Elizabeth Warren har altid haft sine odds imod sig, men nu er hun måske det bedste bud på at udfordre Donald Trump ved præsidentvalget næste år. Hendes selvbiografi beskriver det stof, en fighter er gjort af.
Den 13-årige Elizabeth bliver servitrice for at familien kan få pengene til at slå til
Elizabeth Warren voksede op i fattigdom. Den slags fattigdom, hvor man ikke ved, hvor næste måneds husleje skal komme fra. Hvor bilen bliver hentet, fordi afdragene ikke bliver betalt og familien bagefter må flytte fra huset, som de heller ikke kan betale. Hvor den 13-årige Elizabeth bliver servitrice for at familien kan få pengene til at slå til.
Den slags fattigdom, der ydmyger og fornedrer; som får dem bliver ramt af fattigdommen til at gå med bøjet hoved og sænket blik.
Fattigdommens konsekvenser bliver brændstof
Men ikke alle. Nogle få har – eller får? – kræfterne og viljen til at kæmpe tilbage. Fattigdommens konsekvenser bliver det brændstof, der får dem til at kæmpe for et bedre samfund. Modgangen giver dem en hårdhed og sejhed der gør, at de ikke kan holdes nede.
Mod alle odds
Sådan én er Elizabeth Warren. Da hun havde født sit første barn Amelia, blev hun hjemmegående husmor, mens ægtemanden Jim passede sin karriere i IBM. Intet tydede på, at Warren skulle ende som professor ved Harvard, senator og kandidat til at blive USA’s 46. præsident.
Intet ud over en lysende begavelse, selvfølgelig. Men en ekstraordinær begavelse var intet særsyn blandt alle de unge kvinder, der valgte rollen som hjemmegående, når de blev gift og fik børn. Sådan var det, dengang for ikke så længe siden.
Men Elizabeth Warren har en fightervilje, en ukuelighed og en evne til at stå ved sine ambitioner, som fik hende til at begynde at læse på universitetet ved siden af pligterne i hjemmet. Hun insisterer, selv om alle andre synes, at hun bare skulle blive derhjemme. Eller blive i den trygge stilling på universitetet, da hun begynder at tænke på at gøre en forskel som politiker. Blive i senatet, da hun begynder at overveje at blive præsidentkandidat.
Det forundrende ved Warrens ambitioner er, at de er koblet med en sjælden ydmyghed, ærlighed og retfærdighedssans. Det handler aldrig kun om Warren selv men om den forskel, hun kan gøre.
Den alvorligste fejl
Det går galt massevis af gange undervejs. Ægteskabet med Jim holder ikke; de vokser fra hinanden og bliver skilt. Et par år senere – i 1980 – bliver hun gift med Bruce, som den dag i dag er hendes livsledsager og bedste ven. Bogens beskrivelser af den varme og tryghed han giver hende, er rørende.
Warren møder nederlag på nederlag og kommer undervejs til at begå den fejl
Warren møder nederlag på nederlag og kommer undervejs til at begå den fejl, der stadig følger hende: Hun opgiver i 1986 sig selv til at være delvist ”American Indian”, fordi det var den måde, hun havde hørt sin familie omtale sig selv på. Men det var bare ikke rigtigt, og i USA er det en alvorlig sag at sige, at man tilhører en minoritet, hvis det ikke passer.
Donald Trump er selvfølgelig ikke sen til at udnytte den mere end 30 år gamle fejl og kalder konsekvent Warren for ”Pocahontas”. At reducere indianerne til ”Pocahontas” siger mest om Trump, men fejlen er Warrens alvorligste ridse i lakken som præsidentkandidat – og fuldstændigt selvforskyldt.
Bogen handler om Elizabeth Warrens liv, men den handler om mere end dét. Den handler om et USA, hvor middelklassens drømme er blevet slukket – og om, at vi kan og skal gøre noget ved netop dét. Og den handler om troen på, at den enkelte kan gøre en forskel.
Den handler om et USA, hvor middelklassens drømme er blevet slukket
Efter bogen blev udgivet i 2014, valgte Warren ikke at udfordre Hillary Clinton til posten som demokraternes præsidentkandidat i 2014. Lysten og viljen var der tydeligvis, men Warren tæmmede sine egne ambitioner til fordel for det, hun tænkte var det bedste for det demokratiske parti og brugte alle sine kræfter på at kæmpe for Clinton.
Det gik jo helt galt i 2016, som vi ved. Trump blev præsident og begyndte at indføre alt det, Warren havde brugt et liv på at bekæmpe. Så selv om Warrens tid efter manges mening var udløbet, var hendes ukuelighed og evne til at trodse alle forudsigelser det ikke, og hun er i skrivende det bedste bud på en demokratisk kandidat, der kan udfordre Trump ved præsidentvalget i 2020.
Warrens aktuelle præsidentkampagne er på en måde det sidste, uskrevne kapitel i bogen. Warrens evne til at kæmpe sig tilbage og til at begejstre med sin kombination af indsigt, ambitioner og ydmyghed er den naturlige forlængelse af den 13-årige Elizabeth, der oplevede fattigdommen i Oklahoma og besluttede sig til at kæmpe imod.
Elizabeth Warren: A Fighting Chance. Udgivet på Metropolitan I 2014
Henrik Andersen er cand.scient.pol. Han har i en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem politik, analyser og rådgivning og har siden 2016 været tilknyttet Netavisen Pio som klummeskribent og anmelder. Han er desuden kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.
