DR drama begår grænseløst massemord

DR prøver at lokke danskerne til skærmen med europæiske drømme, provinsklicheer og hæsblæsende action. Men den nye DR-søndagsserie lider af akut mangel på mod
Foto: Pressebilleder: Mord uden grænser, DR
Det er tv-serien ’Mord uden grænser’, der som en nutidig udgave af Gjallarhornet fra Valhalla skal kalde danskerne til samling foran tv-skærmen søndag aften  Der er da også masser af hæsblæsende action, globale trusler og smuk dansk natur, men så er seriens absolutte styrker også beskrevet.

Søndag aften på DR er alle rettroende europæere

40 millioner europæere så med første udgave af  ’Mord uden grænser’, hvor et hold efterforskere fra Danmark, Belgien og Tyskland forsøgte at optrevle mordgåder på tværs Europa.


I første sæson var det den danske skuespiller Lars Mikkelsen, der spillede den danske hovedrolle, men i sæson II er stafetten givet videre til det store kvindelige skuespillerhåb Marie Bach Hansen, som blandt andet har gjort sig gældende i DR-serien ’Arvingerne’ og spillefilmen ’Hvidstengruppen’.

Serien følger præcis som første sæson, en gruppe af politibetjente, der på tværs af nationalitet og nationalgrænser forsøger at opklare en mystisk kriminalgåde. Internationalt politisamarbejde er vejen frem, lærer man hurtigt at forstå i serien, hvor man afsnit for afsnit bliver klogere på de stærke bidrag, som tysk, belgisk og især dansk politi hver især leverer. Alle lande har jo hver deres force!

Søndag aften på DR1 er vi alle rettroende europæere med stort E.

Hvis man hører til de 53,1 procent af danskerne, der i 2015 stemte nej til retsforbeholdet og dermed Europol samarbejdet, så bliver du altså sendt direkte i skammekrogen, når ’Mord uden grænser II’ løber over skærmen. Søndag aften på DR1 er vi alle rettroende europæere med stort E.

Dansk action-heltinde  
Vi er på nuværende tidspunkt nået til tredje afsnit i serien, hvor vores europæiske betjente i deres såkaldte ’Joint Investigation Team’ er samlet på den billedskønne Tøndermarsk for at opklare et blodigt massemord.

Mordet synes at trækker tråde til lokale nazi-sympatisører, en mulig terror-celle i Bruxelles-bydelen Molenbeek, en hovedrig kunsthandler i Wien og en ISIS-lignende gruppering i Syrien. Spørgsmål, forviklinger og grænseoverskridelser er der nok så rigeligt af.

Stereotyperne er også linet op fra starten af ’Mord uden grænser’, hvor Marie Bach Hansen i rollen som den danske hovedperson ’Nelly’ udgør den benhårde naturlige leder af efterforskningen. Hun har en nærmest magisk sjette sans for at opsnuse spor, præsenteres som fysisk over-menneske og naturligvis også lige være alenemor til en søn, som hun har svært ved at tage sig af.

Hvis sidstnævnte skulle lyde bekendt, så kan man bare gense 'Rejseholdet', Forbrydelsen’ eller striben af engelske krimier, hvor man gerne portrættere rollen som mor og krimibetjent som helt uforenelig. Sådan er krimimoden øjensynlig.

 


Danske ’Nelly ’- som flere anmelder meget præcist har sammenlignet med Lara Croft fra det amerikanske actionfilm Tomb Raider er - på grund af de grænseløse omstændigheder - sat sammen med den belgiske supernørd og Ph.d.-forskertyper Paula (Lynn van Royen) og tyske machobetjent Gregor (Jürgen Vogel), der helst bare vil drikke rødvin og lirer sleske sengekantsreplikker af.

For at sige det pænt, så leverer ingen af betjente overvældende skuespilpræstationer.

Hyggelige Helle fra Højer
Når man betragter mængden af klicheer i ’Mord uden grænser 2’, så føler man sig næsten sat tilbage til en skolefest i 90’erne, hvor en af de store drenge fra 7-klasse har fået fat i røgmaskinen og fundet ud af hvordan man døser så meget røg ud, at ingen længere kan trække vejret. Klicheerne leverner i hvert fald ikke ilt til serie-seerne.

Og helt galt går det i introduktionen til hyggelig
Helle fra Højer. Den sønderjyske kvinde Helle huser venligt en desperat syrisk flygtning, hun er halvkæreste med en tungt bevæbnet nynazist, arbejder deltid i den lokale genbrugsbutik og har så mange småkagedåser på sit køkkenbord, at man må antage at hun aldrig spiser andet.   

Så kan der vist ikke tvinges flere tomme kalorier ud af storbyens fordomme om en sønderjyde?

Af uransagelige årsager har skuespiller og instruktør i skøn forening besluttet at tegne et portræt af den mojn-sigende Helle, som direkte retarderet. Når Helle og kollegaerne i genbrugsbutikken bliver stillet selv de mest simple spørgsmål, så ligner de nogen, der bliver bedt om at redegøre for Einsteins relativitetsteori.  

Helle snakker bund-jysk, tænker ekstremt langsomt, forekommer direkte retarderet og er kæreste med en nynazist. Bravo! Så kan der vist ikke tvinges flere tomme kalorier ud af storbyens fordomme om en sønderjyde?

Savner DR modet til drama?
Instruktørerne Kasper Gaardsøe og Kathrine Windfeld, der har stribevis af glimrende krimiserie bag burde ganske enkelt have større ambitioner. Det samme burde Marie Bach Hansen, hvis skuespil ligner noget, som hører hjemme i en skoleforestilling. Og svenske Emma Kronqvist, der siden 2017 har været tv-chef i DR, burde ligeledes stile efter mere.

Vi har brug for DRs stærke søndagsdrama, men vi har også brug for større kvalitet end serien som ’Bedrag’, ’1864’ og nu også ’Mord uden grænser’ er udtryk for. Skuespillet er amatøragtigt, uden kant eller tro på sig selv. Manuskripterne virker, som hastværk, spændingen er flad og klichéerne altoverskyggende. Hvor er modet – til kvalitet og eksperiment?

I en tid hvor alles øjne er rettet stift mod flagskibet indenfor dansk public service, så bør DR ranke ryggen 

Det eneste trumfkort fra ’Mord uden grænser’ har, er actionelementet, som kun yderst tvivlsomt vil være i stand til at holde os til skærmen de næste søndage. 

I en tid hvor alles øjne er rettet stift mod flagskibet indenfor dansk public service, så bør DR ranke ryggen og tage deres historiske arv på sig. Det kræver dramaserier med langt mere overbevisende historier og skuespil fra nogen, der faktisk gider at være på skærmen.  

Vi er stadig mange, der slet ikke har lyst til at undvære vores faste fix med DR søndagsdrama.  

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook