Brexit: Ingen vil hjælpe May

Hverken hendes partifæller, Labour-oppositionen hjemme i London eller EU vil hjælpe Theresa May med at få en Brexit-aftale igennem.
“Nobody said it was easy. No one ever said it would be this hard,” sang det britiske band Coldplay tilbage i 2002, længe før Brexit var realitet. Det er måske lidt en tilsnigelse at påstå, at ingen advarede om at det ville blive svært, men for mange af dem der ønskede Brexit, er teksten alligevel meget rammende for, hvor kaotisk forløbet omkring den britiske udmeldelse af EU er endt.

Storbritanniens premierminister Theresa May bekræftede torsdag, at hun vil træde tilbage inden næste valg, der senest afholdes i 2022.

Overlevede kun lige tillidsafstemning

Udmeldingen kommer efter, at Theresa May onsdag aften overlevede en tillidsafstemning i den konservative parlamentsgruppe. Hvornår hun i så fald vil træde tilbage, er endnu uvist.

200 konservative politikere bakkede op om May i tillidsafstemningen, mens 117 stemte imod hende. Og selv om hun fik opbakning, så var mistilliden alligevel så stor, at Theresa May nu har kastet håndklædet i ringen.

Hvornår parlamentet skal stemme om Brexit-aftalen er uvist. Det skulle være sket tirsdag, men afstemningen er indtil videre udskudt til efter nytår.

Sagaen om den britiske udmelding af EU har nu kostet to konservative partiformand og adskillige ministre er trådt tilbage. De fleste analytikere vurderer nu, at det kan ende med, at Storbritannien må droppe ud af EU - uden en aftale.

Theresa May var torsdag til topmøde i Bruxelles, hvor hun skal forsøge at få EU til at give flere indrømmelser, så hun måske kan få den nuværende aftale igennem parlamentet.

Ingen hjælp fra EU

Problemet for May er bare, at ingen i EU-systemet er villige til at give briterne den særbehandling, som de ønsker. De kan ikke få fri adgang til EU’s markeder uden samtidig at overholde de regler, som gælder for EU’s virksomheder.

Derfor var det bedste, som Theresa May kunne håbe på at få med hjem til London, en form for politisk erklæring eller stemmeforklaring, mere end konkrete forandringer af vilkårene i den 585 sider lange skilsmisseaftale.

Dette er den eneste mulige aftale

Den hollandske statsminister Mark Rutte, sagde inden mødet, at det vil handle om "afmystificering" og "afklaring". Og det skyldes, sagde han, de ultimative krav fra briterne.

”Briterne vil ikke have en grænse i Det Irske Hav, intet medlemskab af toldunionen og ingen fri bevægelse af mennesker. Så dette er den eneste mulige aftale. Den bedste aftale,” siger han og understregede, at det især handler om udfordringen om grænsen mellem Irland og Nordirland.

Men om det er nok til at overbevise hendes kritiske partifæller hjemme i London er nok mere tvivlsomt.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom efter mødet med en gedigen opsang til briterne, hvor han opfordrede de britiske parlamentsmedlemmer til at finde sammen og finde ud af hvad de vil med Brexit, ligesom Danmark gjorde med det nationale kompromis efter vi stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992 og som irerne gjorde, efter at de havde stemte nej til Lissabon-traktaten.

Ingen hjælp hos Labour

Uden støtte fra hendes egne, er der ikke flertal for at stemme Brexit-aftalen igennem parlamentet. Og hos oppositionspartiet Labour er der heller ikke meget hjælp at hente. Her er linjen, at partiet først og fremmest ønsker et nyvalg, og så vil Jeremy Corbyn derefter forhandle en ny og bedre aftale med EU.

Labour havde på en kongres vedtaget 6 punkter, som Brexit-aftalen skulle opfylde, hvis partiet skulle støtte den, blandt andet at Storbritannien skulle have præcis de samme fordele, som landet har ved at være medlem.

Ikke overraskende, så kunne skilsmisseaftalen ikke leve op til Labours krav.

Partiet er, ligesom de konservative, dybt splittede på spørgsmålet om EU, men måske endnu mere splittede i spørgsmålet om partiets generelle politiske kurs, mellem formanden Jeremy Corbyn og hans meget venstreorienterede støtter og de mere midtsøgende britiske socialdemokrater.

Jeremy Corbyn, der har været glødende EU-modstander hele sin politiske karriere, han stemte imod britisk EF-medlemskab i ’75, imod Maastrich-traktaten i ’93 og imod Lissabon-traktaten i 2009, indtil han blev formand, vil helst tale om alt andet end Brexit.

Blair-støtter versus Corbyn-støtter

Flere af Corbyns største interne modstandere, veteraner fra Blair-tiden etc, har samlet sig i gruppen Peoples Vote, en tværpolitisk kampagne som kæmper for en ny afstemning, som skal forhindre Brexit.

Begge Labour-grupperinger bruger Brexit-spørgsmålet til at sende stikpiller afsted til hinanden. Som forleden hvor Jon Lansman, der er formand for den Corbyn-tro organisationen Momentum, angreb Peoples Vote-formanden, parlamementsmedlem Chuka Umunna, for at gå de konservatives ærinde, da han skrev, at Labour burde stille et mistillidsvotum til regeringen.

Andre grupperinger forsøger at få ledelsen til at indkalde til en ekstraordinær kongres i partiet, for at afklare partiets holdning til Brexit.

En af de store udfordringer for Labour er, at der blandt medlemmerne er tårnhøj opbakning til at droppe Brexit og blive i EU. Op imod 90 procent ønsker at blive, mens der blandt partiets arbejderklassevælgere er en meget mere udbredt EU-skepsis. 35 procent af partiets vælgere stemte for Leave ved afstemningen i 2015.

Brexit skulle efter planen træde i kraft den 29. marts 2019 klokken 12.00 (CET).

David Troels Garby-Holm er konstitueret chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook