsoverblik fra Netavisen Pio.

Her skal du høre om et nyt værdighedsmål, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil indføre i forhold til ind de arbejdsløse.

Vi skal et smut nord på til Grønland, hvor det trækker det op til et formandsopgør hos Socialdemokratiets søsterparti.

Men vi starter hos Alternativet, hvor weekendens valg af ny politisk leder har skabt efterdønninger i partiet.
 

Nordqvist trækker sig som politisk ordfører

Oven på lørdagens valg af Josephine Fock som ny politisk leder, har Rasmus Nordqvist valgt at trække sig som partiets politiske ordfører.

“Jeg har i går meddelt resten af folketingsgruppen, at jeg ikke ønsker at forsætte som politisk ordfører. Jeg vil i stedet koncentrere mig om mine ordførerskaber, som herunder klima, Europa og finanspolitik,” skriver Nordqvist blandt andet på sin Facebook-profil.

placeholder

 

Han oplyser til DR, at han bliver i partiets folketingsgruppe og regner med at genopstille ved næste folketingsvalg.

Mandag har talspersonen for partiets hovedbestyrelse, Leila Stockmarr, også meldt ud, at hun trækker sig helt fra hovedbestyrelsen.

Her kan du læse mere.

 

Hummelgaard vil have værdighedsmål for arbejdsløse

Når arbejdsløse skal tilbage på arbejdsmarkedet, skal der være et større fokus på værdighed under forløbet.

Det mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der udstikker et såkaldt værdighedsmål i forbindelse med arbejdet på jobcentrene. Det skriver Information.

“I første omgang handler det om, at det er en beskæftigelsesmæssig prioritering for mig, at flere mennesker bliver behandlet ordentligt – uanset om man mangler arbejde, eller om man er syg,” siger Peter Hummelgaard til avisen.

placeholder

Dansk Socialrådgiverforening er begejstret for den nye målsætning: 

“Vi kan kun bakke op om at få kommunerne forpligtet til at give udsatte borgere en god og faglig sagsbehandling. Det har været efterspurgt efter rigtig mange års kritik af, hvordan nogle borgere bliver behandlet i jobcentrene,” siger formand Mads Bilstrup til avisen.

Læs mere om initiativet her.
 

Tre personer sigtet for at have spioneret for Saudi-Arabien

Tre ledende medlemmer af gruppen ASMLA er mandag blevet anholdt og sigtet for spionage i Danmark fra 2012-2018 til fordel for Saudi-Arabien. Det oplyser PET-chef Finn Borch Andersen på et pressemøde mandag.

De tre mænd er i forvejen sigtet for at have hyldet en terrorhandling i Iran.

De tre personer er ledende medlemmer af gruppen ASMLA - Arab Struggle Movement for the Libération of Ahwaz - der af den iranske regering anses for at være en terrororganisation.

De tre været under PET-beskyttelse i længere tid.

“Vi er forpligtet til at beskytte folk, som er udsat for en trussel,” siger Finn Borch Andersen.

Læs mere om sagen her.
 

Grønland: To kandidater vil være ny S-formand

Der er udsigt til kampvalg og formandsopgør i Grønlands socialdemokratiske parti, Siumut, når partiet holder landsmøde i juli.

Den nuværende formand for det grønlandske parlament Inatsisartut, Vivian Motzfeldt, samt Inatsisartut-medlem Erik Jensen har meldt sig som kandidater til posten som formand for Grønlands Socialdemokratiske parti,  Siumut.

Partiet har haft posten som landsstyreformand i 36 af 40 år siden hjemmestyrets indførelse i 1979.

Læs mere om kandidaterne her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet