Anklager om antisemitisme truer britiske Labour

Siden 2016 har anklager om antisemitisme præget det britiske arbejderparti. Men anklagerne går længere tilbage og omfatter især formand Jeremy Corbyn
Siden Jeremy Corbyn blev valgt som formand for Labour i 2015, har han måttet kæmpe imod beskyldninger om at være antisemit – altså at have antijødiske holdninger. Men diskussionen rækker videre end Jeremy Corbyns person. Kritikere mener, at der er tale om et generelt problem i Labour, og diskussionerne har fyldt i både foråret og sommeren, mens den konservative premierminister Theresa May kæmper med Brexit.

Flere politikere er blevet ekskluderet eller har forladt Labour på grund af antisemitisme. Der er blevet lavet interne undersøgelser af problemets omfang. Labour-politikere kritiserer åbent deres formand. Både rabbinere og jødiske dagblade leverer krads kritik af Jeremy Corbyns holdning og håndtering af sagerne. Og partiformand Jeremy Corbyn har da også for nylig måttet undskylde:

"Det er livsvigtige prioriteter for os at fordrive antisemitismen fra partiet for altid og at samarbejde med det jødiske samfund for at genvinde deres tillid. Jeg er ked af, at så mange jødiske borgere er blevet såret," siger Corbyn i en video, der blev offentliggjort for få dage siden.

Men hvad er egentlig op og ned, hvornår og hvordan? Netavisen Pio leder dig kronologisk igennem antisemitisme-debatten i Labour, som for alvor blusser op i 2016. Men vi begynder helt tilbage i 2009 for at forstå, hvad især partiformand Jeremy Corbyn egentlig kritiseres for.

2009: Jeremy Corbyn taler som ambassadør for en palæstinensisk støttegruppe. Her omtaler han terrororganisationerne Hamas og Hizbollah som sine ”venner”, der gerne må komme og holde tale i det britiske parlament.

2011: Jeremy Corbyn siger på iransk stats-tv, at den britiske tv-station BBC har en ”bias” (altså er farvet i sin dækning), når det gælder ”Israels ret til at eksistere”. Han siger blandt andet, at BBC tilsyneladende er under pres fra Israels regering og den israelske ambassade.

Nu springer vi frem til 2016, hvor debatten begynder for alvor.

Februar 2016: Labour-parlamentariker John Mann kræver “tilbundsgående undersøgelse” af Labours afdeling på Oxford University, efter en af klubbens ledere er gået af, fordi mange medlemmer, ifølge lederen, ”har et eller andet problem med jøder”.

April 2016: Labour-parlamentariker Naz Shah anklages for at have spredt antisemitiske Facebook-opslag. Et af opslagene var en grafik med budskabet om, at løsningen på Israel-Palæstina-konflikten var at flytte Israel til USA, som hun delte i 2014. Et andet opslag sammenlignede Israel med Nazityskland.

Skærmbillede af opslaget om Israel, der ifølge Shah burde flyttes til USA, som en bruger delte på Twitter.

Tidligere London-borgmester for Labour, Ken Livingstone, forsvarer Shah i et radioindslag og siger, at Hitler var zionist, altså fortaler for at jøderne skal ”vende hjem” til Israel og etablere egen stat dér. Livingstones medlemskab af Labour suspenderes i ét år.

Advokaten Shami Chakrabarti får i samme måned til at opgave at undersøge problemerne med antisemitisme i Labour.

Juni 2016: Shami Chakrabarti konkluderer, at antisemitismen ikke har indtaget Labour, men at der ”lejlighedsvis er en giftig atmosfære”. Chakrabarti afleverer 20 anbefalinger til at løse antisemitismeproblemet.

April 2017: Livingstones suspendering i Labour forlænges med et år.

September 2017: Labours kongres trækker negative overskrifter, da Corbyn-tilhængere anklages for at give applaus til talere, som ytrer antisemitiske synspunkter.

Samme måned ytrer Corbyn sin støtte til et forslag om skrappere regler imod antisemitisme i partiet. Forslaget fremsættes af partiets jødiske fraktion.

Marts 2018: Corbyn anklages for antisemitisme efter det kommer frem, at han i en Facebook-kommentar i 2012 har forsvaret et vægmaleri, der skildrer jødiske finansmænd, som spiller Matador på ryggene af de fattige.

Billede af det antisemitiske vægmaleri, som Jeremy Corbyn har forsvaret.

26. marts 2018: Flere end 12 Labour-parlamentarikere deltager i en demonstration imod antisemitisme. Faktisk var det en protest imod deres egen formand, Jeremy Corbyn, for ikke at tage antisemitisme-problemet internt i Labour alvorligt.

Samme dag som demonstrationen skriver Corbyn et brev, hvori han undskylder for sin Facebook-kommentar i 2012. ”Jeg anerkender, at antisemitismen er dukket op internt i Labour, og alt for ofte er den blot blevet affejet som nogle få brodne kar,” skriver han blandt andet og indrømmer, at partiet har været for langsomt til at håndtere nogle af sagerne om antisemitisme i partiet.

27. marts 2018: Corbyn holder møde med sine nærmeste allierede for at diskutere sagen. De bliver enige om fuldstændigt at implementere Chakrabartis 20 anbefalinger tilbage fra juni 2016.

29. marts 2018: Avisen Jewish Chronicle skriver, at en af Corbyns tætteste følgesvende, Diane Abbott, havde affejet hele antisemitisme-diskussionen og talt for, at det blot var en ”smædekampagne imod Jeremy” på vegne af både hans kritikere i partiet og højrefløjen i Storbritannien.

April 2018: Bloggeren Guido Fawkes afslører, at Jeremy Corbyn fejrede den jødiske påske sammen med den venstreradikale, jødiske gruppe ”Jewdas”, som taler imod Israels ret til at eksistere som stat.

Maj 2018: Byrådsmedlem i Oxford Ben Lloyd-Shogbesan forlader Labour efter et Facebook-opslag, han lavede, som sammenlignede Israel og Nazityskland.

Tidligere London-borgmester Ken Livingstone forlader Labour efter anklagerne mod ham om antisemitisme.

Tidligere London-borgmester Ken Livingstone. Foto: Stone Owl PR

17. juli 2018: Det jødiske Labour-parlamentsmedlem, Margaret Hodge, anklager åbent partiformand Jeremy Corbyn for at være ”antisemit og racist”. Jeremy Corbyn svarer igen ved at indlede ”disciplinære sanktioner” imod hende, hvilket blot forstærker kritikken mod Corbyn. Hodge inddrager nu sin advokat i sagen.

18. juli 2018: “Det er partiets ledelse, der har miskrediteret partiet – ikke Margaret Hodge. Hvordan vover de at prædike om ”respekt mellem kolleger”, når disse retningslinjer legitimerer den mest forfærdelige mangel på respekt,” skriver partiets tidligere udenrigsminister, David Miliband, på Twitter i et forsvar for Margaret Hodges beskyldninger mod Corbyn.

23. juli 2018: Labour holder hovedbestyrelsesmøde og vedtager en definition af antisemitisme, som kommer fra organisationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA). Men definitionen, som Labour vedtager, udelader fire punkter fra IHRA’s liste, nemlig at det skulle være antisemitisk at:

  1. anklage jøder for at være mere loyale over for Israel end deres eget land
  2. påstå at staten Israels eksistens bunder i racisme
  3. kræve højere standarder for Israels opførsel end for andre lande
  4. sammenligne Israels politik i dag med nazisternes.

Labour tolererer altså de fire ovenstående måder at omtale jøder og Israel på og mener ikke, at det er udtryk for antisemitisme.

Forinden mødet har 68 rabbinere – fra meget ortodokse til mere liberale – i et åbent brev advaret Labour imod at vedtage den vage definition af antisemitisme i partiets retningslinjer: ”Det er ikke Labours opgave at omskrive definitionen på antisemitisme. Lederskabet i Labour har valgt at ignorere dem, der forstår antisemitisme bedst”, skriver rabbinerne og anklager lederskabet for at ”handle på den mest fornærmende og arrogante måde”.

25. juli 2018: Tre jødiske dagblade i Storbritannien bringer alle sammen den samme forside med budskabet om, at de frygter, at en Corbyn-ledet regering vil udgøre en “eksistentiel trussel mod jødisk liv i dette land”:

29. juli 2018: Labour-parlamentarikeren Ian Austin, der er søn af jødiske forældre, langer ud efter Corbyn, som han mener ”støtter og forsvarer” ekstremister og antisemitter.

3. august 2018: Jeremy Corbyn forsøger med en undskyldende kronik at gyde olie på vandene, men bliver kritiseret for at afskrive afsnit fra en tidligere kronik. Samtidig kommer hans artikel online præcis som den jødiske sabbat begynder, hvilket er særligt problematisk for – og bliver stærkt kritiseret af – ortodokse jøder, fordi de ikke må bruge computere i halvandet døgn under sabbaten og derfor ikke kan svare eller reagere på kronikken.

4. august 2018: Partiets mere midtersøgende næstformand, Tom Watson, taler for, at partiet skal acceptere den fulde definition på antisemitisme (og altså inkludere også de fire førnævnte punkter), da partiet ellers risikerer ”uendelig skam og forlegenhed”. Corbyn-tilhængere og andre sender herefter 50.000 tweets ud på Twitter under hashtagget om, at han skulle trække sig: #ResignWatson.

5. august 2018: Jeremy Corbyn udsender en video, hvor han undskylder for, at mange jøder er blevet såret af antisemitismen i partiet. Han lover at gøre op med antisemitismen i Labour for altid.

6. august 2018: Labour opgiver disciplinærsagen imod Margaret Hodge.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce