Nazijagt bliver pinlig parodi på Sporløs

Dokumentarserie om nynazisme i black metal-genre er dilettantisk journalistik
Foto: DR Pressebilleder: Jacob Jorp/Doceye
Dokumentar om black metal-genren skuffer.
Danmarks Radios serie om den radikale musikgenre, Black Metal, blev gennemkritiseret da den løb over skærmen i marts måned, og det med rette.

Dokumentaren bærer titlen 'Satans sorte Vinyler' og som udgangspunkt ville journalist Jonas Visti, der til hverdag er vært på P8 Jazz, undersøge heavy metal-genrens sorte fætter.

Danmarks Radio har aldrig rigtig formået at skildre eller portrættere metal-musikken ordentligt, hvilket kan overraske, eftersom vi i Danmark med Lars Ulrich og King Diamond har fostret nogle af verdens mest berømte stjerner inde for genren.

Det har altid provokeret fans af genren, og derfor kom det nok heller ikke som en overraskelse for dem, at Danmarks Radio igen ville ramme skævt, i et program om den type musik.

Black Metal er en undergenre af heavy metal, hvor de vildeste ekstremer dyrkes, men med meget forskelligt indhold. Fællesnævneren er en musikalsk udtryksform, der er meget larmende og massiv, men ekstremiteterne, der synges om, divergerer voldsomt.

Alt går galt

'Satans sorte vinyler' tager os med tilbage til slutfirserne og starthalvfemserne, hvor black metal opstår i Norge og hvor flere afbrændinger af stavkirker, selvmord og mord, dengang gjorde, at denne ekstreme musikform blev verdenskendt.

Unge musikere dyrkede satanisme, hedensk anti-kristelig symbolik og gjorde stort set alt for at fremstå som en ondsindet modkultur til det moderne, det konforme og det anerkendte.

Stilen, der dyrkedes var original, både musikalsk og som performance, med ansigtsmaling og en usleben gør-det-selv lyd, hyper dynamisk og massivt i sit udtryk.

Pionererne inden for genren er norske Varg Vikernes og tyske Hendrik Möbus.

Deres historier ligner hinanden: De blev begge fængslet for mord i 1993, uafhængig af hinanden, og de blev begge nynazister under deres respektive afsoning.

Det var begyndelsen til at mange højreradikaliserede dyrkede black metal, men som langt flertallet af andre, der dyrker black metal i dag, tager kraftigt afstand fra.

Det er med et overvejende fokus på denne nynazistiske del, at 'Satans sorte Vinyler' udvikler sig, og det har i den grad provokeret mange fans af black metal, ligesom det har givet klager fra flere de medvirkende, der ikke vil associeres med nynazisme - hvilket er forståeligt nok.

En parodi

Men nu blev det denne vinkel, man valgte og derfor centreres programmet om at portrættere - og søge - efter henholdsvis Varg Vikernes og Hendrik Möbus.

Ingen af dem ønsker i dag at tale med journalister, og 'Satans Sorte Vinyler' udarter sig til at være en parodi på programmet 'Sporløs', hvor vi som seere skal følge den modige journalists vej ind i hjertet af denne ondsindet kultur.

Og det er her at programmet for alvor viser sig at være uhæderligt og ganske simpelt dårlig journalistik, for Jonas Visti fremstiller hans undersøgelse af disse ekstreme typer som om, at han vil finde frem til sandheden om dem, som om denne er hemmelig og aldrig tidligere undersøgt journalistisk.

For eksempel udelades det, at Hendrik Möbus for få år siden var centrum for en spektakulær hændelse i det danske black metal-miljø i København.

Her var han tilstede som gæst til en black metal-festival, hvor der pludselig dukkede en stor flok hætteklædte mænd op, midt under en koncert, hvor de smed tåregasgranater og tævede Hendrik Möbus.

Hendrik Möbus brøde var, at han havde delt flyers ud, der reklamerede for Europas største nynazistiske black metal-festival, der hvert år afholdes i Kyiv i Ukraine.

Overfaldsmændene var angiveligt fra den venstreradikale gruppering, Antifascistisk Aktion, der har som erklæret formål at bekæmpe nynazisme.

Sender penge til omdiskuteret milits

I 'Satans sorte vinyler' erklærer Jonas Visti, at han vil forsøge at finde ud af hvorledes Hendrik Möbus kan distribuere nynazistisk musik.

Da han blev overfaldet i København, kom det frem, at Hendrik Möbus var medarrangør af festivalen i Kyiv, hvor hans musik også sælges, men det er slet ikke med i 'Satans sorte Vinyler'.

Festivalen i Kyiv tiltrækker mere end 1000 gæster hvert år, og man behøver ikke at grave ret dybt, førend at det viser sig, at denne festival har samlet penge ind til den Azov Bataljonen, der lige nu slås sammen med det ukrainske militær mod russerne. Azov bataljonen er flere gange blevet associeret med nynazisme.

Selv skrev jeg ret udførligt om denne nynazistiske forbindelse, tilbage i 2019, og det kan også Googles, hvis man faktisk er ude på at finde frem til, hvad Hendrik Möbus foretager sig i dag.

Men 'Satans Sorte Vinyler' gjorde det ikke, og blandt andet derfor er resultatet blevet så ringe, set fra et journalistisk perspektiv.

Pinligt aktuelt

At der siden er kommet ekstrem meget fokus på netop nynazisme og Azov-bataljonen, grundet krigen, er bare et af tilfældets luner, der gør det endnu mere pinligt at se 'Satans sorte vinyler'.

Havde producenterne af 'Satans sorte Vinyler' gjort deres journalistisk arbejde ordentligt, havde de kommet frem til denne forbindelse.

Men sådan skulle det ikke være.

Burde lytte til kritik

At producenterne nærmest har siddet den massive kritik af programmet overhørigt, også den der er kommet fra mange af dem, der optræder i programmet, er derfor kritisabelt ud over alle grænser.

Foruden at deltagere og fans adskillige gange har påpeget, at nynazistisk black metal fylder overordentlig lidt inden for selve genren, og at programmet samtidig kritiseres for at drive plat på genren i det hele taget, burde blive taget til efterretning af producenter.

Og ikke mindst af Danmarks Radio, der ikke kan være tjent med, at programmet, journalistisk set, er så ringe.

Programmet valgte gøgl og unødig jagt på mystik, for at dramatisere en historie, der er uhyggelig nok i sig selv, og derfor endte det så grueligt galt.

Min artikel om nynazistisk black metal og Hendrik Möbus samt tilknytningen til Azov-batajonen kan læses her.

 

'Satans sorte vinyler'. DR, 2022. Dokumentar i fire afsnit. Kan streames på DR.dk.

 

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet og arbejder som fiskehandler.


placeholder

Kommentarer

Information is not knowledge.
Knowledge is not wisdom.
Wisdom is not truth.
Truth is not beauty.
Beauty is not love.
Love is not music.
Music is THE BEST.

- Frank Zappa
(hvis righoldige repertoire også indbefattede slet ikke så lidt heavy metal)

Annonce