Det betyder, at alle borgere, som ikke opfylder et krav om ophold i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), skal deltage i arbejdspligten for at modtage sin fulde kontanthjælp.

Aftalen om en arbejdspligt er indgået mellem SVM-regeringen og Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Aftalen ligger i forlængelse af to andre aftaler, som SVM-regeringen har indgået med to forskellige kredse af forligspartier sent torsdag aften.

Især rettet mod indvandrer-kvinder med ikke-vestlig baggrund

Indsatsen i arbejdspligten kan, ifølge aftalen, bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser. Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud.

Kommunen skal dog altid sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.

Hvis borgeren har ordinære løntimer, så vil det nedsætte det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også nedsætte antallet af timer, som borgeren skal have beskæftigelsesindsats i arbejdspligten.

Hvis borgere i arbejdspligten har fravær uden en rimelig grund, vil vedkommende blive trukket i kontanthjælp.

"I Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt - og mest værdigt for den enkelte. Det drejer sig om ret og pligt,” siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) 

Hun føjer til, at arbejdspligten ikke mindst retter sig mod kvinder med ikke-vestlig baggrund:

kvinder med ikke-vestlig baggrund, skal opleve, at de har noget at bidrage med

“Indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, skal opleve, at de har noget at bidrage med og gør en forskel. At de har noget at stå op til om morgenen. Det sikrer vi nu med en arbejdspligt."

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) nævner som eksempler på nyttejobs, at man kan hjælpe med at smøre madder på plejehjem eller samle skrald på stranden. Han tror ikke, det bliver et problem for kommunerne at finde passende nyttejob. Han henviser til erfaringer fra Aarhus og Greve:

"De steder, hvor man har lavet det, har det vist sig, at man sagtens kan håndtere sådan en opgave. Kommunerne er dygtige til at få folk ud," siger ministeren på et pressemøde.

FH: Værst af alt afskaffer man rimelighedskravet

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er “stærkt kritisk” over for en udvidelse af nytteindsatsen:

“Beskæftigelsessystemet står over for store sparekrav på flere milliarder, og derfor er det oplagt, at kommunerne vil bruge mere nytteindsats, da det er en billig aktiveringsform,” siger FH’s næstformand Nanna Højlund og føjer til:

“I dén situation udvider man så målgruppen for nytteindsats, fjerner varighedsbegrænsningen - og værst af alt afskaffer man rimelighedskravet, der har til formål at værne mod fortrængning af ordinært ansatte. Det er helt skævt.”

Samtidig advarer FH om, at arbejdspligten bliver en bureaukratisk ordning med risiko for fejlsanktionering, der står i modsætning til ambitionen om afbureaukratisering:

Det bliver et omstændigt pindetælleri

”Kommunerne skal nu fuldtidsaktivere en meget stor gruppe ledige og løbende skære i ydelsen ved manglende aktivitet. Det bliver et omstændigt pindetælleri, og henset til kommunernes meget store vanskeligheder med at administrere sanktioner og fradrag korrekt, er vi bekymrede for den praktiske forvaltning, der bliver ressourcekrævende og indebærer stor risiko for fejlsanktionering,” siger næstformand for FH, Nanna Højlund.

Opdateret