De britiske konservative stod til en sikker sejr, da premierminister Theresa May udskrev parlamentsvalg den 18. april 2017. I de efterfølgende uger er Labour imidlertid gået hastigt frem i meningsmålingerne, og det kan potentielt få afgørende indflydelse på de kommende Brexit-forhandlinger.

Storbritanniens udtræden af EU ventes at få vidtrækkende konsekvenser. Men der er ingen entydig opskrift på, hvordan processen skal foregå, og derfor er det afgørende for briterne, hvem der skal lede forhandlingerne, som officielt starter den 19. juni.

Netavisen Pio har undersøgt, hvordan de tre mest sandsynlige resultater for morgendagens valg kan påvirke de kommende Brexitforhandlinger.

1: Sejr til de konservative – hardcore Brexit
En stærk konservativ sejr vil give Theresa May solid opbakning til at sætte kursen for Brexit-forhandlingerne, men vil formentlig ikke ændre på deres hårde tilgang til Brexit:

”Der har tidligere været spekulationer om, at en stærk konservativ sejr ville give Theresa May mulighed for et blødere Brexit, men den analyse virker urealistisk, da Theresa May jo vil følge det konservative valgmanifest,” fortæller Maja Kluger Dionigi, seniorforsker i Tænketanken Europa.

I de konservatives valgprogram står det beskrevet, at man ønsker et konsekvent Brexit, hvor “ingen aftale er bedre end en dårlig aftale.” Man vil ud af det indre marked, ud af toldunionen og EU-domstolen og stoppe den frie bevægelighed af personer.

Der er desuden for nylig blevet lavet en undersøgelse, som viser, at de nye sæder, som en meget stærk valgsejr ville give til de konservative, formentlig vil gå til en række Brexit hardliners, fortæller Maja Kluger Dionigi: ”Det er primært kandidater som støtter Boris Johnsons tilgang til et meget hårdt Brexit.”

 

2: Ingen klar vinder – Brexit folkeaftemning 2.0?
Hvis hverken de konservative eller Labour får stemmer nok til at danne en flertalsregering, et såkaldt ’hung parliament’, vil et af partierne enten kunne danne en mindretalsregering, eller indgå i en koalitionsregering.

Peter Spencer, britisk forfatter og tidligere politisk korrespondent for Sky News i London, vurderer, at man kunne forestille sig, en alliance mellem Labour og det skotske parti SNP (Scottish Nationalist Party).

“Fordi SNP og det skotske folk er stærkt pro-EU kunne de fremsætte et krav om en Brexit-afstemning nummer to,” forklarer Peter Spencer.

Et krav som de pro-europæiske Liberal Democrats vil bakke op om. Partilederen Tim Farron udtalte til sine vælgere i maj måned:

”De Liberale Demokrater ønsker, at du skal kunne bestemme over din fremtid. Hvis du ikke bryder dig om aftalen, skal du kunne afvise den og vælge at blive i Europa.”

Det kan juridisk set lade sig gøre, forklarer Maja Kluger Dionigi, ”selvom det formentlig vil være særdeles upopulært i visse kredse at have brugt to år på frugtesløse forhandlinger.”

Formanden for Labour, Jeremy Corbyn har udtrykt sig skeptisk overfor ideen om en koalitionsregering, som han dog heller ikke afviser fuldstændigt.

 

3: Sejr til Labour – blødere Brexit
En reel sejr til Labour vil ifølge partiets valgprogram betyde, at man vil respektere briternes beslutning om at trække sig ud af EU. Men man vil arbejde for et "blødere Brexit", hvor Storbritannien bevarer så tætte bånd til det europæiske marked som muligt og undgå, at der slet ikke bliver indgået en aftale med EU, som Theresa May har annonceret, kan blive en realitet.

”Men Labours valgmanifest er fyldt med paradokser, de siger dels, at de ønsker at forblive en del af det indre marked, lidt à la Norges model, men de vil ikke have fri bevægelighed af personer. Deres argumentation holder ikke helt, når man går det efter i sømmene, da det er en betingelse for at være en del af det indre marked, at man også accepterer arbejdstagernes frie bevægelighed. Derfor vil forhandlingerne måske blive mere komplicerede end som så.”

"En Labour-sejr virker ikke særlig sandsynligt på nuværende tidspunkt, men da meningsmålingerne tog fejl ved sidste parlamentsvalg i Storbritannien, ved Brexit-afstemningen for et år siden og ved det amerikanske valg, er det uforsigtigt at afvise dette scenarie på forhånd", forklarer Peter Spencer.

 

Få dage efter det britiske parlamentsvalg vil Europa-Kommissionen kontakte den nye regering for at planlægge de kommende Brexit-forhandlinger, hvoraf første runde officielt starter den 19. juni. Chefforhandlerne i Bruxelles er forberedt på et særdeles vanskeligt forhandlingsforløb.